Social Square Workshop
I onsdags holdt Social Square en workshop (faktisk var det workshop nummer 2) for det vi med slet skjult reference til erhvervslivets top kalder wl-gruppe 1 (weblog-gruppe 1).
Gruppen består af 8 kreative, konstruktive, entreprenante iværksættere, som alle har det til fælles, at de kan se pointen i at eksperimentere med weblogs som en del af deres markedsføring, videndeling, netværk, produktudvikling eller andet.
Nogle er allerede startet, men den eneste, der foreløbig vil acceptere opmærksomhed er BLOGBOGSTAVER, som er en virkelig god blog om sprog. Jeg skal nok opdatere med flere links, når flere i gruppen melder, at de er klar til at modtage gæster.
Vores rolle i Social Square har dels været at introducere deltagerne til fænomenet blogs og blogsoftware. Derudover har vi ønsket at facilitere et netværk imellem dem, så de kan hjælpe hinanden med at blive gode bloggere.
Tak til wl-gruppe 1 for godt samvær. Vi ses igen om cirka en måneds tid til den tredje workshop.
Carsten Ohm skriver
Tak til jer – håber at mange andre får glæde af jeres profesionelle og entusiastiske tilgang til og viden om blogs – og andet godt…..