Ingen dialog med politikere via nettet mellem valgene?
Jeg læste den anden dag i Børsen (kan ikke linke til artiklen), at de danske partier og politikere er bagud når det gælder nettilstedeværelse.
Sociologen Henrik Dahl undrede sig i artiklen over at Anders Fogh Rasmussen og andre partiledere ikke var begyndt på at føre mere direkte dialog med vælgerne/borgerne via nettet – og jeg lavede lige en rundtur:
I de lande omkring os, som har haft valgkamp for nylig er der tydeligvis blevet eksperimenteret en masse med nye former.
Angela Merkel i Tyskland taler direkte til folket i disse video-podcasts.
Tony Blair i England lykønskede den nyvalgte franske præsident via dette YouTube klip.
Og selv samme Sarkozy er også langt fremme på it-fronten. Han brugte blogging og møder med bloggere aktivt i sin valgkamp (som beskrevet her).
I den Amerikanske valgkamp (som så småt er begyndt – selv om der er laaang tid til valget) er der også flere af kandidaterne som bruger nettet til dialog.
Hillary Clinton videoblogger og hendes kampagnekontor fører en blog – og man kan oprette sine egne støtteevents på hendes website.
Barrack Obama podcaster på livet løs.
Herhjemme sker der formodentlig ikke noget, før vi får valg igen? De fleste partier sparer jo sammen til den periode, hvor der er mest konkurrence om opmærksomheden – nemlig den hektiske valgkampsperiode 🙂
Michael Ambjorn skriver
Lige en resource til den allerede gode liste – David Wilcox i England skriver en fremragende blog om netop dette område: http://www.designingforcivilsociety.org/
Se blandt andet hans artikel hvor han fremlægger nogle forslag til britiske folketingsmedlemmer om hvordan de kreativt og effektivt kunne bruge et nyligt tildelt £10K tilskud til deres individuelle kommunikationsbudget. Der er måske nogle ideer til danske politikere at hente der (og evt. til de folk der rådgiver den slags): http://www.designingforcivilsociety.org/2007/05/how_can_mps_bes.html
Se også den interessante artikel om ‘voter apathy’: http://www.designingforcivilsociety.org/2007/04/voter_apathy_tr.html
Trine-Maria skriver
Michael – tak for de relevante links – og en god pointe, at det ikke behøver koste en zilliard at komme i gang med mere dialog. Man kan jo starte en weblog uden at det koster andet end nogle timers arbejde – og måske 5-7 timer hos en, der kan hjælpe med at få designet på plads.
Mikkel skriver
Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre bruger Actics til at møde vælgerne i dialog om fundamentale værdier. Både på Actics.com http://www.actics.com/morten_oestergaard og på hjemmesiden http://www.xmorten.dk/ Men en engelsk politiker ved navn Andrew Dakers var ganske rigtigt hurtigere til at gøre det: http://andrewdakers.ning.com/