Julekalender – 22. december – Om identiteter på weblogs?
Hmmm – Jeg blev interviewet til en artikel i sidste uge i Berlingske Tidende. Temaet var identiteter på weblogs og Gus Jensen – en “fake-blog” oprettet på nyhedsavisen og meget, meget populær blandt læserne.
For et par dage siden blev det så afsløret at 2 redaktører fra PC World var indeni Gus Jensen og “han” har derfor skrevet et afskedsindlæg.
Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om “falske weblogs”. På den ene side er det jo interessant at man kan lege med sin identitet og være en anden på nettet – og sådan en som Gus Jensen er i mine øjne uskadelig, morsom, kreativ og harmløs underholdning. På den anden side er gode blogs jo blogs der bygger relationer – og hvis man narrer folk får man vel ikke just opbygget tillid og fortrolighed?
Hvad var der sket, hvis forfatterne til Gus Jensen bare havde fortalt at bloggen var “skønlitteratur”? En roman bliver jo ikke dårlig af at den er opdigtet og et teaterstykke bliver jo ikke ringere af, at det ikke foregår i virkeligheden?
B.O. Hansen skriver
Jeg synes det er lidt trist at denne “Gus Jensen” slog sig op på at være de rabiates rabiate – næsten rabiesramt – og desværre en kulturhadende førtidspensionist = social taber.
Gus var ikke rabiat “nok” til at være sjov – dertil var han alt for virkelighedstro.
Det er alene timingen som udløser interessen, fordi blogs som kommunikationsform er forholdsvis ny.
I min optik minder de to journalisters kreativitet om tv- og filmserien ‘Jackass’ hvor unge mennesker gør det de ikke må x 100.
Satirisk er der ikke noget at hente, synes jeg, hverken i form eller indhold.
Jason H. skriver
Jeg kan slet ikke følge dig, B.O. Hansen. Jeg er en af dem, som har fulgt ivrigt med i Gus’ skriblerier, og nøj hvor har det været morsomt. Og jeg må give det her blogindlæg ret:
http://blog.overskrift.dk/2006/11/24/gus-jensen-eller-lonelyguy56/
Gus har en skarp kant i alt, hvad han skriver. Jeg synes netop, at hans blogindlæg er gennemsyret af samfundssatire. Måske bryder du dig ikke om formen, men at kalde det Jackass-agtigt er jo helt ude i hampen. Trods sine vanvittige og ikke særlig saglige formuleringer lykkedes det ham alligevel at vække eftertanke – modsat Jackass-folket og andre som primært tjener deres penge på at chokere.
Figuren Gus Jensen har ikke kun været med til at skabe refleksioner over fiktive blogs, men han har også fået flere til at tænke over livet i almindelighed. Det kan du blandt andet se hos Nyhedsavisens journalist, Anne Pihl Rasmussen:
http://avisen.dk/blogs/anpi/Gus_2D00_terapi-2-201206.aspx
Og noget tyder på, at der er flere, som faktisk syntes ret godt om bekendtskabet med Gus – på trods af hans udgydelser. Det er i hvert fald sat en underskriftsindsamling i værk for at få ham til at blogge igen:
http://gustilbage.underskrifter.dk/
B.O. Hansen skriver
Hvis du har været glad, Jason, så er jeg glad 🙂
Asbjørn skriver
Jeg er enig med dig et langt stykke vej – Trine-Maria – man skal træde varsomt, og jeg er sikker på, at det kan give gevaldigt bagslag, hvis fiktive blogs opstår i forkerte sammenhænge, men når alt kommer til alt, er Gus så ikke først blevet rigtig interessant, da vi begyndte at tvivle på hans ægthed? Jeg tror ikke karakteren havde haft samme charme, hvis vi fra starten havde vist positivt, at der var tale om fiktion. På samme facon som en bestemt viral reklamekampagne fra Nike ikke havde været nær så interessant, hvis vi allesammen vidste fra start, at Ronaldinho ikke knalder bolden på overliggeren 3 gange i træk – det er vel tvivlen og debatten, der giver sådanne tiltag liv, eller?
Morten Gade skriver
Jeg synes ikke, det er “sjov”, der skal være argumentet.
Jeg synes mindst ligeså meget, at behovet for anderledes meninger i “den store weblog-samtale” er vigtigt. Det er sundt, at få udfordret sine holdninger lidt – og “Gus” er et eksempel på, at nogle fører en stemme ind i blogosfæren. En stemme, som ellers vil have svært ved at finde fra Sydhavnen til Avisen.dk.
At det så også er sjovt, er bare bare en bonus 🙂
B.O. Hansen skriver
Jo, men Morten…er en fiktiv persons holdninger noget værd?
Er det en autentisk stemme eller bare en ‘bot’?
Er det ikke lidt flovset at de to gussologer (måske) har helt andre holdninger end deres blogbarn?
Jeg synes initiativet er klamt – eller også er jeg bare ramt på præcis den måde de to gerne vil have…lidt lissom dem der er ramt af ‘Det Røde Kapel’ og IKKE kan lide det…(jeg er vild med DRK).
Morten Gade skriver
Jeg har uddybet, hvad jeg mener her: http://mitkbh.wordpress.com/2006/12/23/om-meningshegemoni-sydhavnen-og-det-gode-ved-falske-identiteter/
Helt kort: Kan “Gus” måske give plads til, at andre ægte sydhavnsstemmer kan passe ind i blogosfæren?
Morten
– der også elsker Mads Brüggers samlede produktion 🙂
Klummen skriver
Interessant tanke. Det er måske bare inde i ens eget hoved, det er så pisse skægt at tage pis på/narre folk – have sin egen, lille hemmelighed …? 🙂
spacemermaid skriver
Hvis man konstruerer en virkelighed over en fiktiv person, synes jeg, man skylder andre bloggere, som trækker på deres liv, at melde klart ud. Gus Jensen lyder som god læsning og har uden tvivl sin berettigelse. Bare ikke som blogger.
spacemermaid skriver
Mht. blog-berettigelse: I hvert fald bør alle læsere vide, at han er lavet af to redaktører fra PC-World, der med vilje laver stavefejl for at virke autentiske. Jeg ville føle mig lidt snydt. Men kan godt se humoren i det.
God diskussion. Også på Nyhedsavisen.
Karl Henning skriver
Jeg har læst alle Gus Jensens indlæg og har sjældent moret mig så meget over en blogger. “Han” er jo vildt morsom!
Der har jo altid været anonymitet på nettet og masser af parodier under falske navne, så hvorfor skulle det være anderledes med blogs. Alt det der med at blogs er noget unikt og ærligt er lige så stor en løgn som at påst¨, at man finder sandheden i Ekstra Bladet.
spacemermaid skriver
Jeg kan bare personligt godt lide at vide, når der er tale om parodi og fiktion. Så bliver kommentarerne mere diskuterende og ikke så personlige. Og det er også fint. Bare man ved, hvad varen indeholder.
Sikkert på at “Gus” er en sjov figur. Redaktørerne kan jo skrive en blog i hans navn, nu alle ved, at vedkommende ikke findes.
For mig er blogs interessante, fordi de er en bid af virkeligheden. Kun set gennem en persons øjne selvfølgelig. Hvis blogs kun blev skrevet af professionelle forfattere, journalister og reklamefolk som spin eller underholdning, så er skifter brugen. Igen fint. Vil bare gerne vide om jeg skriver til en mor med et barn, eller til to mænd, der leger mor med et barn.