Hvis der sker dig noget, hvem skal vi så ringe til?
Har du tænkt over, at hvis der nu sker dig noget, så er det ikke sikkert at politi eller redningsfolk eller hospitalet kan se i din telefon eller i din tegnebog, hvem de skal kontakte?
Derfor er der et firma der har fået den gode (internationale) idé, at vi allesammen skal taste et ICE (In Case of Emergency) nummer ind i telefonbogen i vores mobiltelefoner.
Smart og kollaborativt og temmelig nemt at gøre for de fleste.
PS: Vær dog opmærksom på, at hvis din telefon normalt viser, hvem der ringer (altså din mands navn for eksempel), så kan den ikke længere vise navnet – fordi nummeret nu har 2 navne knyttet til sig.
UPDATE D. 24 MAJ 2007: En opmærksom læser (tak Ole) har gjort mig opmærksom på, at hverken politi eller reddere mener, der er noget behov herhjemme – mere i denne artikel hos Politiken.