God e-mail-kommunikation fra Sterling
Se lige, hvad der netop er landet i min indbakke:
Et nyhedsbrev, der ganske kort fortæller mig, at Sterling skam ikke har aflyst nogen afgange (det er jo kun hos konkurrenten SAS, at piloterne strejker) og at hvis jeg skal rejse i morgen, så er der ledige afgange til det meste af Europa. Det er godt set af Sterling og god brug af et e-mail-nyhedsbrev!
Andreas Haugstrup skriver
Jeg skal til Stockholm i næste uge… med SAS. Jeg håber virkelig at de får ordnet sagerne med deres piloter inden da. Det ville være dejligt at ombooke til Sterling hvis ikke, men fra Aalborg går der bare ingen Sterling-fly!
Trine-Maria skriver
Ja det er jo så lige det? Jeg checkede også lige om jeg kunne komme til Geneve i næste uge (skal på Lift06) – og der er ingen ledige pladser den dag jeg skal rejse! Så jeg krydser fingre for, at piloterne går på arbejde inden!
Selv om jeg faktisk synes, vejret indbyder til strejker af længere varighed – for eksempel indtil man kan komme til og fra kontoret uden at blive smurt ind i brunt snask fra top til tå 🙂