Arkiv for maj 2007

Har du tænkt over, at hvis der nu sker dig noget, så er det ikke sikkert at politi eller redningsfolk eller hospitalet kan se i din telefon eller i din tegnebog, hvem de skal kontakte?

Derfor er der et firma der har fået den gode (internationale) idé, at vi allesammen skal taste et ICE (In Case of Emergency) nummer ind i telefonbogen i vores mobiltelefoner.

Smart og kollaborativt og temmelig nemt at gøre for de fleste.

PS: Vær dog opmærksom på, at hvis din telefon normalt viser, hvem der ringer (altså din mands navn for eksempel), så kan den ikke længere vise navnet – fordi nummeret nu har 2 navne knyttet til sig.

UPDATE D. 24 MAJ 2007: En opmærksom læser (tak Ole) har gjort mig opmærksom på, at hverken politi eller reddere mener, der er noget behov herhjemme – mere i denne artikel hos Politiken.

Jeg snakker tit blogpolitik og retningslinier, når jeg er ude og tale med virksomheder om weblogs.

En af mine pointer er, at blogpolitikkens ordlyd ikke er ret vigtig. Det vigtige er processen, hvor man tager sig tid til at diskutere formålet med bloggen og forventningerne fra ledelse og medarbejdere til, hvad der skal foregå og hvornår.

I dag tippede Alexander mig i midlertid på et super blogindlæg om blogpolitik – nemlig Gruntled Employees, som blandt andet skriver:

But before you go starting a Corporate Blog Policy Task Force and taking meetings with lawyers, consider what you’re really trying to accomplish. You probably want to make sure your employee-bloggers aren’t sharing company secrets. Duh. You also want to make sure your employees aren’t dissing your customers, or each other. And you probably want to make sure that your workers aren’t posting compromising pictures of American Idol contestants on the company blog.

How can you accomplish this without inundating the blogosphere with Harvardesque legalese? With this two-word corporate blogging policy:

“Be professional.”

Resten af indlægget om en blogpolitik på 2 ord kan du selv læse her.

Der er blandt andet en dejlig sætning med 59 ord fra Harvards blogpolitik, som du ikke skal snyde dig selv for 🙂

Loic LeMeur – kendt fransk blogger og blogkonsulent – har hjulpet Sarkozy i præsident-kampagnen. Han har skrevet en opsummering på sin engelske blog, som jeg synes, er ret interessant.

Loics rolle som blogkonsulent var meget synlig undervejs – blandt andet deltog han i flere tv-debatter (hvor han stillede spørgsmål fra blogosfæren til Sarkozy) og han brugte sin egen franske blog til at fortælle, hvorfor han støttede Sarkozy – ligesom han også fik en række andre markante internetpersonligheder i Frankrig til at fortælle åbent om deres støtte til Sarkozy.

Og undervejs i kampagnen sørgede han for at politikerne stod til rådighed for de mere end 1000 bloggere der støttede kampagnen – blandt andet ved et ugentligt “bloggermøde” i hovedkvarteret – hvor der uge efter uge mødte mere end 100 bloggere op for at diskutere politik.

Loic lavede også et debat-site til Sarkozy:

” Based on the previous debates experience, I thought I should start by finding a way to sort the questions and launched a digg-like for Sarkozy, debat-sarkozy, people could ask their question, then vote for the most important one, and Nicolas Sarkozy committed to answer the questions: 1500 questions were answered and more than 8000 comments appeared on the site, a good start.”

Gad vide om vi vil se det samme herhjemme ved næste valg? Blogrådgivere der hjælper statsminister-kandidater på vej i blogosfæren?

Jeg har tidligere skrevet indlæg her på bloggen om kunder der laver weblogs og om kunder der laver videoer eller reklamer for produkter.

Og nu er der så endnu et godt eksempel – fra Justin Callaway, som er en amerikansk fyr, der er ked af at hans mobilselskab ikke har fortalt ham at signalet i hans telefon (du kender godt lyden – den lige INDEN telefonen ringer) kan brænde en højtaler af.

Efter en død højtaler og en samtale med kundeservice hos selskabet Cingular har han lavet en 4 minutter, meget kreativ video om den afdøde højtaler og det onde, onde teleselskab. Han bruger den telefonsamtale, han havde med kundeservice (og optog) i videoen.

Jeg ved ikke, om Justin Callaway har en god sag? Jeg er nok på nippet til at mene, at det er lidt ligesom den der advarsel om at kaffen kan være varm på McDonalds 🙂

Men jeg er helt sikker på, at ligesom vi vil se mere deltagelse og deling, når det gælder gode oplevelser, så vil vi også se større kreativitet, når kunderne vil dele deres dårlige oplevelser med andre. Og uanset hvad, så bliver Cingular debatteret på nettet i de her dage.

Jeg så historien hos Church of the Customer.

Vi lytter meget hjemme hos os. Vi hører podcasts (min mand hører mange flere, end jeg gør) – og vi synes begge, det er et dejligt format.

Man kan nemlig lave noget andet, surfe, checke mails, blogge, tage en færgesejlads eller ligge stille på sofaen eller gå en tur, mens man lige bliver opdateret.

Vi er derudover magasin-junkier. For tiden står den på Economist, Fortune, Time, Wired, Berlingskes Nyhedsmagasin, Weekendavisen, Samvirke, Version2 og et par andre. Problemet er bare, at de kan ligge længe og vente på læsning – for vi mangler tid til at sidde stille og bladre.

I dag kom der så et ret skægt tilbud fra The Economist, som vi bestemt vil teste:

The Economist læst højt. Som i HELE magasinet som lydfil til vores iPod. Aner ikke om det vil fungere, men glæder mig til testen, som starter om et par uger.

Og så overvejer jeg da også lige, hvor de danske eksperimenter er henne? Hvor er Berlingskes Nyhedsmagasin som lydfil? Mandag Morgen? Samvirke? Anyone? Eller findes de mon allerede – uden at jeg har opdaget dem?