Din kommende chef bruger Google og læser din weblog!
New York Times skriver i artiklen: For Some, Online Persona Undermines a Résumé , at flere og flere rekrutteringsfolk i større virksomheder søger efter ansøgernes profiler på nettet i sociale netværkstjenester som My Space og Facebook.
Mange af ansøgerne er færdige studerende, som indtil for en måneds tid siden har levet et helt almindeligt kollegie-liv, med alt hvad det indebærer af larm og druk.
Desværre forstår rekrutteringsfolk ikke altid, at bare fordi man kører 2 på en cykel ned ad en trappe fra 2. sal (for at checke, om man egentlig kan, efter 12 Bacardi Breezers) betyder det ikke nødvendigvis, at man vil gøre det samme på lederseminaret i næste måned:
At New York University, recruiters from about 30 companies told career counselors that they were looking at the sites, said Trudy G. Steinfeld, executive director of the center for career development.
“The term they’ve used over and over is red flags,” Ms. Steinfeld said. “Is there something about their lifestyle that we might find questionable or that we might find goes against the core values of our corporation?”
Det sjove er at rådene i artiklen IKKE handler om, at de unge mennesker skal holde op med at ryge og drikke, men om, at de skal beskytte deres profiler/weblogs med adgangskoder – eller holde op med at skrive om alle de pinlige ting.
Man kunne vel også argumentere for at rekrutteringsfolkene skulle vænne sig til, at det de ansætter, er mennesker? Gad vide om de ikke selv har været unge og boet på kollegie og drukket en øl for meget og pralet af deres tømmermænd?
Og hvis man ikke tør skrive om sin egen idioti på sin weblog, så tør man vel heller ikke skrive om de virkelig alvorlige former for idioti man møder senere? For eksempel den tåbelige chef og de bureaukratiske strukturer, der dræner virksomheden for kreativitet og gør, at man har mere lyst til at køre på cykel hele vejen ned fra 13. etage, end at deltage i næste afdelingsmøde?
Læs selv resten af artiklen i NYC her.
Thomas Watson Steen skriver
Generelt er det vel en Amerikansk ting – En slags offentlig hemmelighed. Langt de fleste gør det (drikker, ryger, laver sjov og ballade når de er unge), men officielt er det fy-fy og kun noget naboens uforvarende unge kunne finde på.
Man ser det også i en præsident valgkamp:
Har du røget den joint i ’68 så er du jo nok en værre end som ikke er god nok til at besidde præsident embedet. I Danmark er man jo ligefrem stolt af det hvis vi f.eks. tænker på Klaus Rifbjerg.
Gunnar skriver
Ja den nyhed kører ca 1 gang hvert år – og det er sikkert rigtigt.
Der er faktisk kun én kur. Vent til de gamle går på pension. Der er tale om kulturforandringer – og de ændrer sig kun med generationernes skiften.
Og Thomas har ret – i USA er “Character” et meget vidt udbredt begreb. Man kan føre karaktervidner i amerikanske retssale. Det vil sige at de lægger vægt på udsagnet: “Det kunne hun ALDRIG finde på at gøre”. Sådan er det ikke herovre.
nielsmlp skriver
Sjovt fænomen. Meget apropos Stig Hjarvards snak på samtalerne om hvordan det før i tiden var nemmere at skelne mellem frontstage og backstage (jf. Goffman) når folk agerede socialt, mens det med de nye medier har en tendens til at blive en problematisk middle region (jf. Meyrowitz) hvor der på godt og ondt bliver blandet rundt på scenerne.
Som du også nævner er det jo interessant at de mest bliver forarget over det at det er blevet udstillet offentligt – ikke så meget det at det har fundet sted. Her sidder ansætteren med slips i sin kontorscene og bliver præsenteret for noget så upassende i den situation. Han har uden tvivl selv helt forskellige måder at opføre sig i andre scener – hos konen, til salgsmødet, til fodboldkampen, på forretningsrejse (måske med tilhørende bordelbesøg) – men han sørger pænt for ikke at blande de forskellige roller på disse scener sammen.
Trine-Maria skriver
Thomas – klart det er amerikansk, men mon ikke danske ansættere også bliver bedre til at checke omdømme med Google? Og selv om vi er frisindede er vi vel også puritanere, netop på sådan et område, som vedrører vores “professionalisme” – som Gunner også er inde på er de ældre generationer ikke altid lige åbne overfor hash-rygning eller nøgenbilleder!
Gunnar – måske bruger vi ikke karaktervidner, men med alle de karaktermord der begås i pressen tvivler jeg alligevel på, at vi ikke interesserer os for det?
Niels – god pointe at det handler om at forstå, hvilken “scene” man er på – og at ældre rekrutteringsfolk måske har sværere ved at navigere i det forhold, at man som ung i dag selvfølgelig har flere personligheder? For eksempel er man ikke helt den samme i ‘Second Life’ (computerspil), som man er på dating.dk – som man er på mailinglisten for FCK-fans. Og selfølgelig er det CV, man har smidt ind hos jobindex heller ikke det eneste sande billede, der findes af en!
Gunnar skriver
Vi er ved at vænne os til en (flere) fragmenteret identitet – som vi kaldte det i senfirsernes postmoderne studenterdiskussioner….