(Hårdt)slående lighed mellem entreprenante personligheder?
I dag så jeg et interview på C-Net med direktør Jim Buckmaster fra Craigslist.
I interviewet forklarer han helt tilbagelænet, at Craigslist klarer sig godt, fordi de “don’t do sales” og ikke har ansat hverken sælgere eller reklamefolk. De koncentrerer sig om at give kunderne, det de gerne vil have og er på den måde blevet en global virksomhed med kun 19 ansatte.
Oplægget til interviewet lyder da også:
Wall Street meets California cool
It’s the man from Fortune versus the man from San Francisco. Craigslist CEO Jim Buckmaster uses low-key brevity to parry a barrage of hard-nosed business questions from Fortune’s technology editor, David Kirkpatrick, and a Manhattan audience at the Software & Information Industry Association.
Og den uimponerede Jim Buckmaster ser sådan her ud:
Og da jeg så det interview, kom jeg uvægerligt til at tænke på en anden tilbagelænet entreprenør, som jeg for nylig har oplevet.
Han er dansk og hedder Morten Lund og da det her billede blev taget var han i gang med at være helt uimponeret over mediernes traditionelle måde at tænke på i en paneldebat på NewMediaDays:
Er det mon et tilfælde, at de to entreprenante herrer ligner hinanden?
Mads skriver
Jeg tror nok jeg synes at Morten er en smule kønnere end Buckmaster 🙂
Trine-Maria skriver
Jamen, så håber jeg da, at Morten læser min blog – for det var da pænt sagt!
Jeg synes faktisk, at de begge 2 er nogle ret flotte fyre, men det er muligvis, fordi jeg kigger mest med ørene – og de siger altså begge to sådan nogle totalt “disruptive” ting, hvilket jeg tror, er sundt for verden og for verdens forretningsliv 🙂