Ungdomshuset og det totale fravær af baggrundsjournalistik?
Jeg har siddet et par timer nu og kigget på “dokumentationen” af begivenhederne på Nørrebro – primært på nettet, men også i nyhedsudsendelserne.
Og der er jo masser af eksempler på borgerinddragelse eller “citizen journalism” og jeg har også set begivenhederne omtalt (tror det var på tv2 i går) som “de mest vel-dokumenterede”, fordi alle med mobiltelefoner tager billeder og videofilmer – og vel også fordi Danmark blogger?
Men alligevel blev det mest tankevækkende på min rundtur Claus Buhls liste med de spørgsmål vi IKKE får besvaret på trods af den massive mediedækning og dokumentation:
– Hvilke ideologiske grupperinger er i og omkring Ungdomshuset?
– Hvor mange er de i disse grupperinger?
– Hvordan er beslutnings- og magtstrukturerne i Ungdomshusets grupperinger?
– Hvor mange vil volden?
– Hvor kommer de unge fra – Gentofte, Nørrebro, Greve, Søllerød?!
– Hvor mange af de unge er unge?
– Hvilke relationer er der til internationale aktivister, der ønsker at bruge vold til at fremme deres mål?
– Hvilke relationer er der til egentlige kreative miljøer andre steder i verden?
– Hvilke kreative nyskabelser er der kommet ud af Ungdomshuset?
– Hvor kommer pengene i Fonden Jagtvej 69 fra?
– Hvilke typer af netværk er der blandt forældrene til de unge, og hvilke eventuelle ideologiske motiver ligger der evt bag?
Lige i øjet efter min mening. Tomhedsfornemmelsen fra mediedækningen skyldes selvfølgelig at jeg ikke får noget nyt at vide – og det er jo præcis, fordi medierne IKKE benytter lejligheden til at grave i den type spørgsmål, som Claus lister, at de er i fare for at blive overflødige.
Jeg har ikke længere stor respekt for journalister, der filmer et bål og siger selvfølgeligheder som: “Her er mange mennesker og stemningen er anspændt” og “Nu rykker politiet igen frem”. Den slags dækning kan jeg se på YouTube. Men jeg har respekt for journalister, der graver i baggrunden for konflikten og finder ud af, hvad der ulmer under bålene og hvad der ligger i forlængelse af brostenene.
Hvis du har tid, så læs lige listen én gang mere og svar meget gerne på, om du har fået svar på et eneste af spørgsmålene ved at se nyhedsudsendelser eller læse avis i de seneste dage? Det kan jo godt være jeg bare ikke har set nyheder nok – eller læst de rigtige aviser?
Du må også gerne reklamere for gode artikler/god dækning/gode blogindlæg, som gør min (også altså Claus Buhls) påstand om, at der mangler seriøs baggrund på begivenhederne til skamme?
Avil skriver
Jeg har hørt spørgsmålene blive stillet, af udenlandske (norske) jounalister der har interviewet de danske journalister om optøjerne:
NRK (en-eller-anden-nyhedsudsendelse-i-torsdags): “Har dere inntrykk av at det er mange utenlandske yrkesdemonstranter med?”
DR: “Huh?”
NRK: “Har dere inntrykk av at det er en del demonstranter med som ikke er der fordi de er opptatt av saken, men for å delta i opptøyer?”
DR: “Nej, de unge, der er med, er meget engagerede i sagen!”
spacemermaid skriver
Sociolog René Karpantschof fra Københavns Universitet – tidligere bz´er – har udtalt sig klogt om emnet og burde spørges mere ind til kulturen, som vi alle gerne vil vide mere om. Han ved, hvem det drejer sig om, og har en klar fornemmelse af, hvad det kommer til at betyde for gruppen nu efter rydningen. Der var lidt af det i en artikel i Berlingske Tidende igår/forgårs, men der har været alt for lidt af den slags journalistik. Han mener, at denne generations brugere har hygget sig med folkekøkken og koncerter, men nu vokser gevaldigt og bliver langt mere politiske af denne krise. Der bliver atter et stærkere vi/dem-forhold til omgivelserne.
Og det er der mange grunde til. Der har været for lidt fokus på deres “sag” og sammenholdet, men det har været svært for journalister at blive lukket ind i huset, fordi de unge har dårlige erfaringer med pressen, er det blevet et alt for entydigt billede, der er blevet tegnet af huset. Jeg er også vildt træt af samme foto taget igen og igen af husets facade. Ville hellere se en reportage fra deres folkekøkken dengang, debatten rasede.
Hvem er de? Hvordan er tonen?
spacemermaid skriver
“Og det er der mange grunde til” – her hentydede jeg til, hvorfor vi hører samme historier igen og igen. Simpelthen fordi journalisterne ikke er “inviteret ind” og kender nok til miljøet.
spacemermaid skriver
Jeg kender godt mange af svarene på de spørgsmål, du stiller. Men det er gennem alternative nyhedskilder, som blandt andet er samlet her:
http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=612
Genese skriver
Det er nok like meget fordummende journalistikk omkring dette her i Norge, selv om Nrk har vært litt mer undersøkende. Det er bråket som mediene er interessert i, ikke bakgrunnen. Og da blir forslaget til løsninger også svært dårlig fundert.
Laust M. Ladefoged skriver
For nogle uger siden bragte “Alle tiders historie” på P1 en udsendelse om Ungdomshuset, som er ganske interessant at lytte til som baggrundsviden – ligegyldigt hvor man ligger i forhold til Ungdomshuset.
Se mere på “Alle tiders historie”s hjemmeside
http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2007/04212759.htm
Trine-Maria skriver
Avil – Lol – det er da bare typisk 🙂
Spacemermaid – jeg giver dig ret – studsede også over at de sagde i Radioavisen, at René Karpantschof havde forsket i emnet i flere år – for så umiddelbart efter at stille ham et af de der overfladiske spørgsmål – i stedet for at give manden noget taletid.
Hørte så i dag, at der – netop fordi han er tidligere BZer – er en del berøringsangst blandt journalister, men det ved jeg altså ikke om passer – men i hvert tilfælde er jeg enig i, at det kunne være super at høre mere – og tak for linket til mere information.
Og enig i at jeg også gerne havde set mere til de unge og folkekøkkenet og den kultur, som de siger de har beriget byen med – den er jo totalt fraværende i billedet.
Genese – det er med garanti ikke noget specielt dansk fænomen at medierne interesserer sig for konflikten mere end for baggrunden og løsningen – men stadig ærgerligt!
Laust – tak for linket – vil bestemt høre den udsendelse!
Laust M. Ladefoged skriver
DR laver 21 Søndag om til et debatprogram om situationen med Ungdomshuset, se mere på Mette Walsteds blog.
http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/blogs/Mette/index.htm?p=322
Jeg tror det bliver interessant.
Brian Hougaard Baldersbæk skriver
Rigtig gode spørgsmål og det vil være en givende oplevelse at få svar på dem.
Med venlig hilsen
Avil skriver
Genese: I Norge har man en tradition for at mistænke alle bz-ere (blitzere) for at være “yrkesdemontranter”, noget der er mindst lige så irriterende at høre på. Hver eneste gang nogle unge mennesker har demonstreret kommer NRK trækkende med sine teorier om at mindst halvdelen af dem, der var der kun er professionelle plakat-malere og lejesoldater.
dr.b. skriver
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=869886
berlingske er også med på baggrund….
Føhns skriver
Tilsyneladende drejer det sig bare om at få Kbh til at ligne Baghdad mest muligt, så man kan få folk udenfor Kbh opskræmte nok til at støtte op om eller glemme det faktum, at Soc dem har kørt ansvarsløs ungdomspolitik i hovedstaden med vold og kaos til følge.
Jeg ved godt, at det ikke hænger sån sammen, men fraværet af dybde i reportagerne er chokerende.
Føhns skriver
Noget andet er; jeg har en bekendt, som er civil strømer. Han har været med alle dage på Nørrebro, og han er både chokeret og irriteret over alle de “civile”, der render rundt med brosten om ørerne og tager fotos med deres mobiltelefoner. I hans optik opfordrer medierne folk til at opsøge steder, som politiet anbefaler, at man holder sig fra, fordi det er livsfarligt at være der. Han har jo en pointe….
Danaidernes kar skriver
Det kan være svært at forstå hvorfor en relativt lille sluttet kreds af unge “har krav på” et sted at være – kvit og frit. Flertallet af unge, og her forudsætter vi at det reelt er unge der har anvendt huset, der har fritidsinteresser betaler normalt til disse gennem kontingenter osv. Forældre der bakker deres børn konstruktivt op, deltager i dette frivillige arbejde på en positiv måde som trænere osv.
Denne positive kultur synes jeg ikke at have set på noget tidspunkt omkring ungdomshuset.
Det har alle dage givet indtryk af at være en lidt absurd subkultur der som primært formål har haft at pille i sin egen navle. Det står hen i det uvisse hvilket stort kulturelt tab vi må have lidt. For langt de fleste tror jeg savnet er til at overse.
Men, det ville være klædeligt hvis forældrene til poderne ville påtage sig deres ansvar. Ikke klynke over “politvold” og ” det er politikkernes skyld” osv. men istedet hjalp konstruktivt til med at stable et nyt spillested på benene – hvis savnet virkelig er så stort. Det kan ikke være det samlede samfunds opgave på bekostning af dem der virkelig behøver hjælp. Deres paroler om at der skal være plads til alle, klinger hult. eller er de blot orale eksponenter for denne tomhed?
karma karla skriver
Fedt med ref’erne.
Jeg kan desværre ikke svare på spørgsmålene da det er 15-20 år siden jeg brugte huset, så Ungeren er ren nostalgi for mig i dag :-), men da du spørger en del til baggrund kan jeg ikke lade være med at blande mig.
Dengang var det ikke ret politisk og havde mere karakter af et sted man hang ud. Kan faktisk huske at de “rigtige” bz’ere/autonome syns vi var lidt nogle skvatmåse at vi gik dér istedet for at engagere sig i teoretiske (lidt småkedelige) politiske diskussioner (dengang var dagsordenen for mandagsmøderne rimelig pragmatisk) så jeg var lidt overrasket over at den hårde linie der var lagt op til efter rydningen.
I det omfang at der deltager er betydeligt ældre kan jeg dog forestille mig at 18. maj stadig har en betydning. Der er seriøst dårligt blod i den forbindelse og hvis man selv var i skudlinien så er det nok heller ikke så svært at forstå. Men igen: er man så gamling, så er sandsynligheden for at man deltager minimal.
Spændende bliver det ihverttilfælde at følge udviklingen.
Hilsen
Karma Karla
Føhns skriver
Jeg kom en del i Ungdomshuset gennem 1980erne. Jeg har arrangeret koncerter derude, og jeg har selv spillet derude. Efter jeg forlod mit orkester, havde de i en periode øvelokale i huset. Jeg har aldrig været aktivist, bz’er eller autonom, men i 1980erne var Ungdomshuset et meget vigtigt spillested for bands, som de mere etablerede spillesteder ikke ville lukke indenfor. Det var et kulturelt frirum, som fostrede flere orkestre, der siden er blevet kommercielle og mainstream. Og derfor var det et interessant sted at komme.
Jeg har ikke været der længe, men jeg er sikker på at stemningen til en aften i Ungeren stadig var mere fredelig end i coke-inficeret kø foran et diskotek i Indre By eller et sted i provinsen. Personligt har jeg følt mig langt mere udsat og truet på disko i Århus end jeg nogensinde har i Ungdomshuset.
Føhns skriver
Det er en gammel konflikt, der daterer sig tilbage til 1980, hvor balladen startede med balladen om Byggeren. Derefter kom bz og konfrontationerne med en urokkelig overborgmester Egon Weidekamp. Ungdomshuset var dog ikke kun bz’ere, men også mange andre grupper, der var interesserede i undergrundskultur, men ikke havde andre steder at gå hen, mens socialdemokraterne kørte deres småborgerliggørelsesprojekt ud over hele byen. Deres ungdomspolitik var ude af sync med de unge. Og da Weides efterfølger – Jens Kramer Mikkelsen – i 1999 solgte Ungdomshuset videre, var det mod bedre vidende. Et hurtigt kig i bakspejlet ville jo straks afsløre, at balladen var uundgåelig. Og nu har vi en gentagelse af 80erne. Gadekampe (bare mere voldsomme nu) og en overborgsmester (Ritt), der nægter at anerkende sit ansvar for volden og den forfejlede ungdomspolitik – iført samme betonbrynje af magtbegær som Weide. I mellemtiden har vi fået en gruppe autonome, der ikke har noget at kæmpe for bortset fra en faldefærdig rønne på Jagtvej, der er kommet til at stå som det eneste oprør, de kan mønstre. Der er ingen arbejdsløshed eller boligmangel som i 80erne. I morgen kan de med samfundets og deres forældres hjælp glide lige ind i den friktionsfri småborgerstand og drikke caffe latte eller sniffe coke med vennerne, mens de ser DMA på tv. I stedet er de blevet varetægtsfængslet, og på den måde har vi sikret os, at i hvert fald en lille gruppe af dem, vil blive ved med at være voldspyskopater – et stykke tid endnu i hvert fald. På den ene side er det jo noget skidt, fordi det skaber utryghed for os andre. På den anden side skaber det dynamik i samfundet med noget modstand. Og når Ungdomshuset er væk, så kan de måske finde ud af, at formulere krav med mere substans end ønsket om en ruin af et hus. Men det kunne være undgået, hvis man havde lært af 80erne.