Kundernes videoer på nettet – og virksomheders image
I USA har fremmelige mennesker fundet ud af, at hvis man putter Mentos i Diet Coke, så eksploderer indholdet i en kaskade af brus (kulsyren går amok). Derfor findes der nu flere hundrede videoer på nettet, hvor der eksperimenteres med denne cocktail.
Nedenstående video fra tjenesten YouTube er den mest avancerede – med mere end 100 flasker Diet Coke og over 500 Mentos:
Mentos og Coca Cola valgt 2 helt forskellige tilgange til fænomenet. Mentos synes, det er fedt:
The popularity of the videos — Mentos says it has found some 800 online — is producing a gusher of free publicity for the candy maker, a unit of Italian confectioner Perfetti Van Melle. “We are tickled pink by it,” says Pete Healy, vice president of marketing for the company’s U.S. division. The company spends less than $20 million on U.S. advertising annually. He estimates the value of online buzz to be “over $10 million.”
Mentos overvejer også at indgå en marketingaftale med de 2 fyre, som har lavet ovenstående video.
Coca Cola er mere kedelige. De synes hellere man skal drikke cola – ikke eksperimentere med det (hånden op, alle der har forsøgt at opløse en mælketand i et glas cola? ) og deres spokeswoman Ms McDermott udtaler at:
the “craziness with Mentos … doesn’t fit with the brand personality” of Diet Coke.
Virksomheder skal nok til at lære at deres “brand personality” skabes af kunderne. Hvad nu hvis det passer mig bedre at deres “brand personality” har humor? Hvad nu, hvis jeg synes det glansbillede I har strikket sammen med reklamebureauet, ikke er dækkende? Fat det dog – det er mig, der definerer jeres brand!
Historien om Mentos og Diet Coke videoerne er også nået mainstream media – og har været bragt i for eksempel Wall Street Journal, NPR og ABC News.
BONUSVIDEO af sovende medarbejder
Nå ja – og så lige en bonus-video til alle, der sender teknikere ud til kunderne. Det er IKKE en god idé at teknikeren tager sig en lur, fordi han bliver sat i telefonkø i mere end 90 minutter i jeres egen virksomhed:
Videoen er morsom, men der skal nok sidde nogen i PR og marketingafdelingen i Comcast og bide i noget hårdt?
Konklusion?
Det får betydning for mediebilledet og for virksomheders kommunikation, når alle kunderne kan lave deres egne videofilm!
Begge videohistorier læste jeg om på: Church of the Customer Blog
Anders skriver
Det er jo fuldstændigt uforståeligt at Coca Cola tager afstand fra spasen. Når forbrugerne begynder at lave reklamer (for det er det jo) så skal man da klappe i sine klistrede hænder. Men de vælger at sige at Coke skal drikkes og at “Coke could use some extra buzz right now.” Jamen så bliv ved med at lave de samme r-ø-v kedelige reklamer I har lavet så længe jeg kan huske.
Det er da viral markedsføring uden at røre en finger.
Det kan iøvrigt ikke anbefales at spise Lakrisal og drikke cola. 😉
Raymond skriver
Ja, det bliver spændende at se, hvordan dette udvikler sig. Jeg tror, der vil komme en periode med sagsøgninger. For eksempel kan man forestille sig, at Comcast sagsøger ham, der brugte deres logo i sin egen video om dem. Denne angsten for forbrugerne vil gå amok hos nogle selskaber, mens andre vil fatte det og på længere sigt tjene godt på det. Nu mangler vi bare Gode videoredigeringsprogrammer, der er gratis for Windows således som de har iMovie på Mac. (Movie Maker er ikke helt dækkende.) Egentlig tvivler jeg på at Vista vil hjælpe med dette, men man har samtidig udviklingen af online-editors. Uanset: Når det bliver nemmere at lave video vil også flere vanlige brugere tage i brug dette medium.
Anders Giversen skriver
Mon ikke Google brygger et program sammen til når man alligevel downloader Google Video Upload. Steder som Google Video og i større grad Youtube.om, som jo har communitydelen og meget andet med, blier ihvertfald rigtigt interessante at følge de kommende år. Hvis Google beslutter sig for at dele reklamepenge i porten med den enkelte videos
ejermand/instruktør bliver det pludseligt meget interessant at lave kvalitetsFILM og ikke bare Det’ Ren Kagemand.
Når vi nu er ved forbruger videoer vs Big Evil Corporation, så er der jo også denne film:Crappy Printer
Break.com modtog filmen fra nogle soldater i Irak, sendte den til nogle bekendte på CNN, som viste den på Showbiz Tonight. Nedless to say fik Hewlett Packard kaffen galt i halsen og ringede straks til soldaten med den nu fuldstændig defekte printer, for at rette op på miseren. Break.com skriver:
“So from now on if you ever have a bad customer support experience, record it and email the audio to BreakMedia@gmail.com. We’ll post it and hold big businesses accountable!”
Det skal nok blive underholdende….. 🙂
Trine-Maria skriver
Ja – og præcis derfor bliver det altså også mere og mere relevant at virksomheder bruger ressourcer på at holde øje med, hvad der foregår derude i samtalerummet. For det væsentligste er simpelthen at reagere i en fart og at være tilstede i samtalen, når der er kunder, der brokkker sig – berettiget eller uberettiget – over ens produkter.
peter loell skriver
Bruger boomerang
Chevrolet markedsførte deres nye SUV via Bruger-genereret indhold (sammensæt-dit-eget-spot-vha-forskellige-klip-og-sæt-tekst-på, bedste-vinder-en-bil). Det kom der en del uønskede film ud af. De har fået fjernet de fleste men der ligger stadig nogle.
http://www.youtube.com/watch?v=qCAHzqTdaMw&search=takoma