Brevkasse: Hvad gør man, hvis læserne går amok med kritik i kommentarfelterne?
Det hurtige svar er: Det gør de heller ikke! Jeg synes, det er sjældent, man hører historier om blogs, der lægges ned af sur og uretfærdig kritik? Og jeg har for eksempel aldrig hørt om tilfælde, hvor kommentarerne på en blog har medført, at bloggen er blevet lukket eller at virksomhedens image er blevet ødelagt eller at de er gået i betalingsstandsning 🙂
Som regel er kritikken på blogs konstruktiv og udtryk for at læserne vil i dialog. Hvis man derfor svarer ordentligt og forholder sig til det, man bliver spurgt om, er reaktionen som regel positiv, interesseret og orienteret mod forståelse.
I de tilfælde jeg kender til, hvor en virksomhedsblog er blevet mødt med hård kritik fra mange læsere, har virksomheden lært af det – ændret stilen – sagt undskyld – og alle er blevet gladere.
Det bedste eksempel er kosmetik-mærket Vichy, som startede en håbløs blog med en opdigtet afsender – og da læserne så gik amok med sure kommentarer, skyndte de sig at undskylde og at lave en bedre og mere rigtig blog. Hele historien om Vichy kan læses her
Nogen der har andre oplevelser i forbindelse med kritiske kommentarer?
Tore Vesterby skriver
Det er ikke direkte en virksomhedsblog, men Washington Post måtte tidligere på året lukke en blog p.g.a. uregerelige kommentarer. I sidste ende er det måske et spørgsmål om eksponering?
Trine-Maria skriver
Interessant – og du har helt ret. Og måske er aviserne i en lidt anden situation, fordi de har kombinationen af mange læsere og holdningsstof, som virkelig kan få folk op af stolene?
Jeg talte med en fyr fra online-redaktionen på en avis for et par dage siden og han sagde at foreløbig er det deres erfaring at åbne debatfora er sværere at styre, end et format, hvor de lægger indlæg/artikler ud og lader læserne debattere dem? Så måske handler det også om formen på den deltagelse, man tilbyder læserne på debatten?
Men tak for eksemplet (med links)
Tore Vesterby skriver
Interessant pointe. Jeg tror gerne, at det er væsentlig nemmere at administrere “kommenter denne artikel” indlæg end “ordet er frit“, hvis det var det han mente.
Jesper Rønn-Jensen (justaddwater.dk) skriver
Ikke heelt det du efterlyser, men lidt i samme stil: Onde marketing folk “opfandt” en person som bloggede om Cillit Bang. Det gav ramaskrig da denne fiktive person begyndte at skrive kommentarer i Tom Coates blog:
http://www.plasticbag.org/archives/2005/09/on_cillit_bang_and_a_new_low_for_marketers.shtml
Historien er vildt god. Jeg synes det er interessant, hvordan han holder en rimelig høflig tone, men kommentarerne nærmest strømmer over af raseri. Det bedste er næsten at han får svar fra det reklamebureau som har opfundet “barry scott” – den fiktive figur. Det er en helt lille føljeton, som virkelig viser hvilken magt weblogs kan have. (uanset om de er firmarettede eller ej)
Anders skriver
Den vil jeg glæde mig til at læse, Jesper.
Jeg ved at DSB for nogle år siden forsøgte sig med en “gæstebog” på deres hjemmeside. Man kan jo undre sig over hvad pointen er med den slags, men grafittimalerne tog den straks til sig. Her kunne de skrive hvad de ville og ikke frygte repressalier. Særligt it-kompentente individer fandt på at sætte et batteri på en tast natten over, så samme bogstav blev gentaget i det uendelige. DSB lukkede siden igen.
Nablus skriver
Arla talte med to tunger. Arla glædede sig over beskeden mediereaktion. Arla fik 51 kommentarer på bloggen
http://www.arla.dk/weblog/beskeden-mediereaktion-paa.html
Men Louis fik penge for at skrive og kunne blive ved og ved og ved.
Læserne kunne ikke blive ved med at læse.
Kasper Hyllested skriver
Scoble var en af de første Microsoft-ansatte, der begyndte at blogge (http://scoble.weblogs.com/). Han skrev åbent og ærligt om ting, der skete i Redmond-giganten, og det betød hurtigt, at mange læsere begyndte at skrive MS-kritiske kommentarer.
I første omgang var MS noget videre utilfredse, men man ændrede 100% strategi, og gjorde næsten Scobelizer til en semi-officiel blog. Det blev da også en kæmpe historie i MSM, at Scoble nu har forladt MS.
Af danske eksempler kan nævnes den såkaldte Bredgade 40-blog, hvor medarbejdere i Videnskabsministeriet bloggede om digital forvaltning. De fik besked på, at de ikke måtte bruge ministeriets navn, adresse og lign. i deres blog.
Dorte Toft skriver
Nu står jeg ikke bag en virksomhedsblog, blot min private blog og min it-blog, men her er jeg et par gange blevet overfuset i en grad, der vel ligger ud over, hvad emnet berettiger:-)
Det er bestemt ikke noget, jeg ligger vågen over, men noget, min svenske gemal fortalte mig, er krøbet ind i baghovedet. Han havde netop hørt/læst, at en kvindelig svensk journalist, der bloggede, havde måttet lukke for kommentarer, for de var blevet alt for grove (“jävla fitta”-kategorien). Han mente, det var en Aftonbladet-blog, men jeg har ikke kunnet finde information derom.
Under alle omstændigheder… man kender det jo fra læserbreve rettet mod kvindelige politikere og studieværter. Oftere synes kritikken at skalere helt ud af propositioner, hvis målet for angrebet er en markant kvinde, eller??? Undskyld kønssnakken, men hvad nu hvis en markant kvindelig direktør begynder at blogge…. bør denne være opmærksom på en øget risiko ved kommentarer.
PS: Personligt har jeg nok også gjort en fejl ved indimellem at være inde over Computerworld.dk’s debat, hvor jeg så har henvist til min it-blog. Debatmiljøet kan jo være noget hårdere på CW end f.eks. på ing.dk.
Trine-Maria skriver
Tak for alle kommentarerne og eksemplerne.
Tore – jeg tror præcis, det var det, han mente.
Jesper – glimrende eksempel – og præcis det jeg mener, når jeg siger at det er drønsvært at manipulere på en blog gennem længere tid, man får hug, hvis læserne opdager at man “lader som om”.
Kasper – pointen med at Scoble fik kritiske kommentarer og at man fandt ud af at det var en fordel er meget væsentlig. Det er jo bedre at få kritikken frem et sted, hvor man kan tage til genmæle, reagere, gøre noget ved at brugerne er sure – end at lade samtalerne foregå langt uden for ens egen rækkevidde.
Dorte – Din pointe om, hvorvidt kvindelige topledere skal tænke mere over det med forfølgelse mm. end mandlige har jeg ikke tænkt over, men det er da muligt? Gad vide om Lars Kolind bliver udsat for mange kommentarer, der er ude af proportioner på sin weblog?
Derudover tror jeg, du kan have ret i, at der nogle steder på nettet er en mere hårdhudet omgangstone end andre steder – og at debatfora kan være meget grove i tonen.
Og så er vi tilbage ved de gamle overvejelser om, hvorvidt vi har brug for en ny Emma Gad på nettet?
http://www.hovedetpaabloggen.dk/2006/04/29/digital-dannelse/