Brevkasse: Kan weblogs, jurister og finansiel information kombineres?
I mange virksomheder får jeg spørgsmål om, hvordan jurister ser på weblogs, for hvad nu, hvis en medarbejder kommer til at skrive noget fortroligt eller noget finansielt betydningsfuldt på sin weblog?
I dag læste jeg så på Jonathan Schwartz weblog (han er administrerende direktør i Sun Microsystems, som har mere end 3000 bloggere) at han også ofte bliver spurgt, om ikke hans bloggeri driver juristerne i Sun til vanvid?.
Han svarede – temmelig overraskende – at juristerne i Sun faktisk synes, at weblogs er en glimrende idé og at de er med i et projekt for at få ændret reglerne, så det man skriver på en blog er at sidestille med en pressemeddelelse eller andre former for investor-information:
If you want evidence that navigating today’s business environment requires careful thinking, consider one particularly ironic issue: posting material information about Sun on my blog, including information about our business results, runs the risk of violating something called Regulation Full Disclosure, or Reg FD. The regulation’s goal is to ensure broad, non-exclusionary distribution of material information to the investing public. And somehow, my blog isn’t deemed to be such a non-exclusionary distribution vehicle (but a press release, or the Wall Street Journal is). Reg FD is something we’re going to be discussing with Commissioner Cox at the SEC (whose views seem to parallel ours – the more transparency the better).
Han afslører også, at Sun Microsystems chefjurist (General Counsel) selv har startet en weblog. Så hvis du er jurist, er der måske inspiration at hente på “the legal thing“.
Jeg er sikker på, at vi har tilsvarende regler herhjemme, om at væsentlig finansiel information skal tilgå fondsbørsen/alle investorer på samme tid? Og at der er særlige informationskanaler, som opfylder kravene?
Gad vide, hvornår et indlæg på en weblog fra en administrerende direktør vil være sidestillet med en fondsbørsmeddelelse?
William Jansen skriver
Siden det er en brevkasse, hermed mit spørgsmål:
Jeg er ansat på Kronborg Slot, dvs. indenfor staten og vi eksisterer selvfølgelig stort set ikke på nettet. Det medfører bl.a. at når en personalegruppe hænges ud som kunst-sabotører og racister i amtsavisen (og det gjorde vi i Torsdags, det er en laaaang historie og anklagen er uden reelt grundlag), så kommer der overhovedet ingen respons fra Kronborgs side (der er gået 72 timer).
Vi har en masse spændende arrangementer, som heller ikke rigtigt kommer ud i blogsfæren, teaterforestillinger, klassiske koncerter, Opera i det fri, Holger Danskes fødselsdag, særrundvisninger etc.
Jeg oplever at en del af problemet er at staten er en stor, tung skude, som er svær at vende. Der er ikke rigtigt nogen, som kan beslutte sig for at oprette http://www.kronborg.dk/blog på eget initiativ og så køre derfra. Det kunne først ske efter at 5 udvalg og 25 jurister havde været indenover og diskutere rammer, målsætninger, problemformuleringer og andet der ville optage tiden frem til 2018. Jeg oplever en anden del af problemet, som værende at jeg bare er ansat som ufaglært opsynsbetjent og så hjælper det et fedt at jeg er mere internet-savy end hele forvaltningen til sammen (det siger ikke så meget, og jeg er i øvrigt er hamrende inkompetent ud i diplomatiet og den politiske korrektheds kunst, så det er ikke mig der skal skrive den blog).
Problemet med fraværet af en blog er at vi ikke når ud med en lang række spændende budskaber, og at vores reaktionstid i forhold til angreb på brandet Kronborg er gumpetung langsom.
Du virker som en god person at spørge; hvilke juridiske, kulturelle, praktiske forhindringer er der, som gør at så få statslige institutioner blogger? Hvad kan der gøres for at overkomme disse forhindringer? Andre tanker om emnet; staten og blogs (eller manglen på samme).
Tak fordi du har læst spørgsmålet.
Trine-Maria skriver
Kære William
Tak for dit spørgsmål – interessant problemstilling, men jeg er ikke sikker på jeg kan hjælpe dig ret meget
Lad os tage det juridiske først. Der er efter min bedste overbevisning ingen juridiske forhindringer for at blogge – uanset om man er stat, kommune, region eller noget helt fjerde. At blogge er at tale med verden og det gør man allerede, for eksempel hver eneste gang en medarbejder sender en e-mail.
Når det juridiske alligevel bruges som undskyldning for IKKE at blogge, så skyldes det at bloggen i sin natur har en langt større åbenhed end for eksempel pressemeddelelsen. På bloggen stiller man sig jo til rådgihed for en samtale og hvis man ikke kommer fra en kultur, hvor man har samtaler med brugerne, så kan der være en tilbøjelighed til at man dæmoniserer deltagerne i samtalen og er bange for, hvad de mon vil sige.
Og så er vi ovre i de kulturelle forhindringer. Som regel er de de sværeste at tackle.
En af de kulturelle barrierer for at deltage i samtalerne er nul-fejls-kulturen – altså at man dør, hvis man begår en fejl og man sidder derfor hellere musestille, end man dummer sig. For at have en god blog skal man være modig – og hvis man ikke tør begå fejl, er man typisk bange for alt der er ukontrollabelt.
Derudover er ledelses-opbakning typisk også en god ting og det kræver jo som minimum at man har en chef der interesserer sig for nettet (eller som uddelegerer det han/hun ikke selv forstår) – og sådan er det bare heller ikke alle steder 🙂
Her er man nødt til at lære beslutningstagerne om blogs og om at farerne nok må siges at være vildt overdrevne – det er jo yderst sjældent at der sker noget farligt på blogs! Send artikler om blogs til lederne – lån evt. vores bog “Weblogs” på biblioteket og giv dem den. Opdater videns-niveauet kort sagt.
Der er mange andre kulturelle barrierer og mange af dem er levn fra industri-kulturen – weblogs trives bedst i flade strukturer. Og for eksempel lyder det jo klassisk, at du som opsynsbetjent med mere viden om internettet og mulighederne her end andre ansatte, ikke i jeres organisationstruktur har mulighed for at påtage dig den rolle (som projektleder/i gangsætter eller hvad det rigtige nu måtte være), som din viden ellers burde forpligte dig til.
Her er det jo strukturen den er gal med. Hvilke fora er der, hvor du kan blive hørt? Er der møder eller skriftlige kanaler, hvor du kan tage den her samtale op med ledere/kolleger?
Praktisk kan man vel sige at der skal være et budget, der skal være en eller flere personer med passion, som vil skrive bloggen – og endelig skal der sættes noget teknologi op og noget tid af – og som regel er det jo ikke i det praktiske at forhindringerne er.
Kan man så ændre kulturen og lige gøre det lettere at komme i gang. Jeg tror det er svært med mindre man har stor indflydelse – mange gange er det lettere at skifte arbejdsplads og finde et sted, hvor de kan se den indsigt og det drive man har som en styrke – men det løser jo bare ikke problemet, hvis du ellers er glad for Kronborg og gerne vil løse Kronborgs problemer 🙂
Mvh
Trine-Maria