Underviserne på Danmarks Journalisthøjskole (DJH) blogger
Danmarks Journalisthøjskole har startet en weblog med titlen: Mediebrokker
Det er de ansatte undervisere, som skal blogge og de skriver selv om initiativet:
"…journalistik er ikke en fast størrelse med klart definerede rammer og fastlåste facitlister. Det må vi sande som undervisere i journalistik, både når vi diskuterer faget med de studerende, og når vi selv er medieforbrugere.
Nu findes der jo ikke noget nemmere end at sidde på bjerget og gøre sig klog på verden udenfor, vil nogle sikkert mene. Og vi må give dem ret. Vi arbejder ikke selv med at producere artikler eller indslag i den daglige nyhedsstrøm. Vi skal undervise i journalistik, vejlede og analysere, fordi vores fokus er et andet; nemlig at uddanne fremtidens journalister til at navigere i et stadigt mere komplekst, moderne samfund, hvor ikke mindst medier og medievaner undergår konstante forandringer og skaber nye virkeligheder.
Der findes vel næppe det fag, hvor man så stor entusiasme diskuterer rigtigt og forkert, som netop i journalistik.
Den debat vil vi gerne som journalistuddannelse være vært for. På denne blog vil du derfor møde forskellige journalistiske undervisere med forskellige holdninger til faget og medierne. Skribenterne blogger ikke som repræsentanter for Journalisthøjskolen, men som sig selv, med den viden og erfaring, de har som undervisere og udøvere af faget.
Vi vil gerne invitere dig til at deltage i denne debat."
Skriv kommentar