En svensk blogger bringer en minister til fald
Den gode svenske blog Media Culpa dækker indgående sagen om den svenske handelsminister, Maria Borelius, som kun nåede at sidde på posten i 8 dage.
Det kom frem, at hun blandt andet havde haft ansat en rengøringshjælp uden at betale skat. Hun undskyldte sig med, at hun ikke tjente ret mange penge i den pågældende periode.
En blogger ved navn Magnus Ljungkvist undersøgte sagen. Han fandt ud af, at hun og hendes mand i 90’erne tjente 16 mio svenske kroner.
Media Culpa har hele historien – også den om at Expressen IKKE krediterer Magnus Ljungkvist for historien, men lader som om det er deres egen, mens Aftenpostens forside (billedet er også lånt fra Media Culpa) altså ser ud som ovenfor.
Fredrik Wackå dækker også sagen – og tilføjer den pointe, at Magnus Ljungkvist arbejder professionelt med PR og altså ikke er en utrænet borgerjournalist.
Thomas Watson skriver
Typisk ikke at få credit… Men den er gal med linket “den om at Expressen IKKE kre…” – Det linker til “Edit this post” siden.
Trine-Maria skriver
Thomas – tak for rettelsen – den er på plads nu