Mennesker og Medier: Hvis din blog er et hus, er den så et parcelhus?
Erik Kjær Larsen fra Flix og Henrik Føhns fra Samvirke er i studiet hos Lasse Jensen i Mennesker og Medier (DR, P1) og diskuterer borgerjournalistik på nettet og grænserne mellem klassisk journalistik og det der foregår på blogs.
Hatten af for Henrik Føhns som er meget pædagogisk, når han for eksempel forklarer, at borgermedier som Flix minder om en boligforening, der har en fælles vicevært, som rydder lidt op og holder fællesarealerne, mens weblogs er mere som parcelhuse, hvor ejeren selv har hele ansvaret!
Skægt nok bruger Lasse Jensen senere det billede at internettet er nogle rør (distributionsformer) ud til forbrugeren – og så vil det vise sig, hvilke rør der bliver mest populære! Det er sådan en klassisk kommunikationstankegang. DR har nogle nyheder, som skal sendes ud – og nu skal de så finde de bedste “rør” til udsendelsen (radio, podcast, tv, hjemmeside, whatever).
Det minder mig om en præsentation sidste år som Adriana Cronin-Lukas (britisk weblog-konsulent) holdt på New Media Days – hendes pointe var, at billedet af rørene er forkert. Internettet er tværtimod det saltvand, som metal-rørene er ved, at blive dækket af. Når saltet langsomt eroderer rørene, så der ikke er retning og så information flyder frit, så har man et billede af, hvad internetrevolutionen kommer til at betyde for medier. Snup en kop nyheder – nogle af dem er fra DR, andre er fra blogs – og atter andre fra Flix.
Der diskuteres naturligvis også økonomi! Kan man tjene penge på borgerjournalistik? Hvad sker der med den “undergravende”, dybdeborende kvalitetsjournalistik, som er funderet på måneders undersøgelser – hvis ingen vil betale for det? Jeg ved det ikke, men jeg synes ærlig talt ikke, at jeg ser ret meget af det i forvejen?
Skal vi se, hvem der kan lægge på først?
Meget apropos, er indslaget efter et interview med Bubber, som forsøger at forklare, at der er forskel på “Big Brother” – som han ikke er med i og som er dårligt fjernsyn og “Scenen er din” – som han er med i og som er talentfuldt og “Bubber & BS på afveje” – som han også er med i og som man kan lære en masse af?????
Indslaget overser helt, at Bubber SELV er en mediekonstruktion (han taler om sit eget navn som “et brand”? ). Medierne har skabt ham, han er kendt, fordi medierne skriver om ham, massemedier har brug for kendte – og han er derfor for mig at se et symbol på det, der konserverer det eksisterende mediebillede i hel ekstrem grad.
Og hvad f….. laver Bubber i Mennesker og Medier? Det svarer jo til at interviewe Peter Plys: “Synes du ærlig talt ikke, at der bliver lavet for meget bamse-tv?”
Hør selv hele udsendelsen her.
Ordkløveren skriver
Tankevækkende billeddannelse!! Altså det med rør og saltvand. Tænker lige lidt over det.
Men det med at være et parcelhus, føj for den lede, vil straks tjekke om der skulle være vokset en ligusterhæk op om blogbogstaver. Vil nok egentlig langt hellere være en Villa Villakulla, men er desværre langt fra at være nogen Pippi. Vælger derfor nok at omdanne mit bloghus til en tømmerflåde eller en husbåd for på den måde at kunne opholde mig i saltvandet – i en slags badekar – men uden (tv-irriterende) Bubber!!!!!!!!!!!!!
Blogpimpen skriver
Ja ja – jeg hedder Gunnar – og mit brand er blogpimp
🙂
Bubber kommentaren er sjov, men når Bubber har været Bubber i hvert fald siden 1988, så er han og brandet jo smeltet sammen. Og hvis det handler om hans borgerlige navn kontra hans kælenavn, så mener jeg ikke det betyder noget.
Jeg ville da begræde tabet af dybdeborende og kritisk journalistik hvis det forsvandt.
Men det gør det ikke.
Vi får aldrig et ensartet hav af saltvand. I hvert fald bliver det sådan at der bliver både bølger og strømme. Og nogle af strømmene kunne være mediehusene “udsendelser”. Bare fordi vi allesammen kan bygge vores egen lille radiostation, betyder det jo ikke at vi allesammen kommer til at overdøve P1, P2 og P3. Vel?
Der skal nok blive plads til alle.
Powerlaws vil sikre at selv god kvalitet vil drukne.
Og de vil sikre at relativt gode – nuværende store kanaler/medier vil forblive store.
Forskydningerne går ikke så hurtigt.
I hvert fald ikke for de fleste.
Hvis jeg ville have mange læsere på min blog, så skulle jeg jo nok også hellere sørge for at komme med i Bubbers udsendelser og tale om langemark.com – i stedet for at gøre mere ud af langemark.com
Det svarer vel lidt til, at jeg ville kunne sælge mit parcelhus hurtigere, hvis TV kom forbi og viste det frem – fremfor at jeg satte et skilt nede ved vejen.
bare mine 2c
Trine-Maria skriver
Hvem sagde, at havet var ensartet? Jeg tror bestemt stadig at nogle historier vil være bedre end andre – og at en del af mit medieforbrug vil stamme fra Weekendavisen, Information eller P1 på internettet. Jeg håber dog, at det bliver sådan, at jeg kan sammensætte mit eget mediebillede af indslag produceret mange forskellige steder.
Jeg bruger billedet af saltvandet til at pege på, at når man taler om internettet, som om det bare er endnu en kanal UD til forbrugerne, så overser man, at nettet har potentiale til at ændre meget mere end en brochure eller et brev eller en magasin-sektion i søndagsavisen – netop fordi du lige her kan sige mig i mod, eller lige derovre kan skabe dit eget medie, linke og bygge videre på mit billede – eller gøre nar af det!
Jeg håber, at mediernes selvforstærkende cyklus med kendte mennesker, som bliver kendte for at være kendte, så medierne har noget at fylde sig selv med, får det lidt sværere – at der bliver plads til lidt flere nuancer og versioner af virkeligheden – og jeg er ligeglad med om der er 250.000 andre, der også læser din weblog – jeg læser den – så tak for indsatsen.
Og mht. din villa og TV2 – tror du så, det passer at alt er lettere at sælge, fordi det er i fjernsynet? Selv tror jeg ikke på det. Et hus i Frederikssund er nu engang mest relevant for folk der gerne vil flytte derop – og ud af TV2s mange seere vil der være rigtig mange der er uinteresserede og som synes du/TV2 spilder deres tid ved at vise huset frem?
Gode søgemuligheder, så jeg kan finde dit indslag om dit hus – og gerne med sådan nogle personlige skildringer, der viser mig, at du har passet godt på huset, har rimelige håndværdsmæssige kundskaber og er et venligt menneske (til at handle med) tror jeg, er bedre – især hvis jeg er i markedet for samtaler om huskøb!