Dell inviterer kunderne til idé-storm
Har du en god idé til Dells næste computer?
Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at de begyndte at lave letvægtsbærbare med laaaang batteri-levetid – eller at de undersøgte om der måske kan blive råd til lidt hvid plastic eller aluminium i den næste design-linie, så alle os der ikke bruger Mac også kan få nogle flotte PCere?
Og nu har Dell besluttet at prøve kræfter med “crowdsourcing” – altså at lukke op for at kundernes ideer kan komme ind i butikken, så nu kan jeg faktisk komme af med alle mine ideer.
Og udover at du kan smide dín egen idé, kan du også se alle de andres gode ideer og du kan stemme på dem, du synes er gode – og så lover Dell at fortælle hvilke af ideerne de går i gang med at realisere.
Læs mere på www.dellideastorm.com
Torben Sangild skriver
Jeg vil straks foreslå at de flytter den irriterende CapsLock-tast ud i periferien af keyboardet – i hvert fald langt væk fra shift-tasten.
Trine-Maria skriver
Torben – god idé – for hvor er det dog bare en fejl, man kan gøre mange gange.
Jeg har ladet mig fortælle. at man kan slå caps-lock-automatikken fra – så den IKKE LAVER ALT HVAD MAN SKRIVER om til store bogstaver, men jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvordan – og dit forslag om, at de bare flytter tasten VÆK fra shift-tasten er da et glimrende alternativt til at man skal rode rundt inde i indstillingerne 🙂
Ricco skriver
Jeg er enig i, at caps-lock’ens eksistensgrundlag som vi kender det er begrænset, men det er da tilladt at se på skærmen en gang imellem og lige undersøge, om alt er i orden. Mange kunne sikkert fange andre fejl i samme omgang.
Torben Sangild skriver
Ricco, det er ikke godt nok. Irritationsmomentet og det manglende behov er alt for stort.
Jeg har lavet list research og fundet en “Caps Off”-kampagne. Se mere her: http://www.groveloejer.dk/sangild/2007/03/doed_over_caps_lock.html