Slet ikke, hvis man er en stor virksomhed, som synes at der skal laves store reklame-kampagner om, at man gerne vil have kunderne til at lave reklamerne…
New York Times fortæller historien om, hvad det koster Heinz at forsøge at få kunderne til at lave video-film.
Og i artiklen fortæller de også, at der er langt mellem de video-reklamer fra kunderne, som garvede reklamefolk synes egner sig til tv-reklamer (Heinz har nemlig lovet at vise de 5 bedste på tv).
For mig at se er det lidt ligesom at forestille sig, at den onkel som var vild med smalfilm og som lavede kanon-gode (men lidt for lange) film fra farmor og farfars sølvbrullup, skal lave den næste James Bond film – eller omvendt?
Og er en af pointerne ved YouTube og den video-kultur der følger med ikke, at det hele ikke behøver være så poleret? Men at filmmediet godt kan være sjovt eller interesant, selv om det ikke ligner noget man gad se i biografen?
