Hvad taler kunderne om?
Altså ikke på nettet, men hjemme i deres stuer og når de sludrer med kolleger i kantinen?
I følge en undersøgelse af 18.000 amerikanere, som har ført dagbog over deres samtaler, taler kunderne om 10-12 forskellige brands om dagen – og samtalerne fordeler sig nogenlunde sådan her:
I artiklen i NYT siger en repræsentant fra markedsanalysefirmaet the Keller Fay Group, at han mener, at det, at folk taler om ens brand er tegn på det ultimative engagement.
Ben McConnell fra Church of the customer blog er ikke enig:
Word of mouth can happen without engagement; a product or company can be (and should be!) trustworthy enough to be simply recommendable. One can easily recommend, for instance, a new beverage without feeling “engaged” to it.
Og jeg er med Ben her – bare fordi man taler om et produkt eller anbefaler det behøver man vel ikke ligefrem at være engageret i det?
Men det mest overraskende for mig er, at undersøgelsen når frem til, at vi taler om 10-12 brands om dagen? Gælder det mon også herhjemme – skal vi lave et forsøg og tælle?
Jonas skriver
Blogs er uden tvivl medvirkende til word-of-mouth fx. snakken hjemme i stuerne. Brands kan nå lang ved at bruge sociale medier og de dertilhørende synergieffekter. Det kan vi vist godt blive enige om. Men hvordan forholder det sig med virksomheder og rekruttering. Er det muligt at bruge bloggen som et rekrutteringsværktøj? Jeg vil mene, at det er muligt og billigt jf. dyre kampagner. Enig?
Mvh.
Jonas,
bloggingham.wordpress.com
Trine-Maria skriver
Hej Jonas – der er bestemt rekrutteringspotentiale i weblogs. Det bedste danske eksempel er nok Patent- og varemærkestyrelsen, som har brugt deres weblog aktivt i forbindelse med rekruttering ved simpelthen at bede medarbejdere i den afdeling, der søger folk om at blogge – og så henvise til bloggen i stillingsopslaget.
Og fordi bloggen giver en god indsigt i, hvem der er ansat og hvilke opgaver der bliver løst, har det givet gode resultater. Potentielle jobsøgere bliver simpelthen mere interesserede, fordi de på bloggen kan læse mere om, hvad det er, de skal lave og hvem der skal være deres kommende kolleger.
Personligt ville jeg da hellere søge et job et sted, hvor jeg kunne lære medarbejderne/kommende kolleger at kende – end et sted, hvor de brænder en masse penge af på en reklamekampagne?
Da jeg var studerende kan jeg huske at virksomhederne delte materiale ud med portrætter af ansatte – det findes sikkert stadigvæk? Og jeg læste ofte de personlige historier om, hvordan det var at være informationsmedarbejder i Novo Nordisk og HR konsulent i en bank – det var jo meget mere spændende end selve stillingsopslagene – og på en måde er weblogs en udvidelse af sådan nogle portrætter – bare med mulighed for at man kan fordybe sig mere i processerne og stille spørgsmål.
Men kan man også forestille sig blogs, der udelukkende har rekrutteringsformål? Jeg kender ikke gode eksempler, men hvis man for eksempel lod et hold elever i en bank eller i et supermarkedet blogge om deres uddannelse? Så kunne det måske være attraktivt for andre potentielle elever at følge med og måske give dem en bedre fornemmelse af om elevjobbet var noget for dem?
Anders skriver
Meget interessant indgangsvinkel. Det var måske også en idé for de professioner, som det er svært at få folk nok til. Her tænker jeg fx på plejepersonale som sygeplejersker, hjemmehjælpere og ansatte på plejehjem. Det kunne måske nedbryde nogle barrierer og fordomme omkring, hvad den type job indeholder, og ad den vej være med til at rekruttere flere hænder.
Jonas skriver
En tanke har slået mig. Jeg kan godt se idéen i at henvise til organisationens blog i en jobannonce. Men hvordan får man medarbejderne til at skrive på organisationens blog om deres dagligdag. Hvis man er åben over for sine ansatte og fortæller formålet med bloggen – at rekruttere – er der sikkert mange medarbejder, der føler, at de ikke kan skrive oprigtigt, men i stedet er en del af en bagtanke. Og er hele idéen med blogs ikke – lidt naivt betragtet – oprigtighed og troværdighed?
Trine-Maria skriver
Anders – god idé med bloggende so-su-medarbejdere – hvis de vel og mærke selv kan se fidusen med det? Jeg tror nemlig at blogs også skal være drevet af den enkeltes lyst til at blogge – at man kan se, at man selv får noget ud af det?
Jonas – god pointe – hvordan opfatter medarbejderne det, når de bliver bedt om at skrive til bloggen, fordi der skal rekrutteres? Omvendt så vil man vel under ingen omstændigheder blogge for en virksomhed, som man ikke synes, er i orden? Og hvis virksomheden er i orden og man er glad for sit job, så vil man vel gerne være med til at skaffe nogle flere kolleger? Så kunne det også være man kunne komme hjem før klokken 18:30 nogle dage? 🙂
Anders skriver
Jeg tror, at de fleste mennesker gerne vil dele ud af deres erfaringer – især fra deres arbejdsliv. Det handler selvfølgelig om at finde ildsjæle, der har positive erfaringer, men som også kan give indblik i de hårde sider af jobbet. Det skulle måske være uddannelsesinstutionerne i samarbejde med fagforeningen, som faciliterede initiativet, så når de unge skal vælge uddannelse, kan få et reelt indblik i hvordan deres hverdag kommer til at se ud på sigt, hvis de vælger den eller den uddannelse. Der er jo ingen grund til at bruge x antal år på en uddannelse, som man efter en måned i job finder ud af ikke er noget for én – hverken for den enkelte eller samfundet.
Jonas skriver
Jeg har læst lidt omkring Patent- og Varemærkestyrelsens brug at weblogs i forhold til deres rekruttering af en række medarbejdere i foråret 2006. Det lader til, at de har haft succes med at få hyret en række nye medarbejder.
Efter min mening er det et frisk pust i rekrutteringsprocessen, men jeg tror at mange virksomheder vil have svært ved at tage skridtet fuldt ud med en weblog. En ‘støvet’ virksomhed skal jo lige pludselig åbne op for omverdenen. Og ledelsen vil sikkert være betænkelig i forhold til negativ omtale på bloggen.
Man kunne formode, at den procentdel af besøgende på en blog, der skriver kommentarer er meget lille i forhold til dem, der udelukkende læser de forskellige ‘posts’. Jeg tror, at de fleste, der vælger at skrive kommentarer har en negativ indgangsvinkel. Den tendens synes jeg, at kunne se i fx. de trykte mediers læserbreve.
Hvilken strategi skal man bruge for at overbevise en ledelse om rigtigheden i at anvende blogs i fx rekrutteringsprocessen ? – mange beslutningstagere i en organisation, vil uden tvivl sværge til de mere ‘sikre’ og traditionelle envejskommunikative medier.