Interview med mig i Deadline på DR2 mandag aften (17.juli)
Jeg har talt med Nynne Bjerre fra Deadline på DR2 i dag – og hun vil interviewe mig om weblogs som individuelt/sociologisk fænomen i morgen aften (mandag d. 17. juli) kl. 22:30.
Hun stillede nogle gode spørgsmål:
– Hvorfor blogger folk om deres liv?
– Hvad er det der er så fascinerende ved at have en weblog?
– Hvad er det for nogle relationer, der opstår på weblogs?
– Hvad er forskellen på weblogs og hjemmesider?
– Hvorfor ikke bare sende en e-mail?
Jeg regner med at sige noget om, at det fascinerende ved weblogs er evnen til at bygge relationer med læserne. Man kan både holde kontakt med folk, man allerede kender – og lære nye mennesker at kende. Det er stadig fascinerende for mig, at jeg har mødt så mange intelligente og spændende mennesker via min weblog – folk som jeg ikke anede fandtes – og som ikke anede noget om min eksistens, før jeg trådte ind i blogosfæren.
Jeg fornemmer selv, at jeg er en del af et større fællesskab, når jeg blogger. Ikke bare pga. samtalerne i kommentarfeltet, men også fordi jeg via permalinks og trackbacks og blogrolls er blevet en del af et netværk af weblogs. Det er da ret vildt, som vi er forbundet med hinanden?
Det nye er (i forhold til e-mails og venskaber), at mine samtaler/relationer er synlige og åbne for udefrakommende. Jeg er blevet langt mere tilgængelig, end jeg var tidligere – og det mærker jeg. Før fik jeg sjældent e-mails fra folk, jeg ikke kendte – og havde ikke ret mange samtaler/diskussioner med fremmede personer om de ting, der interesserer mig. I dag kan alle med adgang til nettet, en søgemaskine og en nysgerrighed på noget af det, jeg blogger om, finde mig – eller jeg kan møde dem på andre weblogs.
Kort sagt – det fascinerende og interessante er efter min mening, det sociale og den udveksling af viden, information og tanker der foregår i relationerne.
Hvad synes du? Hvad er efter din mening, det mest fascinerende ved at blogge? Er der noget, du synes, det er vigtigt, at jeg får sagt? Og har du gode råd om sådan noget med at optræde på skærmen?
Jeg ville sætte pris på nogle bud, hvis der altså er nogen, der læser med her i sommervarmen?
Andreas skriver
Først: Held og lykke 🙂
Her er et par ydmyge indspark, som måske og måske ikke kan bruges.
1. Hvis journalisten siger “dagbog”, slukker jeg fjernsynet med det samme. Vil du ikke please spørge journalisten, hvorfor traditionelle journalister på aviser og radio/tv insisterer på *ikke* at fatte fænomenet rigtigt? Jeg ved godt, at man ikke kan spørge så firkantet, og der sikkert er noget om, at de nok fatter mere, end de giver udtryk for, og at de netop skal formidle det til nogen, der ved endnu mindre. MEN dagbogsmetaforen er problematisk.
2. Jeg synes, det kunne være interessat at høre om, hvad læserne/de besøgende får ud af at blogge. Næsten al blog-diskurs drejer sig om, hvad virksomhederne/afsenderne får ud af at blogge – med en implicit antagelse om, at de besøgende på bloggen også får noget ud af det. Kan vi komme nærmere dette?
3. En synes ofte, at blogging fremstilles meget éndimensionalt i medierne. Men selvom der er visse fællestræk mellem en tøzzeblog, en corporate blog og mummy-blog (bare exempler grebet ud af luften), så er der vel også extreme forskelle. Kunne du evt tale lidt om, at blogs er faktisk er meget forskellige?
4. For mig ligger fascinationen i at det virker naturligt at blogge. Når du går på tv, vil jeg vædde på, at du ikke finder det spor naturligt, men da du skrev denne posting, fandt du det med garanti super naturligt. For mig gør naturligheden, at det er letter at indgå i fællesskaber, og det er lettere at leve mig selv ud (det sidste kom lidt højtravende ud).
5. Selvom vi snakker stolpe op og ned om fællesskaber, communities og socialitet, har blogging så ikke alligevel et kraftigt element af indivudualisme? På den ene side er det meningsfuldt at indgå i fællesskaber (synes jeg), men på den anden side giver det mig også et kick at kunne styre min selvfremstilling og ditto iscenesættelse.
Om det at optræde på en skærm:
– Lige som med artikler: Giv konklusionen først for forklaringen bagefter.
– Pas på med for indforståede fagudtryk. Journalister kan godt forklare dem for dig, men det virker dårligt, hvis hun skal gøre det for mange gange. Skal du bruge fagtermer, så forklar dem helst selv. Tænk på, at du forklarer dig for dine forældre 😉
– Tal langsommere. Tal altid langsommere, end du tror, du skal.
– Lad være med at svare for langt og væve rundt i det. Journalisten er sikkert god til at holde træden gennem interviewet, men det kan være svært for hende, hvis du “holder fast i mikrofonen”
– “Øh” er super forbudt (tænk på Ritt Bjerregaard).
– Lad være med at bevæge dig hele tiden, fordi det betyder, at kamerafolkene skal flytte kameraet en masse gange, og det bliver seerne svimle af.
– Lad være med at tale om situationen (at du er på fjernsyn og bliver interviewet), fordi seerne holder af at opretholde en illusion om det næste punkt på denne liste.
– Tænk på situationen som en samtale med et venligt menneske (intervieweren), der interesserer sig for noget du ved en masse om.
Og så er der et eller andet med striber og bestemte farver, der ikke fungerer på en skærm. Det ved jeg ikke noget om.
Nicolai skriver
Jo jo, du har skam læsere i sommervarmen. Og hvor lyder det lækkert, at bloggeriet får en plads i Deadline. Oven i købet repræsenteret af en kvalificeret på området. Superb! Lad os så bare håbe, at indslaget ikke overvejende er motiveret af agurketiden 😉
Som du skriver, så stiller Nynne nogle gode spørgsmål. Ingen tvivl om det. Men når jeg kigger på spørgsmålene, som du referer hende for at stille, kan jeg ikke undgå at begive mig ud i en afkodning af interviewets vinkel. Har du i øvrigt fået den af vide?
Det er som om, at det “igen” kommer til at handle om den personlige weblog forstået som den udleverende og navlebeskuende. Et perspektiv, som vi ved ofte medfører en kritik af bloggens narcissistiske potentiale. Jeg kan naturligvis tage fejl – og det håber jeg. Men det kan bare ikke undgås, når jeg ser sammenligningen med e-mail (et personligt lukket/ en-til-en/ “hemmeligt” medium) i sidste spørgsmål; formuleringen “at have en weblog” i andet spørgsmål; og første spørgsmåls konstatering af, at (nogle) bloggere skriver om deres liv.
Jeg er måske overdrevet kritisk. Man hva’. Ved du for resten præcis, hvorfor de har henvendt sig til dig og hvorfor netop du er blevet inviteret i studiet? I svaret herpå kan man nemlig ofte aflæse perspektiverne i historien.
Ikke at jeg vil gøre mig klog på din optræden, men indtag din position. Trine-Maria, ja du blogger, men din position er, at du arbejder professionelt med blogs og social software. Du er derfor eksperten – tilfældigvis blogger du også.
Knæk og bræk fra en ivrig Deadline seer.
emme skriver
Hvor spændende – det glæder jeg mig til at se! 😀
På skærmen: sid stille! Og se hele tiden intervieweren i øjnene – og hvis vedkommende ikke ser på dig, så glo ham/hende i panden. Det fungerer meget bedre end hvis man sidder og kigger til siderne eller op i loftet.
Det fedeste ved at blogge… hm, der er jo så meget. Jeg synes at det er fedt at have mødt en masse mennesker, som jeg deler nogle interessefelter med. Jeg tvivler kraftigt på at jeg ville have mødt dem, hvis jeg bare levede mit liv analogt. Det er et fantastisk netværk.
I den personlige weblog reflekterer man også meget eksplicit over sig selv – i alle de der små detaljer man nok har glemt efter meget kort tid. Det er en spøjs øvelse – og jeg ved endnu ikke helt hvor den vil føre mig hen. Men den gør mig meget bevidst om, hvordan jeg fremstår, i særdeleshed på skrift – og det er vel efterhånden ikke blevet mindre vigtigt i den her såkaldte informationsalder.
Held & lykke, T-M 🙂
Gunnar Langemark skriver
Tag det roligt.
Hun bider garanteret ikke.
I overmorgen er det glemt.
Smil.
Tænk på hvem du gerne vil tale til: andre bloggere, potentielle kunder, hr. og fru. Danmark?
Prøv om du kan skabe et billede i hovedet på folk – helst noget andet end offentligt tilgængelige dagbøger.
Det er egentlig ikke dagbøger. Det er en anderledes form for samtaler, der skaber relationer – fordi de holder så længe. Længere end e-mail, og mere personligt end diskussionsfora.
Blogs er personlige publikationsplatforme. Lidt som at have sit eget forlag – sin egen radiostation – sin egen tv-station.
Man kunne lave sin egen Deadline på nettet…….
Trine-Maria skriver
Tusind tak for jeres indspark!
Andreas – Det med dagbogsmetaforen er rigtigt – og jeg tænker også, at der er en pointe i at få sagt, at man jo ikke behøver ønske at dele alle sine inderste tanker og følelser med hele verden for at blogge. Det kan også være at det er ens interesse for et eller andet emne, der skal drive værket.
Dagbogsmetaforen er også skæv, fordi dagbøger jo typisk er så private, at ingen må læse dem (der var hængelås på dagbøger, da jeg var barn) – hvorimod weblogs jo altså i høj grad er åbne og offentlige… Det skal jeg prøve at få med.
Jeg kan selv godt lide forsamlingshus metaforen – man kan jo både holde seminar, politisk møde, danseaften og mødes i frimærkeklubben i sådan et forsamlingshus…
Nicolai – Jeg ved faktisk ikke, hvad der har ført Deadline til mig, og jeg vil klart spørge dem i morgen. Derudover har jeg faktisk en ret god fornemmelse af indholdet efter samtalen med Nynne Bjerre – hun undrer sig simpelthen over, hvad det er der foregår – hvad der driver bloggerne som individer – og sådan havde jeg det jo også selv, inden jeg startede min egen weblog, så det forstår jeg godt!
Vi har også aftalt at hun ringer i morgen og briefer yderligere, så jeg er ret tryg ved deres set-up, selv om Andreas har ret – det føles mere naturligt at blogge…
Og tak for tiltroen til ekspertisen, jeg skal forsøge at lade den skinne igennem 🙂
Emme – et åbent rum for personlige refleksioner, som andre så kan bruge eller lade være med at bruge, men som under alle omstændigheder bliver et arkiv for ens egen udvikling over tid? Interessant! Og man møder mennesker som interesserer sig for det, man selv finder interessant – og hvad sker der mon så, hvis man selv skifter fokus?
Gunnar – længere samtaler der foregår i folks private medier – længere end dem vi fører i e-mails – og med flere involverede – eller bare med mulighed for at flere/fremmede kan deltage?
Og bare rolig – jeg skal nok smile 🙂
Gunnar Langemark skriver
Jeg ved det.
Du smiler.
Hun kan da bare se den her tråd.
Så forstår hun måske lidt mere.
Hvem kan ellers engagere et hold til at team-tænke – midt i sommerferien?
Thomas Madsen-Mygdal skriver
bedste råd eller snarere udfordring er at tænke på at du i sidste ende også ender med at repræsentere alle bloggere – dvs. repræsentere et så balanceret syn på blogging som muligt og ikke kun din egen tilgang.
vise respekt for alle typer af blogs, selvom at du måske ikke selv bruger en weblog på den specifikke måde.
tilgangsmæssigt finde balancen imellem den passionerede blogger – og den der udefra objektivt, sagligt og forståeligt forklarer hvad det egentligt er hvad der foregår uden at være alt for revolutionær…
“nogle håber at det vil forandre xxx”
blogging som proces/ex-information – og ikke distributionsmedie for færdige tekster.
blogging som både tekst, videoblogging, fotoblogging, mv.
et datapunkt eller to der får folk den type der skal have hårde tal til at tage det seriøst (trafiktal på en stor blog, antal nye blogs)
men mest et spørgsmål. hvad er det minimum af information/indtryk de folk der ser programmet skal have for at forstå det en smule og for nogles vedkommende blive interesseret i at forstå mere…
Thomas Madsen-Mygdal skriver
uhh, forresten…
tilgangen “samtaler” er rigtig god 😉
og forklarer så åbenheden med at samtaler der ikke er farlige giver mere mening i et åbent rum – for det muligggør at de “rigtige” folk kan selvorganisere…
Christian Bogh skriver
Allerførst held og lykke.
Dernæst et lille forslag på linie med Madsen-Mygdal – weblogs som et individuelt/sociologisk fænomen… et lidt tungt emne for en varm sommerdag – jeg ville anbefale, som hjælp for de mange der endnu ikke forstår, bruger eller på anden vis er “inde” i kunsten at blogge, at du forsøger at holde et niveau, så du ikke “taber” for mange.
Jeg ser dette interview som en mulighed for at hjælpe nye potentielle bloggere, virksomheder som private til at forstå begrebet. Og det skal altså nogen gange ind med skeer og helst flere gange 😉
Mon du kunne lave en lille opskrift på hvordan man starter sin egen blog…? Det ville nok være til stor glæde for mange, der måske anser det at starte og ikke mindst vedligeholde en weblog som noget vanskeligt og teknisk.
Glæder mig til at se programmet… 🙂
Trine 'Sille' Thorendal skriver
Det er allerede nævnt her, men siger det lige alligevel :o)
Det er med blogging som det er med alle mulige andre medier, at de anvendes forskelligt. Og det er ikke mindst denne brede, og det at de imødekommer den, der gør blogging interessant.
Fælles for ’gode’ blogs er, at man får Indsigt, og at det skrevne vækker Genkendelse – uanset om det er faglige blogs eller om det er de private. Det en ny kanal til at få førstehånds beretninger om dette og hint, og formår læseren at omsætte dette til noget brugbart, hvad endte det er som led i refleksion eller som noget konkret – er man ved kernen i weblogs, i mine øjne.
Og jo, der er selvfølgelig blogs der er rent informative…men det er bare ikke der, bloggen som kommunikationskanal udmærker sig. Det er i udvekslingen af erfaringer.
Ang. at optræde på tv…er min eneste erfaring der, en optagelse af hvor jeg danser på scenen sammen med De la Soul…efter sigende gjorde jeg det godt, men indtaget af alkohol kan vist ikke lige anbefales i forhold til din optræden…
Held og lykke med det…
Trine-Maria skriver
Hej igen – og endnu engang tak for jeres tilbagemeldinger!
Thomas – Du har ret mht. niveauet – og flere har nævnt det. Jeg vil forsøge at tale som blogger OG som en kommunikatør, der ser på blogging som fænomen – uden for meget revolution og uden for meget hype…
Christian – God pointe for når man blogger VED man jo, at teknikken er det mindste af det – men man skal nok huske at sige det…
Thomas & Trine – respekt for bredden – det er allerede nævnt, men I har ret – det kan jeg også se af de e-mails jeg har fået bagom denne åbne samtale – og præcis respekten for at weblogs er containere og man kan putte hvad som helst i dem er nok noget af det mest væsentlige. Ingen snævre definitioner!
Trine – genkendelse er et godt ord. Man forsøger at finde de andre og når man genkender sig selv, så bliver man fanget – ikke bare af den viden/information man bliver tilbudt, men af muligheden for en relation – en samtale – en gensidighed. Og jeg lover at holde igen med snapsen, inden jeg skal på 🙂
Endnu engang – tusind tak for hjælpen – det er jo lige præcis det her, der er det fascinerende ved weblogs 🙂
Jesper Rønn-Jensen (justaddwater.dk) skriver
Hej Trine-Maria.
Først og fremmest held og lykke med det. Det er virkelig nogle gode kommentarer der allerede er givet her, så jeg tvivler på hvad jeg kan bidrage med.
Mit bedste råd er at det sjældent er den samme person der researcher og er studievært. Min kammerats far var engang i Deadline, og Kurt Strand afveg en del fra hvilke spørgsmål researcheren havde haft. Jeg husker jeg fik indtrykket af at han simpelthen gravede et forkert sted. Det kan være svært at gøre noget ved i en interviewsituation, hvor journalisten (udover det konkrete interview) har fokus på den samlede udsendelse, næste indslag, og måske også fokus på at eliminere ethvert tilløb til pause og eftertænksomhed.
En måde at sikre sig imod dette er selvfølgelig at snakke med studieværten inden udsendelsen, mend det er ikke sikkert det er muligt.
Og så til anekdoten omkring den gang Jesper Rønn var på morgen TV:
Jeg har een gang været på tv. Det er alså i den mere kuriøse ende. Året var 1996. Jeg studerede og deltog på ingeniørernes studieråds årlige generalforsamling. (et kvikt hovede havde kaldt det for scoreseminar for at skabe opmærksomhed for de studerende. Overskriften resulterede MASSIV mediebevågenhed). TV2 sendte direkte til et par nyhedsudsendelser samt lavede båndede indslag, hvor man bl.a. filmede vores ankomst med bussen.
Der var interviews til de fleste søndagsaviser (jeg var bl.a. interviewet med foto i BT). Da jeg så kommer hjem søndag aften har en researcher ringet fra morgen TV på TV3. De vil se mig og en anden til interview mandag morgen. Hun brugte en del tid på at overtale mig, for i princippet var “score”historien jo bare mediernes — ikke vores. Desuden havde jeg en bunke vasketøj, så jeg havde den perfekte undskyldning for ikke at stille op: Skulle vaske tøj.
Men da researcheren løftede tilbudet — fra to taxaboner til også at vaske mit tøj — slog jeg til! Jeg troppede op i studiet med en stor vasketøjskurv, deltog i interviewet, og mandag eftermiddag havde jeg rent tøj. Helt fjollet, men åbenbart nødvendigt for mediebranchen at gå nye veje for at få ofre til interviews.
Selve interviewet var spøjst. Hans Pilgaard og Michelle Bellaiche spurgte til meget få af de ting, jeg havde talt med researcheren omkring, og en gang imellem kiggede Jens Okking op fra avisen og spurgte mig, hvad jeg ville gøre hvis jeg ville score Michelle. Det var simpelthen en oplevelse. Men jeg kunne ikke helt forlige mig med at man kommer ind, er på utrolig kort tid, ud igen, og så kører mediemaskinen videre.
Du har kun få sekunder til at brænde igennem, men jeg ved du brænder meget for emnet, så hold fast i din glød, så skal det nok gå godt!
Pøj pøj!
Trine-Maria skriver
Hej Jesper – tak for en god røverhistorie – ærgerligt at jeg ikke vidste det med vasketøjet inden jeg talte med Nynne 🙂
I Deadline er researcheren og studieværten jo en og samme person, så jeg tror ikke, jeg bliver super-overrasket over spørgsmålene, men jeg kan da godt forstå forvirringen…
Og jeps jeg skal sørge for at brænde, så godt jeg kan…
Nynne Bjerre Christensen skriver
Halløj folkens, sikke dog en masse motivforskning, I kan levere. På Deadline laver værten altid sin research selv, taler selv (ofte i halve og hele timer med gæsten) og derfor læser jeg selvfølgelig også alle jeres indsigtsfulde kommentarer og gisninger om aftenens mulige forløb! Glæder mig til at høre Trine-Marias sammenfatning af dem alle sammen. Skal nok passe på med at fokusere for meget på de blogs, der er meget private – men på den anden side vil seerne også gerne høre om de mest populære blogs – og hvad det er, dette forum kan, som ikke andre kan. Kort sagt, forklare dets popularitet. Glæder mig!
Thomas Madsen-Mygdal skriver
fuld cirkel, respekt nynne.
folk der googler trine-maria efter indslaget finder at der har været en hel samtale før selve interviewet med deltagelse af “fremmede”, intervieweren og den interviewede.
dekonstruktionens fulde cirkel.
motivforskning eller ej – lad os få igang i samtalen på tværs af individerne ( om de sidder i det folk opfatter som i midten/øverst eller ude på kanterne). Få dræbt fordommene – som f.eks. Wired’s Chris Anderson gør godt her, http://www.longtail.com/the_long_tail/2006/07/on_media_elitis.html
Trine-Maria skriver
Nynne – tænkte nok du ville læse med 🙂 Og regner også med at det her samtalerum kan give dig en smule indsigt i, hvad det er der er så fascinerende ved weblogs.
Og selvfølgelig skal du tage det fokus, der er baseret på din oprindelig undren: Hvad er det folk gør med de her weblogs? Hvorfor bruger folk tid på at skrive dem og hvorfor gider andre læse med og hvorfor skriver folk kommentarer…
Jeg skal forsøge at sammenfatte populariteten i aften – jeg glæder mig og har sommerfugle i maven.
Thomas – Jeg deler (ikke overraskende) din opfattelse. Respekt for Nynne og respekt for samtalen.
Esben Fjord skriver
Hej TM
Jeg vil sådan set bare ønske dig held og lykke i aften. Jeg er sikker på, at du vil være god til at repræsentere bloggerne i aften og at dine budskaber vil trænge igennem. Så bare vær dig selv og giv den gas…
Glæder mig.
visitsen skriver
Hej Trine-Maria
Udover det åbenlyse (man blogger fordi man kan!) så er der for mit vedkommende et element ved det at skrive på en weblog, som jeg ikke får tilfredsstillet andre steder – og det er det tredimensionelle aspekt …
I aviser, bøger og andre papirting skriver du flat og lige ud af landevejen – du skriver det der skal læses og folk læser det der står – men på bloggen kan du krydre dine historier med relevante links, mouse-over og underbyggende billeder. Så ens historier læses på forskellige niveauer, afhængig af læseren.
Det gør det (også) interessant at arbejde med som medie. Og for mit vedkommende betyder det, at jeg kan give mine indlæg de her forskellige vinkler og dybder, at jeg ikke har lyst til at gå over til et mere traditionelt medie.
Må huske at se tv …
Anders skriver
Jeg vil glæde mig til at se prgrammet, mens vaskemaskinen snurrer lystigt. 🙂
Trine-Maria skriver
Fantastisk, som det bliver ved med at myldre ind med gode input.
Visitsen – god pointe – man kan simpelthen gøre mere ved historien og sende folk rundt på nettet og krydre og pynte osv. – og du har helt ret interaktiviteten og at man kan skabe sit “eget rum” med design og billeder og den slags, har klart også en betydning for fascinationen. Tak for det indspark!
Esben og Anders – tak for opbakningen – jeg skal love at gøre mit bedste!
Thomas Madsen-Mygdal skriver
på falderebet.
linket/hypertekst dimensionen.
god vind 😉
cyclone bill skriver
Sådan, Trine-Maria! Godt gået!!
Maltesen skriver
Rigtig godt interwiev på DR2 🙂
Christian Bogh skriver
Super – godt program – kunne dog savne en smule om hvad den “professionelle” blogger kan få ud af det. Altså hvorfor virksomheder blogger – og lidt om bloggerens “magt”. Men et godt program for den uerfarne blogger.
Savnede også lidt om hvordan man starter en weblog – men er naturligvis klar over at tiden var presset – så alt i alt godt gået…
Thomas Madsen-Mygdal skriver
rigtigt godt gået.
som helhed nåede det ikke ikke så vidt omkring i forhold til hvad det betyder samfundsmæssigt hvis alle kan deltage, hvorfor organisationer blogger, mv. (Men den må Nynne tage på skuldrene ;).
Foto-dokumentation her: http://www.23hq.com/mygdal/photo/939875
Nadja skriver
Sådan Trine-Maria. Det var virkelig spændende og meget nuanceret. En god måde at hamret endnu en pæl gennem fordommene om, at hele blogosfæren består af blege nørder, der ikke formår at mødes og leve livet ‘live’.
Godt tv her midt i agurketiden.
Thomas Madsen-Mygdal skriver
og i korrekturens hårde ånd – hvor kom den med antallet af danske blogs som værende 1.500 fra?
Tallet er alt efter hvordan man tæller det 10-100.000.
(konsensus siger vist 10-25.000 blogs + msn spaces, arto, billedblogs, videoblogs, mv.)
Christian Bogh skriver
Mon ikke hun mente 15.000 og at det var en talefejl…
Jesper Rønn-Jensen (justaddwater.dk) skriver
Godt gået Trine-Maria!
Det kunne være spændende hvis du kan dele nogle oplysninger med os, om hvad interviewet betyder for dine besøgstal på bloggen, samt hvad det betyder for seriøse henvendelser til jeres firma.
Jeg følger desuden spændt med i kommentarerne fra Thomas og Christian. Det kunne være godt med en kilde til tallet 1.500 / 15.000 / 100.000
Arne Bruun skriver
For mig at se, er blogging aldeles ikke spor ny. Er der ikke bare tale om “gammel vin på nye flasker”, for der er vel ikke noget nyt under solen i forhold til diverse forums, nyhedsgrupper o.s.v. (Bort set fra, at de emner, der eventuelt kunne være interessante for den enkelte er temmelig vanskelige at støve op ?)
Kasper skriver
SMS fra mor: Jeg tror din blog var med i Deadline
SMS til mor: Min blog? I Deadline? Det tror jeg ik, mor
SMS fra mor: Det lignede den
SMS til mor: Jeg troede ik du kendte til min blog… men det har nok ikke været den. Jeg skriver jo ik mere
Senere fanger jeg Deadline på DRs net-tv. Et billede af min blog vises, mens speakeren siger: “… her er en af de frække, som skriver om sit sex-liv”
Pis! Reminder til mig selv: husk mors dag i år…. eller… næste år… næste gang! iih
Karin Høgh skriver
Sikker stil, Trine-Maria – chokerende, så hurtigt fem minutter går på tv. I nåede slet ikke til dit egentlige speciale – virksomhedsblogs.
Jeg glæder mig til den dag, hvor man ikke skal bruge så megen kostbar tv-tid på at forklare, hvad det er for et medie. Ligesom: en avis er nyheder trykt på papir, som kan foldes sammen og genbruges som madpapir, og dem der skriver i avisen er journalister, som…
Eller: en podcast er en lyd- eller video-fil uploadet til internet, hvorfra den kan abonneres på med et program, som ……
Men du fik formidlet budskabet om samtaleteknologien sympatisk og loyalt – bare i orden, Trine.
På DR2´s hjemmeside kan indslaget om webblogs (! – et b for meget) ses – deadline podcastes desværre ikke – endnu.
http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadlineindslag.htm
Trine-Maria skriver
Kære alle sammen – endnu engang tak for opbakning og kommentarer.
Kasper – det er ikke min skyld – Nynne havde selv fundet dig frem – men hils din mor fra mig og sig, at jeg stadig synes, du skulle begynde at blogge igen – og at jeg sender hende en ekstra buket til mors dag, hvis hun kan lokke dig til at starte igen!
Karin – Aviser? Vent lige lidt…? Var det ikke sådan nogen, man brugte til at pakke fisk ind i, da jeg var barn?
Arne – Jeg tror, at mange garvede brugere af usenet og nyhedsgrupper er enige med dig. Det nye er, som jeg ser det, at en enkeltperson – nemlig bloggeren – sætter dagsordenen og skaber en ramme for samtalerne. På mange nyhedsgrupper tager det lang tid at finde ud af, hvem der er hvem og hvem der styrer og ved noget? Men samtaler er jo generelt ikke noget nyt – det nye er måske, at vi kan finde hinanden via Google – og deltage i samtaler med vildt fremmede – let og ubesværet?
Jesper – jeg lover at blogge om der sker noget med trafikken… Og jeg har gode billeder fra briefen og fra sminke-rummet og fra studiet, så jeg følger op snarest.
Christian – ked af at jeg slet ikke nåede det med, hvor let det er og hvordan man kommer i gang – men der må jo skulle laves mere tv om weblogs inden længe 🙂
Thomas – ja linket og interaktiviteten – altså udover lige den i samtalen via kommentarfelterne – fik ikke plads nok, men der var jo meget, der ikke fik plads nok – 5 minutter er ingenting 🙂
Cyclone Bill & Maltesen & Nadja og alle jer andre – tak for alle roserne – jeg har endnu ikke selv set indslaget (billederne går ikke igennem via min internetforbindelse, som foretages fra en 3G telefon i sommerhuset)
Og nu tror jeg liiiige, jeg tager en lur, inden jeg forsøger igen i morgen – godnat og sov godt!
Søren skriver
@Thomas Madsen-Mygdal: hvordan opgør du (eller andre) antallet af blogs til 10-25.000 ?
Dorte Toft skriver
Du milde, hvor du brændte igennem med din åbenhed, venlighed og – ja – dit gode udseende. Det behøver man heldigvis ikke at ha’ når man bare blogger:-)
Dorte Toft
(der nærmest blev født med kinder som røvballegardiner og dermed et surt fjæs).
Thomas Madsen-Mygdal skriver
@søren. de 10-25.000 er et kvalificeret estimat/gæt baseret på smartlog.dk, overskrift.dk, på at vi alle var enige om der var et par tusinde for et par år siden og det virker markant mere voldsomt nu (faktor 5-10).
men der findes ingen større analyser – men måske en kollektiv indsamling til et par spørgsmål i den næste gallup analyse – kollektivt finansieret…?
Trine-Maria skriver
Søren – overskrift.dk er en samling af alle danske RSS-feeds (teknologi der muliggør, at man kan abbonere på indlæg på weblogs og nyheder fra hjemmesider) – og Stefan som ejer overskrift har tidligere på året (i maj) givet et estimat på omkring 10.000 weblogs (hans blogindlæg kan du læse her: http://blog.overskrift.dk/?p=12). Han skriver også, at det kun er ca. halvdelen, der er aktive…
Jeg kontakter lige Stefan efter ferien og spørger om han ikke kan opdatere sine overvejelser – for han har ret stor indsigt i udviklingen herhjemme.
Dorte – tak for de pæne ord – og jeg har desværre stadig ikke set indslaget selv (jeg kan ikke få billederne igennem via min internetforbindelse, som foregår via min 3 telefon – det er møgirriterende!) – så jeg tager bare dit ord for, at jeg så pæn og venlig ud!
Jeg er mest glad for at du synes, jeg virkede venlig – synes det er vigtigt ikke at være alt for faglig, saglig og nørdet, hvis man skal have budskabet igennem – og jeg ER jo meget venlig 🙂
Thomas – god idé med en analyse – og nogle kollektive spørgsmål i en omnibus undersøgelse af en art…
Sisse skriver
Ja, hvor du brændte igennem – og hvor så du bare godt ud (man skal jo ikke underkende, at star quality har betydning, når man skal ud over skærmen)! Jeg synes også, at du fik formidlet, hvad en blog er og ikke er – og at der er mange muligheder i det medie.
Det er vigtigt, at vi får aflivet myten om, at blogs kun er private dagbøger, der interessant for de nærmeste at læse. Godt gået TM!
Christian Bogh skriver
Snakkede lidt med marketingschefen fra en større organisation i dag i anden sammenhæng. Han havde ikke set udsendelsen, men efter jeg havde forklaret budskabet med udgangspunkt i din performance blev han meget interesseret i hvad weblogs kunne bruges til i hans store organisation med mere end 25.000 medlemmer. Så det er ikke kun internt blandt os bloggere din optræden har været til nytte 🙂
Jo mere budskabet bliver spredt jo flere får forståelse for hvad weblog kan og ikke kan. Så lad os se om vi ikke kan få mere fokus fra TV mediet og lignende…
Mht. en analyse så er jeg åben for en diskussion om hvordan det evt. kunne løses…
Lad os snakke lidt om det…?
Gunnar Langemark skriver
Nu fik jeg også set dig (tak til e-klumme). Jeg tror ikke vi kunne have ønsket os en bedre ambassadør for blogging. Du gør dig sgu på tv.
Måske skulle du videoblogge?
(og så bare et lille ubetydeligt drilleri: Næste gang kigger du på journalisten og ikke ind i kameraet. Hvis du skal se ind i kameraet, så skal det jo være fordi du taler TIL seerne – direkte – og ikke når du svarer på journalistens spørgsmål…..)
Kanon godt gået Trine-Maria!
Trine-Maria skriver
Hej igen – og endnu engang tak for roserne – jeg har stadig ikke selv set indslaget, da min internet-forbindelse via telefonen stadig ikke kan vise billeder (sic!)
Jeg har fået flere kommentarer (også via e-mail) om, at jeg kigger mere ind i kameraet, end godt er 🙂
Og det skægge er så, at jeg skam forsøgte at være bevidst om at kigge direkte på Nynne. Jeg talte inden udsendelsen med min ven Kim Bach, som er presserådgiver og han sagde bla.: sid yderst på stolen, læg hænderne på bordet, se værten i øjnene osv.), men det føles altså IKKE naturligt at have øjenkontakt med folk i 5 minutter i træk – så måske er den del bare sværere, end man lige tror? Men jeg er skam klar til at øve mig – bare kom med det videokamera 🙂
Mange har også rost mit udseende i udsendelsen (tak, tak) – og de roser vil jeg gerne give videre til Liselotte fra DR, som sminkede mig – for jeg ser normalt slet ikke så pæn ud, men hun kunne altså bare det der med at svinge penslen og få det bedste frem…
Og Gunnar – Faktisk har jeg lige købt et kamera (Canon Powershot – S3 IS) der kan skyde små videoer i høj kvalitet, så jeg håber, jeg kommer i gang med levende billeder inden længe…
Sisse – skægt at du nåede at se mig på tv, jeg troede jo du var ferierende og langt væk fra TV 🙂
Jeg vil i dag forsøge at uploade billeder og at blogge mit korte interview med Nynne i forbindelse med udsendelsen, men som sagt har jeg lidt internetknas…