Kræftens Bekæmpelse og weblogs – nu i BT!
Jeg skrev i oktober et indlæg om Kræftens Bekæmpelse (KB) og deres prinsesse-hjemmesider, som i mine øjne ikke er weblogs. Jeg skrev i indlægget også om forskellige ideer til, hvordan Kræftens Bekæmpelse efter min mening kunne få mere ud af at bruge weblogs.
Jeg sendte et link til mit indlæg til Kræftens Bekæmpelse og jeg skrev en uge senere om det svar, jeg fik fra deres kommunikationschef, Kurt Damsgaard. Svaret fik mig til at stille flere spørgsmål og det jeg IKKE har skrevet før nu er, at jeg også fik et svar nummer to fra Kurt Damsgaard, hvor han bad mig stoppe debatten og takkede for de gode ideer.
Jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle blogge hans svar og skrive noget mere om sagen – og også om jeg eventuelt skulle kontakte direktøren i Kræftens Bekæmpelse eller en avis for at skabe noget mere larm, men jeg valgte at lade det ligge, fordi jeg ikke har nogen interesse i at skabe problemer for Kræftens Bekæmpelse – tværtimod – jeg er fan af foreningens formål og husstanden er medlem.
Andre bloggere samlede historien op – og skrev om den både på dansk og på engelsk. Og i dagene efter var der en masse kommentarer fra læsere og en del snak om det ærgerlige i, at KB ikke får det maksimale ud af formatet – og ikke udnytter potentialet for humanisering (synligørelse af de mennesker, der arbejder i organisationen), dialog (samtaler med læserne af bloggen) og relationsopbygning (etablering af netværk mellem læserne og den ansatte, som blogger), som er de primære fordele ved organisationers weblogs. Og der var selvfølgelig også bloggere, der ikke synes historien var værd at hidse sig op over.
Ude af øje – ude af sind – gælder bare ikke hos Google
Jeg tænkte sådan set ikke mere over sagen før i dag, hvor jeg blev kontaktet af journalisten Søren Krogsgaard fra BT, som var i færd med at skrive historien om Kræftens Bekæmpelses weblogs og som gerne ville have et interview med mig i den anledning. Han fandt historien, fordi han søgte på information om weblogs på nettet.
Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle udtale mig. På den ene side gjorde jeg det klart, at hvis vinklen er sådan noget sensationsagtigt "Kræftens Bekæmpelse udnytter prinsessernes navne" – som foreslået af bloggeren Pollas i kommentarerne til mit første indlæg – synes jeg, at det er for stærkt. På den anden side har jeg jo stadig holdninger til, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker, hverken dialog med bloggerne som drøfter deres kommunikation (for mig at se på en seriøs og konstruktiv måde) eller at tage formatet alvorligt. Og jeg er stadig nysgerrig – jeg vil gerne vide, hvorfor det er vigtigt for dem, at kalde siderne for weblogs – og hvor de fik ideen fra?
Jeg valgte derfor at deltage og havde også besøg af en fotograf. Og det jeg så håber træder frem i interviewet i BT i morgen er, at Kræftens Bekæmpelse er en glimrende organisation, som bare trænger til at få strammet op på deres kommunikationsstrategi, når det gælder dialog på internettet.
Kurt Westh Nielsen skriver
Jeg var en af de bloggere, som bemeldte journalist forsøgte at få en kommentar fra, måske fordi jeg havde kommenteret sagen her på bloggen.
Jeg forstår godt dine reaktioner og forbehold. Samtidig mener jeg også, at Kræftens bekæmpelse burde stå til spanking. Netop fordi de fastholder deres dybest set tåbelige og stædige insisteren på, at deres “blogs” skal køre videre.
Og fordi, de negligerer de helt indlysende indvendinger mod deres kurs, som du har fremsat her.
Jeg har ikke læst BT’s historie, men hvis jeg skal tro Søren Krogsgaard fra BT, som jeg talte med i aften, da jeg vendte tilbage til ham tids nok til ikke at kunne figurere med en kommentar til sagen, så synes jeg det er både sørgeligt og langt ude, at foreningen vælger at reagere ved at kalde indvendingerne mod deres “blogs” for at have “nørdede” afsendere.
De ansvarlige hos foreningen burde skamme sig over at nægte at lytte til velmente råd i en sympatisk sags tjeneste. Suk.
/kurt
henriette weber andersen skriver
det som jeg er mest negativ over er at formatet ikke bliver taget seriøst, og jeg kan simpelthen ikke forstå HVORFOR i alverden de skal hedde weblogs, når der ikke er nogen kriterier der gør at de “opfylder” weblogspotentialet.
sjovt nok så opfordrede jeg Trine-Maria til at kontakte pressen da pågængne historie viste sig – men kan godt se at det ikke er en god idé at kaste mudder efter Kræftens Bekæmpelse – de gør jo en god gerning. seeee hvis det havde været MCDonalds.. så GRRRRR
anyway mit link er her http://henrietteweber.com/2005/11/08/as-a-proper-danish-blogger/ og http://henrietteweber.com/2005/11/09/as-a-proper-danish-blogger-ver-2/
Andreas Haugstrup skriver
Nu vil jeg helst ikke bruge penge på at købe BT. At dømme efter Mygdals billede af artiklen ( http://23hq.dk/mygdal/photo/285096/view-large ) så fik du ikke dit ønske opfyldt. “Fup med royal dagbog” lyder som en sensationsartikel. Ja ja, alle overskrifter i BT er sådan, men nu kan jeg altså ikke læse artiklen ud fra Mygdals billede.
Gad vide om sektionen “Kræftens Bekæmpelse: Få jer et liv” er en kommentar fra en harm redaktør eller fra en harm blogger…
Thomas Madsen-Mygdal skriver
Artiklen er faktisk ret saglig. Men ja, det her er et spread på side 4-5 i BT – det kan blive en ubehagelig sag for dem. Det mest chokerende for mig er Kræftens Bekæmpelse’s attitude igennem hele “sagen” og i denne artikel.
Det afslører at de har et systematisk problem med at engagere sig i samtaler med omverdenen og en kommunikationschef der ikke forstår at han ikke er i kontrol. Der tror han sidder på toppen af kransekagen og kan kontrollere. Det er tid til at komme ned fra kransekagen og engagere sig i dialogen – specielt hvis det næste gang f.eks. drejer sig om tungt fagligt stof om kræft!
I hans interview når han at få sagt “tror de at de kan komme ind og kommunikere direkte med Mary og Alexandra. Hvis det er deres forventninger, er de naive.”
“Hvem har sat en definition på en weblog. Jeg har ikke set den”. (hint, de fleste dictionaries har den, wikipedia har den, weblog var årets ord i 2004 en akademisk definition).
“Helt ærligt, jeg synes, de skulle til at få sig et liv”.
Ja, tak for kaffe. Det her er kommunikationschefen for en af de største organisationer i Danmark der udtaler sig på side 4-5 i en stor morgenavis.
I stedet for baseret på det første indlæg at invitere til et møde, lytte i en time og enten fjerne betegnelsen “weblog” eller at komme igang med at lave rigtige weblogs.
I frankrig var det netop L’oreal gjorde da de blev fanget i samme type sag med en pseudoblog. De vendte rundt, sagde undskyld og endte med at få bloggere til at hjælpe med at finde ud af hvordan de skulle bruge weblogs.
Kurt Damsgaard’s gennemgående attitude hvor han erkender at han ikke ved hvad en weblog er og at det de laver ikke er weblogs handler mere om at han er irriteret over at nogen stiller spørgsmål ved hans autoritet.
Men lad mig slutte af med den her salut til danske bloggere fra Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef lørdag d. 10. oktober 2005 på side 5 i BT:
“Helt ærligt, jeg synes, de skulle til at få sig et liv”.
Andreas Haugstrup skriver
Tak for det, Thomas. Det kunne være man skulle sende en ansøgning til Kræftens Bekæmpelse når man har fået afleveret sit speciale. Til den tid får Damsgaard sikkert ikke lov til at udtale sig til pressen længere. :o)
Definitionsdiskussionen er i øvrigt interessant. Det er jo ikke sådan nogle som bliver fastlagt ved topstyring. Definitioner bliver til i større eller mindre fællesskaber – ikke noget en kommunikationschef kan ændre fordi han føler for det. At afskrive en definition på den måde som Damsgaard gør det (“Will the real elitist blogger please sit down”-argumentet) er en smule fjollet. Bloggerne har en anden opfattelse af hvad en weblog er. Selv hr. og fru Danmark har en anden opfattelse af weblogs end Kræftens Bekæmpelse.
Thomas Madsen-Mygdal skriver
Ja, det er en interessant framing Damsgaard fremfører sig med.
I stedet for at forholde sig til hvorfor han insterer på betegnelsen weblogs, mv. prøver han at frame sig frem til at det blot er nogle elitære nørder på nettet der ikke mener at han 100% overholder en kollektiv definition på et koncept. Han prøver at frame det til os og dem – i stedet for at forholde sig til det faglige indhold.
Og du har ret – den brede offentlighed kan se forskellen her selvom at vi er på niveauet at en weblog er en dagbog.
Trine-Maria Kristensen skriver
Tak for alle de gode kommentarer – og Kurt – du ER skam citeret i artiklen.
Den første version af BT, som jeg købte her til morgen (efter en telefonsamtale med Thomas Madsen-Mygdal) havde ikke noget interview eller noget billede af mig. Jeg tænkte derfor, at BT havde valgt kun at bringe hovedhistorien.
Da jeg så efterfølgende så Thomas billede af artiklen, gik jeg på jagt efter en “fuld version”, for at kunne læse mine egne udtalelser – og jeg synes, jeg er refereret ret loyalt i artiklen.
Et par kommentarer har jeg dog:
Jeg savner generelt links i artiklen. Til prinsesse-kalenderne på Kræftens Bekæmpelses side, til Kurt Westh Nielsens blog hos Ingeniøren, til Doc Searls weblog og til undertegnede.
Hvis jeg var BT, ville jeg lave en link-samling på hjemmesiden – med spændende links, som var relevante for dagens historier i papiravisen. Det kunne lokke nogle flere af læserne ind på hjemmesiden – og fastholde avisens position som STEDET for nyheder for de trofaste læsere.
Hovedetpaabloggen er stavet hovedpaabloggen – men det er let at tilgive fordi det jo altså også er en ret lang og svær URL, jeg har valgt.
Min blog bliver omtalt som et sted, hvor jeg “… hænger virksomheder med dårlig kommunikation ud.” Det er ikke mit sigte med bloggen – mit sigte er at diskutere kommunikation, analyser, medier, weblogs osv. med læserne. Når jeg udpeger dårlige eksempler, gør jeg det for at lære noget – og jeg er meget opmærksom på at invitere dem jeg snakker om indenfor i dialogen. Jeg vil for eksempel gerne snakke internetkommunikation med Kurt Damsgaard eller andre i Kræftens Bekæmpelse – men det fordrer jo, at de anerkender, at der også er ting, de kan lære?
Kommunikationschef Kurt Damsgaard udtaler i artiklen i BT, at bloggerne “skulle til at få sig et liv!”. Tænk – det synes jeg er en utrolig arrogant attitude at have som kommunikationschef. Jeg HAR da både et liv – og en universitetsuddannelse i PR og en virksomhed, der rådgiver organisationer om internetkommunikation.
Derudover har jeg – åbenbart til forskel fra Kræftens Bekæmpelse – åbenhed overfor dialog og samtale med min omverden.
Anders Pollas skriver
Min tvivlsomme part i artiklen handler kedeligt nok om en lidt vel frisk tabloid-framing af affæren, og mens det i sig selv er interessant, hvordan historien netop er opstået og skrevet af alle andre end den i øvrigt fornuftige B.T.-journalist (et fint studie i, hvor meget mening der netop er at hente i bl.a. blogs – historien, vinkler, citater etc. er groet frem helt uden hjælp fra mainstream-media, der til gengæld har kunnet plukke frit i en fint skåret historie), så vil min pointe stadig være, at Kurt Damsgaards – og dermed KBs – primære fejl består i klassiske kommunikationsbrølere, ikke uheldig omgang med ny teknologi.
Man tager henvendelser fra interesserede mennesker alvorligt, undgår at oversælge et budskab, lytter og interagerer – og undlader i fuld offentlighed at afsløre sine svagheder gennem afstumpet arrogance. Hvis jeg var en velmenende organisation med bred opbakning i befolkningen, ville jeg have det meget svært med at en kommunikationsansvarlig imploderede i vrede i en populær formiddagsavis. Det er ganske enkelt ualmindelig dårlig stil – ikke mindst, når det undervejs tydeliggøres for enhver, at der netop ikke er tale om en flok analfikserede nørder – men om ganske veluddannede, erfarne kommunikationsrådgivere, der nok kan kende en blog fra en dårlig smart-i-en-fart-ide – og kan redegøre for forskellen.
Ægte kommunikationsfolk lærer den slags de første dage på skolebænken. KBs kommunikationsansvarlige har derimod valgt at opføre sig som en forkælet, højtråbende gadedreng.
Og interessant er det, at ingen har krævet Mary og Alex til tasterne eller har stillet spørgsmålstegn ved, om de nyheder KB sælger som weblogs har nogen værdi. Man har blot kommenteret kommunikationsformen og har derved afdækket en selvopfattelse, der ikke er en organisation som KB værdig. Der har været spurgt til ofrene – hvem lider under KBs omgang med weblog-begrebet? Det kunne godt se ud som om, Kurt Damsgaard og KB er ofrene. hvilket var den oprindelige pointe; gør hvad du vil, lær af evt. fejl, indgå i åben dialog. Sværere behøver det ikke at være.
Søren Krogsgaard skriver
Først og fremmest: undskyld Trine-Maria, for at jeg ikke staver din url rigtigt. Det gør det jo ikke lettere for B.T.-læsere at følge denne debat.
Nå, men det er fedt som journalist at opleve den her type dialog, når man normalt beskæftiger sig med en-vejskommunikation – og sådan er det desværre på B.T. i dag.
Jeg er dybt facineret af weblogs potentiale og håber snart at lancere en af slagsen om livet i Berlingske Officin.
Hvis nogen af jer vil have artiklen på mail, må I endelig kontakte mig.
Thomas Madsen-Mygdal skriver
Jeg bloggede iøvrigt om at Doc Searls var quotet i en dansk tabloid avis – hvorefter jeg ved nærmere læsning af hans indlæg da jeg skulle linke til det finder ud af at han faktisk ikke selv har sagt ordene – men blot quotet Jon Froda.
http://www.bootstrapping.net/blogs/001402.html
Det er svært at få styr på virkeligheden.
Gunnar Langemark skriver
Kan I se hvad jeg sagde?
Vi er nogle mærkelige nørdede mennesker, som går op i underlige ting, og tror at vi har patent på et begreb som en weblog. Hvem tror vi egentlig at vi er.
Medier og journalister vil altid misbruge enhver mulighed for, at skabe en historie på baggrund af en “konflikt” med to modsatrettede interesser, hvor den ene er skurk og den anden er offer.
Her er kræftens bekæmpelse først skurken, men bloggerne er det også lidt, fordi de er så selvoptagede, verdensfjerne og skulle tage og få et liv.
Gå nu ud og få det liv, og lad så Typepad få den nedsmeltning…….
Not!
😀
Trine-Maria Kristensen skriver
Tak for alle kommentarerne – rart at se, at de nu er sluppet ud af det tekniske morads hos Typepad.
Jeg er også blevet mere ambivalent. På den ene side var det sjovt, at BT samlede historien op – og jeg synes ikke historien var forvansket eller at jeg blev citeret forkert.
På den anden side var historien (som Gunnar Langemark ganske rigtigt påpeger) sådan en med “2 udgange”.
Man tør (eller ønsker) ikke at skose Kræftens Bekæmpelse for alvor (fordi man ikke ved nok om weblogs eller ikke ved om læserne vil synes historien er vigtig?) og man finder derfor nogle “eksperter”, som siger de hårde ord (Kurt Westh Nielsen og undertegnede).
Efterfølgende kan man så på BT vælge en af 2 vinkler – i fald der bliver mere ud af historien:
1) Hvad sagde vi: KB er ude af trit med tiden, når det gælder internetkommunikation og de er tilmed arrogante.
eller
2) Hvad sagde vi: De “nørder” BT talte med, er da også for fintfølende – KB kan da gøre, som det passer dem!
Det er sådan en journalistik, som jeg godt kan være sådan ret lunken overfor, og nok en af årsagerne til, at jeg sjældent køber et af formiddagsbladene, selv om jeg ofte bruger deres netudgaver, når der er sket noget skandaløst!
Og tilbage til Kræftens Bekæmpelse. Jeg læste for et par måneder siden på Kommunikationsforum i en artikel om “PR pt” at virksomheder ikke længere HAR en hjemmeside, de ER deres hjemmeside. http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=12109
Artiklen forklarer, at kunderne i dag søger information om produkter og serviceydelser på nettet, INDEN de beslutter, hvor deres køb skal foregå.
Og hvor vil jeg hen med det? Jeg vil egentlig bare give Pollas ret – historien handler ikke om forkert omgang med ny teknologi (læs weblogs), men om tilgangen og attituden i forhold til foreningens kommunikation med omverdenen via nettet! Og det gør i virkeligheden bare historien til en større skandale i mine øjne!
Men nok sagt om det: Jeg skal ud og have mig et liv 🙂