Arkiv for oktober 2006

Jeg har skrevet om det tidligere, der er mange blogs i Sverige – og nu er der igen nyt fra Sveriges blogverden.

En undersøgelse af den svenske blogosfære (pdf) (700 bloggere og bloglæsere) viser, at halvdelen af læserne bruger mere end 5 timer om ugen på at læse blogs og at de læser 1-5 blogs hver.

Male blog readers prefer reading blogs about:
• Politics and society (69.9%)
• Journalism and media (59.3%)
• IT and blogging (54.7%)
• Everyday life experiences (35.6%)
• Literature and writing (24.9%)
• Economy and entrepreneurship (24.6%)
• Advertising and PR (23.4%)

Female blog readers prefer reading blogs about:
• Everyday life experiences (74.7%)
• Fashion and design (39.9%)
• Journalism and media (38.8%)
• Literature and writing (38.5%)
• Politics and society (32.2%)
• Parenthood and children (31.3%)
• Food and beverages (31.3%)

Hvis man lige checker ovenstående igen, så vil 40% af de kvindelige bloglæsere i Sverige gerne læse weblogs om mode og design – og jeg vægrer mig ved at tro, at det er meget anderledes herhjemme? Så hvis Danmark er et foregangsland på mode-området, hvorfor er der så ikke flere fantastiske danske weblogs om modetøj og modeforretninger og design og modetips?

Tænk på potentialet for InWear, Magasin eller for Bruuns Bazaar, hvis de faktisk kunne høre, hvad modepolitiet (kunderne) mente og tænkte og gjorde med moden?

Jeg kender følgende blogs om mode på dansk:
Izkra
Skofetichisten
TRASHblog

Men måske er de bare mig, der ikke er opdateret? Så send mig gerne et tip eller læg en kommentar, hvis du kender gode eksempler på danske blogs om mode?

I Sverige har den mest læste modeblog mere end 50.000 læsere om ugen – se en liste på: Bloggtoppen – mode. Der er også en herremode-blog, der er ret stor i Sverige: Manolo.

Og så lige et link til det her fantastiske projekt Hel Looks fra Helsinki (Ikke en blog, men et foto-projekt med billeder af funky personer i Helsinki).

Manden, der “personificerede Web 2.0, FØR begrebet var opfundet” (sic!), vender hjem til Harddisken på P1, som sendes lørdag aften og søndag eftermiddag.

Jeg taler selvfølgelig om den digitale lyd-hippie og blogger Henrik Føhns, som i dag har blogget, at han vil være tilbage på programmet fra 1. december og som vært fra 1. januar.

Og hvis du vil være med, kan du allerede nu påvirke programmerne ved at skrive ønsker og forslag og kommentarer til programmet på Henriks weblog.

Jeg glæder mig til at få Henrik tilbage på radioen og ønsker P1 og Harddisken tillykke med erobringen af web 2.0 territoriet!

DR-nyheder skrev i går, at fogedretten har afgjort, at Tele2 skal lukke for adgangen til det russiske musik-site allofmp3.com.

Sagen er rejst af pladebranchens rettighedsorganisation (IFPI), som har set sig gal på et brugervenligt site, der er fyldt med god musik til rimelige priser og vi er ikke alle helt enige i afgørelsen.

Steven Snedker skriver i et rant til mailinglisten i DONA*:

– IFPI hader globalisering og frihandel mere end de mest forbenede gammelkommunister. De vil gerne sælge en Robbie Williams Rudebox i Rusland til 89 rubler (15 kr.), men i Danmark vil de have 89 kr. for den. De hader danskere, der tager på indkøb i udlandet og vil, så at sige, skære vingerne af deres fly.

Læs resten af Stevens rant her – krydret med links.

Jeg forstår godt, at musikindustrien ikke kan lide digitalisering. De mennesker, der producerede hestevogne var jo nok heller ikke de første, der selv fik bil. Men helt ærlig – hvorfor stiller de ikke selv hele bagkataloget til rådighed – billigt og brugervenligt? Og hvorfor kommunikerer de kun med mig, når de forsøger at forhindre mig i, at få adgang til musik?

Læs mere om musikindustriens fremtid i septembernummeret af Wired. Her er der heller ingen tegn på, at lovgivning løser problemerne 🙂

* DONA er et netværk for folk, der arbejder med kommunikation på nettet – og det er gratis at være på mailinglisten – tilmeld dig her).

Du kender det godt. Du skal have mad. Det er sent. Du vil ud. Og inde i hovedet lister du de 4 steder, du kan huske – og du VED bare, at der er mange flere gode restauranter og take away steder?

Men nu kan du selv råde bod på sagen. Hvis du anmelder de 5 steder, du kan huske – og alle andre gør det samme, så bliver mitKBH.dk en dundrende succes – og mit umiddelbare indtryk er, at de fortjener stor succes.

Man kan anmelde hvad som helst. Et sted, en løbetur, en bar, en bænk. Det er derudover let at oprette sig som bruger (ingen unødvendige spørgsmål – bare brugernavn, mailadresse og kodeord) – og deres interface er lækkert at bevæge sig rundt i.

Du kan placere stedet, du anmelder, på et kort – og dermed gøre det let for andre brugere af mitKBH.dk at finde de listige steder.

Og så den måde de bruger tagging på (tags er, at man selv tildeler stederne nøgleord – og nøgleordene bliver så til søgeord på siden). Det er svært at beskrive, men prøv det selv – det er for lækkert 🙂

Jeg håber for dem, at vi bliver mange flittige brugere – for så kan det simpelthen blive byens bedste website om København.
Før brugte vi aok.dk, men siden ser efterhånden lidt træt ud – og som mitKBH.dk siger:

Vi tror på, at ti almindelige københavnere ved mere om København end én journalist. Det giver mulighed for flere sandheder om ét sted formuleret af københavnerne selv – uden hensyn til annoncekroner og læsertal. MitKBH giver københavnerne mulighed for at blive hørt – og for at høre hinanden.

En anden detalje jeg lige må ud med: De er IKKE i beta – de er i fuld fart – og de har selvfølgelig en blog.

Claus Buhl skriver, at i vores moderne verden er det noget pjat at tale om at give folk ET godt første indtryk – for forskellige mennesker får forskellige indtryk af præcis den samme begivenhed. Det handler om mangfoldighed:

I gamle dage kunne man nøjes med at iagttage sin egen og de andres kultur og derefter udsende en korrigerende besked, fx i form af en imagereklame, hvis man så noget, som ikke passede én. Magten til at influere på fortolkningerne lå hos den, som kunne dominere dagsordenen, fx ved at gentage budskabet igen og igen til det var forstået og indgik i folks adfærd. Idag skal man rejse til Nordkorea for at finde sådan en situation.

I resten af den store og lille verden er der ikke én dagsorden, ikke én kultur, ikke ét magtcentrum. Idag er man nødt til at involvere sig i de kulturer, som skaber ens betydninger. At engagere sig i dem og med dem. Og at forholde sig lærende: At tage ved lære af sine stakeholders, og lære fra sig om det, man vil sammen dem.

Læs resten her – det er tankevækkende.