Hvis der sker dig noget, hvem skal vi så ringe til?
Har du tænkt over, at hvis der nu sker dig noget, så er det ikke sikkert at politi eller redningsfolk eller hospitalet kan se i din telefon eller i din tegnebog, hvem de skal kontakte?
Derfor er der et firma der har fået den gode (internationale) idé, at vi allesammen skal taste et ICE (In Case of Emergency) nummer ind i telefonbogen i vores mobiltelefoner.
Smart og kollaborativt og temmelig nemt at gøre for de fleste.
PS: Vær dog opmærksom på, at hvis din telefon normalt viser, hvem der ringer (altså din mands navn for eksempel), så kan den ikke længere vise navnet – fordi nummeret nu har 2 navne knyttet til sig.
UPDATE D. 24 MAJ 2007: En opmærksom læser (tak Ole) har gjort mig opmærksom på, at hverken politi eller reddere mener, der er noget behov herhjemme – mere i denne artikel hos Politiken.
Thomas Watson skriver
Det sidste kommer dog an på telefonen… Nogle viser bare det første navn der matcher i telefonbogen, andre det sidste… og andre igen, som du siger, vælger helt at lade være med at vise noget 😉
Så næste gang min far ringer, står der “ICE” i displayet 😉
codegirl.dk skriver
Det virker da primitivt. Jeg har altid mit sygesikrings-bevis på mig og på det står et CPR nummer. Jeg har været ved vagtlægen adskillige gange hvor de bare har slået op på CPR nummeret og set hele sygdomshistorien. Hvis ens nærmeste ikke er familie burde vi i virkeligheden bare tilføje et kontaktperson-felt i CPR registeret, og så skulle den være klaret (hvis der ikke allerede er sådan et felt).
I andre lande registerer man jo ikke personoplysninger centralt på samme måde som herhjemme, så det kan være de har brug for et mobil system, men jeg kan ikke se at vi har brug for det.
Trine-Maria skriver
Thomas – nå ja – selvfølgelig er der forskel på telefoner
Codegirl – jeg synes det lyder mere end bøvlet at løse problemet ved at få cpr-registret til at lave et ekstra felt til pårørende? Og så er der den (helt utænkelige) situation at uheldet er ude under en ferie – og så er jeg altså ikke sikker på at der er adgang til cpr-registret?
codegirl.dk skriver
@Trine-Maria: jeg mener faktisk altid man kan se hvem der er familie i CPR-registeret, så mon ikke de altid kan finde nogen med mindre man er familie-løs? Det er meget nemmere at lave et ordentligt system end det er at 5 millioner individualister, hvoraf ihvertfald en vis procentdel er teknologi-analfabeter, skal følge et sæt instruktioner. Når vi nu engang får de her elektroniske patientjournaler så er alle oplysninger samlet et sted.
Generelt er det jo sådan at når man forlader Danmark så kan man ikke regne med at man befinder sig i et velfungerende samfund… og så er det måske på sin plads at have et kort med kontaktinformation i pungen. Hvis uheldet virkeligt er ude kan mobiltelefonen jo være smadret, eller batteriet være dødt, og så er du jo lige vidt.
Ole skriver
Når man spørger dem, der praktisk skulle bruge det, så er det ikke nogen god idé: http://politiken.dk/indland/article298188.ece
Trine-Maria skriver
Codegirl og Ole – jeg overgiver mig – politiet og redderne siger jo selv at de ikke har brug for det – og jeg havde faktisk ikke engang tænkt over det uetiske i, at man roder rundt i folks mobiltelefoner…
Jeg opdaterer lige mit indlæg med et link til artiklen – tak Ole 🙂
FLOG skriver
ICE was the one singel word I understood in this posting (as I don’t speak danish…). Got a Newsletter from Zurich Insureance a while ago where they sugested to save an emergency number in your mobile phone. Not bad after all.