Hvorfor er Apple sexet, mens Microsoft er kikset?
Når det gælder weblogs er Apple kendt for at være en meget lukket virksomhed. Deres marketing-afdeling holder al information i stramme tøjler og jeg kan heller ikke huske, at have hørt om Apple projekter, der handlede om deltagelse og inkluderede deres kunder (på trods af at de vel har nogle af de mest loyale kunder på planeten?)
Så hvorfor opfatter vi egentlig Apple som mere sexede end Microsoft? Det kan jo umuligt være fordi vi dømmer på udseendet eller fordi de har færre virusinfektioner 🙂
Måske er det simpelthen fordi de har sjovere reklamer?:
I disse dage afholdes 2 store konferencer i USA. CES hvor den stive nørd Bill Gates fra Microsoft er en af hovedtalerne (Video her, hvis du har søvnproblemer) og Macworld, hvor hovedtaleren i morgen er den passionerede Steve Jobs fra Apple.
Alle ved på forhånd, at Bill er kedelig, mens Steve er spændende, men så skriver Joe Wilcox på Microsoft Watch:
Compare and contrast:
* Gates met with bloggers today, while Jobs traditionally limits accessibility to select press, typical broadcast.* Microsoft is fairly open with analysts, partners and press about its announcements, while Apple keeps everything secret until Jobs’ does the unveiling.
* Microsoft will stream Gates CES keynote live, while Apple will provide a canned stream hours following the Macworld keynote.
* Microsoft bloggers will pipe in on the company’s announcements, while Apple will tightly control disclosure through its media department.
Hmm – så moralen er måske, at den kiksede fyr med den grimme virus bare nogle gange mere venlig, end ham der ser godt ud og aldrig har en sygedag?
Joachim Sperling skriver
Microsoft slår knuder på sig selv for at slippe af med et omdømme, der minder lidt om Arlas i Danmark. En dødsyg monopolist, der laver middle of the road produkter. Lige som Arla har Microsoft flyttet sig fordi markedet kræver det, og tak for det.
Apple er guden, der klarer sig fantastisk uden alt det gylle som Microsoft må igennem. Personligt har jeg det sådan, at jeg elsker Apple og deres produkter, og jeg vil langt hellere overraskes over hvad de nu har fundet på, frem for vente fire på at Microsoft bliver færdig med at lave Vista, som ingen alligevel gider at købe.
Det handler overhovedet ikke om reklamer. Apple burde slet ikke reklamere – faktisk tror jeg kun de gør det for at drille Microsoft….
Anders Bach Nielsen skriver
Spændende diskussion og herlig kommentar af Joachim Sperling!
Jeg er dog en smule skeptisk på vegne af både Microsoft og Apple, for i mine øjne er forretnings-modellerne meget ens. Alt skal kontrolleres gennem egne standarder, hvorfor skal alt eks. igennem I-Tunes? Det minder om den klassiske distinktion mellem Katedral og Bazar udvikling som Eric Raymond formulerede det. Altså en udviklingsproces, som er gemt væk i Katedralens høje tårne, og som lanceres af ypperste-præsten (læs Steve Jobs) i forhold til en flad udviklingsfilosofi med mindre styring faciliteret af bazarens mange stemmer og kaotiske virvar. Eller med nutidens begreber – crowd sourcing.
Google er seneste skud på stammen over monopolistiske foretagender som er ved at få ridser i lakken – ex. beslutningen om at støtte Kina i at lave censur-search. Google er dog vist nok stadig en god forretning 🙂
Virksomheder som forsøger at fasthold deres brugere ved at afskære dem muligheden for at bruge andre tjenester/formater, opererer i mine øjne på den korte bane.
Thomas Mejer skriver
Godt spørgsmål. Måske er det noget så kedeligt som produktet der gør at Apple har et nærmest religiøst ‘following’. På K-forum er der også en artikel om emenet.
Hos Apple er det som mange andre steder, kunden der er i centrum. Men til forskel fra flere så lever deres produkter op til det løfte de giver.
Derudover er der også noget tilfredsstillende ved at tilhøre et mindretal ‘der ved bedre’ og der kan sidde og smile overbærende af alle de der stadig hænger på en sort/grå kasse. Jeg er ikke sikker på at Apples lukkede strategi ville virke hvis de var størst. Vi vil jo have åbenhed fra de store monopol-lignende virksomheder. Vi vil vide hvad de bruger deres position til, hvorimod vi er mere tilbøjelige til at se med mildere øjne på de mindre konkurrenter der måske kæmper en ulige kamp om markedsandele. (Meget uvidenskabeligt har jeg ingen kilder eller litteratur at læne mig op af, men jeg tror det er sandt).
Trine-Maria skriver
Joachim – enig i at Apple laver de bedste reklamer og at deres design er lækkert – men ikke enig i at deres “gude-status” kan holde dem flyvende i en verden, hvor flere og flere stiller krav om åbenhed. De skal vel ligesom alle andre virksomheder kun lave et enkelt kikset produkt/ en enkelt reklamekampagne der ikke signalerer “cool” og så rutcher de ned af piedestalen? Det er selvfølgelig en lækker position de er i, men mener du, at den kan holde evigt? Er der ikke en fare for, at de falder i søvn i deres lukkede, flot designede rum?
Anders – Helt enig i alt hvad du skriver – og igen, det er da tankevækkende så ens de tænker – og hvor Microsoft får tæsk for ikke at være endnu mere åbne end de er, der sletter Apple kritiske kommentarer fra kunder i deres fora:
http://forums.appleinsider.com/archive/index.php/t-65249.html
Thomas – hmm – det med, at man “ved bedre” med en Mac tror jeg er en skrøne fra for 3-5 år siden – i dag er der reelt ikke den store forskel på hverken oplevelsen, driftsikkerheden eller hvilke programmer man kan bruge? Men man har selvfølgelig bedre smag og langt smukkere omgivelser som Mac-bruger – ligesom man jo har flere penge 🙂
At mange betragter Apple som en “lille” spiller er sikkert medvirkende årsag til, at vi finder os i mere, men det er måske også en lidt naiv forestilling? Der er ca. 20.000 ansatte i Apple og det er ca. det samme som i TDC og Arla, som vi jo sjældent omtaler som små spillere? Men måske er det fordi størrelse er noget relativt og i forhold til MS som har 70.000 ansatte er Apple de små?
Joachim Sperling skriver
For nylig lavede de Aperture, som overhovedet ikke spillede, men det betød mindre. Deres fejlprocent er alt for høj, fordi de måske slækker på kvaliteten når produktionen stiger, og deres kundeservice stinker. Alt det er noget skidt, men det ændrer ikke på at de dygtigste designere, udviklere og andet godt helst vil arbejde for Apple, fordi de er fede, og altid har været det. Microsoft er og bliver nørder, og PC-brugere opfatter deres computer på samme måde som anden elektronik. Det er bare en ting. Hvornår har du sidst kælet for din PC, fordi du syntes den var dejlig? Hvad synes du om markedsføringen for Vista?
En dag rutcher Apple ned af piedestalen, men ind til da har de tjent bunker af penge til deres aktionærer, og overrasket os andre med nogle fantastiske produkter. Det er i sidste ende det som det drejer sig om.
Trine-Maria skriver
Joachim – jeg klapper da ofte min bærbare, men den er jo også sådan en sød lille en 🙂
B.O. Hansen skriver
Hvis Apple er så vidunderfulde, er det mærkeligt at de er så benhårde overfor klagende danske kunder som det fremgik af DR’s Kontant i aftes.
Joachim Oschlag skriver
Mac-nyhedssitet Mediamac bringer i dag en artikel om en personlig historie med en MacBook Pro der var 365 dage undervejs.
Artiklen handler om de pivelyde som tidligere MacBook Pros led af, men som Apple nægtede eksisterede.
Artiklen er uden tvivl skrevet af en mac-entusiast – en lidt træt en af slagsen, bevares – men vedkommende er stadig glad for sin mac. Selv efter 365 dages tovtrækkeri med Apple.
Det er fuldstændigt uforståligt for mig at Apple ikke på en eller anden måde benytter den unikke status de har blandt deres kernekunder, til at opbygge et om muligt tættere bånd, ved at være mere åbne, mere imødekommende, mere indrømmende.
Jeg er selv macbruger på 10. år – Gud bedre det 🙂
Jesper Wille skriver
Jeg tror, vi skal passe en lille smule på med at tro, at vi kan forvare enhver hellig grav ved hjælp af en eller anden form for åbenhedsformular – i dette tilfælde corporate bloggin’, dæhr.
Åbenhed er klart fedt, og blogs er også vildt fede i pricippet – der skal dog helst stå noget interessant i dem (som her, fedte-fedte ;o) – men det meste af, hvad der foregår i de corporate korridorer, fatter vi almindelige mennesker alligevel ikke en fis af, og nogle af os *peger på sig selv* er også henrivende ligeglade.
Så er der personhistorien, hvem er de, disse slips der styrer den materielle side af vores verden? – hvis man mere eller mindre kan tvinge dem til at blogge, kan vi måske få et billede af, hvad de er for nogen, forudsat de siger dét om sig selv, vi vil vide, og at de er ærlige.
Blogs har det samme problem som al kommunikation, helt tilbage til før Gutenberg: Er det interessant, og er det sandt…?
Så er der et punkt tilbage, nemlig brandingen – og det er det, jeg tror er den corporate blogs primære funktion i landskabet i denne tid. Bloggen fra direktionsgangen, lønkontoret og kantinen er symboler på det forhold inden for PR, at man vil fortælle en historie, frem for bare at sige “køb Valo – fås hos Homokøbmanden i Pandrup”.
Men dén lille PR-finte fungerer også kun kort, eller slet ikke, med mindre historien er sand (se, om man lyster, også min blog om den slags).
Med hensyn til Apple – jeg vover min skabede pels og siger, at ikke alt, der er baseret på brugerinddragelse og andet, der begynder med “bruger-“, nødvendigvis er specielt godt.
For eksempel har Microsoft ansat en fantastisk dygtig kvinde i R&D, Anne Kirah (siden 1999), hvis syn på bruger-respekt er eksemplarisk – men det kan sgu ikke ses på produktet Windows, der stadig behandler brugeren som et irritationsmoment.
Apple har truffet det valg at beslutte fra højre fløj, hvad de synes forbrugeren skal have, og hvilken type oplevelse de vil formidle – det står så forbrugeren frit for at takke nej og købe noget andet.
Det er en risikabel strategi, som også tit har givet bagslag, men Apple har også gang på gang vist, at man kan håndtere den – mange har tilsyneladende glemt, at alverden skreg af grin, da Apple lancerede iPod; ingen troede simpelthen på, at folk gad rende rundt og lytte til digital musik, og da slet ikke det dengang forkætrede mp3-format.
Apple var også de første, der skabte en brugbar bærbar (1991), noget der senere blev kaldt en PDA, Newton (1993) og et consumer-level digitalkamera (Quicktake, 1997). To af de tre produkter blev ingen succes før længe efter, det bragte dog ikke Apple til fald.
Så pointen: Vil du løbe bagefter forbrugerne, eller vil du gå foran…?
Don’t just think – Think Different.
Jesper W.
(jeg holder vejret, til jeg får en iPhone!)
Fobi skriver
Mærkeligt som Apple-fans fremtuer. Det er jo som har høre på islams værste tilhængere.
Kendsgerningen er at Apples markedsandel på styresystemer hedder to procent, ned fra ca 95 pct. for 25 år siden – at selskabet i dag lever af at sælge spilledåser (og snart plastiktelefoner, lavet af børn i Kina, pakket ind i britisk design).
Apple har tyvstjålet deres første teknologi fra Xerox Parc Center i Palo Alto, og Steve Jobs har altid været en grådig skiderik, der ganske betegnende regner Larry Ellison som sin bedste ven. Velbekomme.