Customermade 6: BBC – arkiver for folket
Paul Gerhardt som er direktør for fra BBCs creative archives er på scenen for at fortælle, hvordan BBC inddrager deres brugere i tanker om at åbne arkiverne op for ny brugeranvendelse.
Paul Gerhardt starter med en tanke: Forestil dig en verden, hvor man ikke har adgang til det skrevne ord. Bøger og blade og magasiner er spærret inde…
Og forestil dig så det samme med levende billeder og lyd – for faktisk er den slags indhold spærret inde – programlægning betyder, at du kan se det i præcis en halv time i aften mellem kl. 20:55 og 21:25 – og det er programlæggerne der bestemmer, hvad du kan se eller høre.
Og hvis du vil dele en bog låner du den bare ud – eller giver den væk. Hvad hvis du vil dele en film eller en udsendelse du har hørt? Det må du ikke – eller kan du ikke.
BBCs arkiver skal gøre det lettere for brugere at få adgang og skabe nye versioner og dele dem med venner og så videre. Det bliver et non-kommercielt arkiv – man må altså ikke lave produkter som skal videresælges.
Arkivet skabes sammen med brugere. BBC bruger deres enorme hjemmeside til at kontakte forskellige grupper af brugere og spørger dem om, hvad de har lyst til at bruge arkiverne til. Han viser et eksempel på en bruger der har indsendt en video som er en musikvideo klippet sammen af dyrebilleder.
Paul Gerhardt fortæller at BBC fik 400 bidrag fra brugere af Radio 1 – (superstar VJ hed pilottesten på denne side) som ikke kunne sende deres bidrag ind til BBC elektronisk. 400 brugere lavede altså en DVD eller en CD med deres ideer/bidrag og sendte dem med posten til BBC
Hvorfor åbne arkiverne
Gør klar til det digitale Britain
Har 2 mio lydbidder – eller 300.000 timer
TV-arkiver – 1,5 mio emner
Også indset at de unge brugere skaber indhold – de er ikke passive. 57% af teenagere bruger nettet til at skabe noget nyt (i flg Pew Internet)
Taler om et kontinium fra Consumption – til Creation – hvor de digitale medier giver nye muligheder for at skabe.
Ikke noget nyt – da der kom mere papir og billeder i aviser og blade begyndte folk at klippe billeder ud og lave “scrap-bøger” – Mark Twain tjente flere penge på scrap-bøger end på hans romaner!
Vi får i dag flere og flere redskaber til at dele indhold – billeder og lyd og ord på blogs og billeddeling-tjenester – og nu videodeling via Vimeo og YouTube.
BBC laver også en afspiller – som lanceres senere på året. Der er i øjeblikket en masse debat om, hvilke typer af programmer der skal være gratis og gives adgang til – og hvilke der måske kun skal være kommerciel adgang til (hvor længe skal nye afsnit af en serie være kommercielt tilgængelige – hvornår bliver Matador gratis? Og Krøniken?)
Pilot-projekt – brugerne skal registreres for at deltage – og der lægges usynlige vandmærker i arkivmaterialet – for at kunne genfinde det i eventuelle kommercielle sammenhænge, hvor det ikke er tilladt at bruge. Dette er selvfølgelig for at beskytte rettighedshaverne.
Pilottesten skal efterfølgende evalueres fora t se om der er et marked, og om den lovgivningsmæssige side kan holde – ligesom det skal testes, hvordan de her forsøg kan få indflydelse på mediebrug i øvrigt!
Hvis BBC kan skabe et system som respekterer rettigheder og deler overskud med forfattere, hvorfor skulle det så ikke være muligt elektronisk med lyd og billede?
Skriv kommentar