Wikipedia: Kan man stole på hvem som helst?
Wikipedia er et leksikon på nettet, som skrives af brugerne. Der er i dag mere end 1,2 million artikler i den engelssprogede udgave og mange tusinde mennesker har bidraget med deres viden. I den danske udgave er der mere end 45.000 artikler, som er skrevet af de mere end 7.000 registrerede brugere.
Niels M. L. Pedersen (som er studentermedhjælp i Social Square i et par uger endnu) og Anders Due er snart færdige med at skrive speciale om Wikipedia. Af samme grund har de begået en glimrende artikel om fænomenet Wikipedia. Artiklen har tidligere været bragt i retorikmagasinet, men er nu også på Kommunikationsforum.
I artiklen hedder det blandt andet:
I den klassiske retorik er etos, talerens troværdighed, koblet til hans eller hendes moralske karakter, sunde fornuft og velvilje over for publikum. Men på Wikipedia har man jo ingen chance for at vide hvem der har skrevet artiklerne – og dermed heller ikke om skribenten ved noget om emnet og overhovedet vil læseren det bedste.
Ole Andersen, en af de i alt 18 frivillige administratorer på den danske udgave af Wikipedia, ser ikke dette som et problem. Han mener ganske simpelt ikke at projektet kunne leve hvis man ikke kunne stole på det: ”Det er for besværligt at have mistro til hinanden hele tiden. Dels er det for besværligt for folk at sætte sig ned og skrive en hel masse forkerte ting som de bliver fanget i på et eller andet tidspunkt. Det er en almenmenneskelig erfaring at man godt kan lyve i et eller andet omfang, men før eller siden bliver man fanget. Det er bare for upraktisk. Man investerer trods alt en vis mængde tid og kræfter på at skrive det”.
Det er en væsentlig pointe, at der er en grænse for, hvor meget tid folk vil bruge på, at fabrikere fejl, hvilket sikkert også skyldes en anden barriere, som er indbygget i Wikipedia:
En undersøgelse lavet af IBM viser at tilfælde af såkaldt vandalisme mod Wikipedia i gennemsnit bliver rettet inden for fem minutter. Dette skyldes at mange brugere konstant sidder og følger med i en liste over de seneste ændringer, og her bliver langt de fleste tilfælde af vandalisme opdaget – og så tager det kun et par klik at genoprette den oprindelige artikel.
Wikier i organisationer?
Potentialet i wikier er stort – også som arbejdsredskab i organisationer. På konferencen samtalerne i maj fortalte Kim Elmose fra Ingeniøren, hvordan de på bladet bruger en wiki som intranet og på den måde sikrer, at alle ansatte konstant kan opdatere de informationer, de selv har kendskab til.
I artiklen citeres Elisabeth Hoff-Clausen, (ph.d.-stipendiat i retorik ved Københavns Universitet som forsker i troværdighed på nettet) også:
…hun ser ligeledes større samfundsmæssige perspektiver i denne form for kollaborativ skrivning: ”At skrive og producere tekster i samarbejde spiller en stor rolle i vores samfund hvor viden bliver skabt og solgt som en vare af mange virksomheder. Wikier har potentialet til at udvikle mange af de arbejdsformer og -processer som anvendes når tekster bliver til i arbejdslivet.”
Og det tror jeg er helt rigtigt. Vi sender stadig alt for mange versioner af Word-dokumenter rundt, når vi skal samarbejde om at lave notater og projektplaner – og ender ofte med at spilde tid på at finde den seneste version, med de rigtige rettelser. Wikier løser et konkret samarbejdsproblem, når de implementeres i organisationer – og åbne wikier gør det derudover muligt for ALLE relevante personer at bidrage – også dem, der måske ikke er på e-mail-listen for projektet…
Mange bække små – skaber overblik og udsyn
Jeg er selv citeret i ovennævnte artikel for at fortælle om direktøren i Six Apart i Europa (Six Apart laver blogsoftware), Loic Le Meur, som på konferencen Reboot i 2005 skulle bruge oplysninger om den europæiske blog-udbredelse. Han oprettede derfor en wiki dagen inden, han skulle holde sit oplæg og bad deltagerne på konferencen om hjælp. Wikien blev fyldt med informationer om langt de fleste lande – og den lever endnu.
Hvis du vil se, hvor mange blogs der er i de forskellige europæiske lande, er det stadig på den wiki, at det foregår – og du kan så også opdatere oplysningerne om blogosfæren i Danmark, hvis du har mod på det.
Check også Niels M.L. Pedersens weblog ud, hvis du vil vide mere om wikier.
Michael Hyldsgaard skriver
Du skriver at “Det er en væsentlig pointe, at der er en grænse for, hvor meget tid folk vil bruge på, at fabrikere fejl”.
Prøv at tage et kik på denne alternative Wikipedia:
http://www.uncyclopedia.org
Jeg synes det er ganske imponerende, hvor meget tid folk bruger på at fabrikere noget der ikke passer.
Et andet eksempel er http://www.eb.dk, hvor en ganske pæn slat journalister faktisk får penge for det… 😉
niels mlp skriver
Det er helt klart imponerende hvor meget krudt folk gider bruge på at fabrikere fejl og fiktion som det er tilfældet på Uncyclopedia (ja, og vel alle mulige andre steder, det meste af litteraturhistorien, fx). Pointen med at sige at der er grænser for hvor interessant det kan være at fabrikere fejl på Wikipedia handler mere om at der er grænser for hvor mange mennesker derude der bare er ude på at ødelægge andres projekter. At der opstår en enighed om formålet i en situation – i tilfældet Wikipedia handler det om at dele viden, i tilfælder Uncyclopedia om at parodere. Og i tilfældet Wikipedia er der efter mit indtryk nok mennesker der arbejder for denne sag til at det ikke er så synderligt interessant at vandalisere.
Men det er ikke altid lige let. Fx når en populær tv-vært opfordrer til at fylde fejl på Wikipedia, noget der har skabt en del røre omkring Wikipedia den seneste uge.
Trine-Maria skriver
Ha, ha – very funny – og du har ret – de mennesker bruger faktisk pænt meget tid på at fabrikere vrøvl – og forhåbentlig ved de fleste læsere at historierne er løgn og latin – for ellers får vi vist snart nogle ret morsomme vandrehistorier at forholde os til…
Trine-Maria skriver
Hov jeg kommenterede samtidig med Niels – min kommentar var til Michael.
Og faktisk kunne man vandalisere http://www.uncyclopedia.org, hvis man begyndte at rette deres “fejl” og lades som om det var Wikipedia man var inde på?
Anders Due skriver
Jeg er – ikke overraskende – helt enig med Niels. Hærværk på Wikipedia er alt andet lige et sisyfosarbejde, fordi en hær af frivillige brugere lynhurtigt får rettet fejlene igen. På den måde bliver det altså en kort fornøjelse at se sine løgnehistorier ‘på tryk’ – mens det modsatte er tilfælde på det i øvrigt ret sjove Uncyclopedia der ligger på grænsen mellem satire og kunst. Her ville det – som Trine-Maria meget sjovt påpeger – være kortsigtet og upopulært at skrive anvendelige og pålidelige leksikonartikler.
Anders skriver
Se her hvad Colbert siger om Wikipedia. Ganske rammende og morsomt. http://www.youtube.com/watch?v=zmHm0rGns4I&feature=Views&page=1&t=t&f=b
Hans Petter skriver
Det offentlige forskningsnettstedet Forskning.no stilte i fjor også et lignende spørsmål: Kan vi stole på Wikipedia?
Konklusjonen i denne artikkelen er – ikke overraskende – at du må være kritisk til det du leser på Wikipedia og sjekke opplysningene mot flere kilder. Med andre ord akkurat som på internett generelt, eller på biblioteket for den saks skyld.