Brevkasse: Talsperson for virksomheden, som kommunikerer personligt?

Hvordan oplever bloggerne rollen som talsperson for virksomheden, samtidig med at de skal kommunikere personligt?

Jeg tror, der er ret stor forskel fra blogger til blogger, men det er klart et dilemma, at man som blogger skal være sig selv, samtidig med at man skal repræsentere virksomheden.

Den væsentlige skelnen går på, om man blogger personligt eller privat – og som jeg ser det, behøver man ikke indvie andre i sit privatliv for at skrive på en virksomheds weblog – man kan sagtens nøjes med et personligt afsæt i egne oplevelser og overvejelser fra den faglige sfære. En weblog kan være en fagbog fremfor en dagbog.

Hvis man er uenig i nogle af virksomhedens dispositioner og mener virksomheden falder fra hinanden, med mindre man skifter kurs, kan man så stadig blogge?

Tjah – hvis man nu har det som Robert Scoble (tidligere ansat blogger i Microsoft, med endog meget kritske indlæg om Microsoft), så kan man mene, at ufiltreret kritik af virksomheden er sund. Og at det er bedre, at det er en ansat inde i virksomheden, som peger på problemerne, end at det er folk udenfor, der snakker? Her er der så tale om, at man er kritisk men loyal overfor virksomheden og sig selv – men ikke nødvendigvis overfor chefen eller strategien.

På den anden side: Hvis man virkelig ikke bryder sig om den virksomhed, man arbejder for – mener, at chefen er et fjols og at produkterne er elendige, så er det måske lettere bare at sige nej til at være virksomhedsblogger (og at undlade at skrive om sin virksomhed på den private blog)?

Og så kan man jo begynde at lede efter et job, der kan give en et bedre udgangspunkt for den weblog, man skal skrive?