Aviserne i fremtiden?
I følge en ny undersøgelse fra Pew Internet and American Life Project er amerikanske teenagere i fuld gang med selv at skabe indhold til internettet. Over 50 % af alle teenagere – og 57 % af teenagere med adgang til internettet har oprettet en blog eller en hjemmeside, uploadet billeder eller tegninger, delt filer eller skabt indhold på anden vis.
Men går det mon ikke over det pjat med internettet? Og mon ikke de unge alligevel hellere vil læse aviser, når de bliver lidt ældre? 
På New Media Days forklarede Anders Lassen fra Berlingske Tidende mig jo beredvilligt, at det er rigtigt, at de unge ikke læser Berlingske, men når de bliver lidt ældre, så ændrer det sig. Når man bliver ca. 30-35 begynder man at holde avis? Ovenstående amerikanske graf (som er udarbejdet af professor i journalstik Phil Meyer på North Carolina University og som indgår i en artikel om avisernes udfordringer, som han offentliggjorde i starten af oktober) viser, at der nok er udsving undervejs, men at udsvingene for den enkelte generation er forholdsvis små. Data i grafen stammer fra den store amerikanske undersøgelse General Social Survey, som siden 1972 har indsamlet data om forbruger-adfærd i USA. Måske er billedet anderledes herhjemme, men jeg er ikke tilbøjelig til at tro det før jeg ser en graf, som viser de samme tal for danskernes avislæsning?
Og så er det måske ret ærgerligt at Danske Dagblades Forening bruger 45 mio på en kampagne der skal få flere til at læse papiraviser?
Phil Meyer understreger i øvrigt at aviserne nok skal overleve, men at de skal indstille sig på, at det måske bliver i andre former, end dem vi kender i dag. Han mener, de skal i gang med at eksperimentere for at kæmpe mod de små konkurrerende medier, som ikke har nogle indgangsbarrierer og som ikke har samme krav til profit. For eksempel nævner han avisen MyMissourian, som udkommer på nettet til hverdag og på papir én gang om ugen.
Gunnar Langemark skriver
De er dummere end politiet tillader. Berlingerens journalister og redaktører og direktører har totalt mistet jordforbindelsen. Der er sgu ingen med fingeren på pulsen, der bilder sig ind, at man begynder at holde avis bare fordi man bliver ældre. Det var for 10 år siden.
Vorherrebevares…
Gunnar Langemark skriver
I øvrigt er man ligeså ulideligt dum, hvis man tror, at aviserne dør.
Hold kæft hvor er der mange mennesker, der mener noget om noget de ikke har forstand på/til.
Det eneste medie der hidtil har lidt døden er mig bekendt telegrafen.
Andreas Haugstrup skriver
Telexen? Personsøgeren? Røgsignaler? Jungletrommer? :o)
Anders Pollas skriver
Det er jo fint at have noget data til at bakke ens naive håb op. Men jeg tror det er første dag på handelsskolen-viden, at hvis konkurrence, kultur etc. ændrer sig drastisk, skal man ikke regne med ens data fra sidste år holder.
Hvor mange snart-35-årige havde muligheden for at lave en blog for 10 år siden? Hvad så med personer der er 25 år i dag og 35 om 10 år? Mon deres forbrugsmønster er anderledes? Tillykke, Lassen – det er denne ikke-eksisterende gruppe af personer du skal leve af fremover…
Trine-Maria Kristensen skriver
Og når det I siger, så er sagt, så kan der måske alligevel være noget om snakken lige præcis, når det gælder Berlingske Tidende?
Berlingske ER en avis som i særlig grad IKKE henvender sig til et yngre segment? Altså de er vant til, at mange af deres yngre læsere er ældre, end de unge læsere af Politiken for eksempel?
Anders Lassen var i øvrigt supersympatisk og god at have med i paneldebatten på New Media Days, fordi han virkede både meget åben og meget ærlig omkring, at de ikke har fulgt godt nok med på dagbladene. Men selvfølgelig var det skræmmende at høre ham fortælle historien om, at mange af dagbladene har fravalgt indeksering af Google, fordi trafik er for dyrt 🙂
Og Anders Lassen har i øvrigt forladt Berlingske (hvor han var ansvarlig for nye medier). Han er i stedet tiltrådt som Direktør i Infomedia – http://www.infomedia.dk
Gunnar skriver
Ok telexen (Jeg betjente faktisk sådan en engang). Personsøgeren findes og lever i bedste velgående mig bekendt – bla i USA. Røgsignaler og Jungletrommer lever sikkert endnu – dér hvor de engang har været brugt. Jeg ved det ikke. Men noget tyder på, at selve teknologien ikke er forsvundet. Den visuelle flagsignal telegraf, som vistnok Napoleon udviklede til perfektion – er også væk!
Medier forsvinder sjældent. De bliver mindre betydende, og finder nicher hvor de kan overleve i det små.
Aviser vil blive en dyr luksusvare, som skal tilfredsstille mennesker der elsker at sidde med knitrende papir, tryksværte på fingrene og læse ting længe efter, at de har set det på nettet.
Jeg har ikke holdt rigtig avis i mange år. Jeg har tidligere holdt både Information, Jyllands Posten, Politiken og Berlingeren. Nu holder jeg Weekend-Avisen.
Weekend-Avisen vil overleve. De andre vil vansmægte. Jeg har rigelig Avisoplevelse i Weekend-Avisen.
Kim Elmose skriver
Jeg tror, at der vil være aviser (på papir) forståes nogle år frem i tiden, men det vil svinde ind og tilsidst være een kanal blandt flere som et mediehus vil udgive.
1. Det handler dels om kultur og vaner. Jeg SYNES bare ikke, at der lige så hyggeligt at sidde med min Powerbook på skødet ved morgenbordet søndag som med avisen, når jeg læser Ole Rasmussens Sket i ugen.
2. Det handler også om noget så usexet som holdbarhed – rent fysisk. Avisen er stadigvæk – især i tabloid – nemmere at have med sig i bussen, toget eller på stranden end laptop’en – mens pda og mobil er for gnidret.
Når det så er sagt, så ændrer det sig nok, når vi fx får de papirstynde skærme, hvor vi kan hente avisen / eller rettere aviserne ind – og køre dialog med journalisterne og andre brugere samt tilføje egne ting til artiklerne via skærmene.
Sådan nogle skærme vil kunne / skal kunne klare det slid som avispapir kan nu OG være lige så teknologisk nem at bruge. Brugergrænsefladen til at navigere rundt i en avis er stadig nem for de fleste herhjemme.
Jeg taler ud fra et medieforbrug, hvor jeg læser lidt avis – af transportmæssige årsager og fordi det er samlet og redigeret – det er nemmere (men mindre end jeg har gjort). Ellers læser jeg hundredevis af feeds, scanner weblogs, technorati og lignende tjenester, hører podcasts + live radio samt kommenterer, blogger etc.
Men når jeg kigger mig omkring – uden for min bekendtskabskreds af hardcore-onlinemennesker – så ser jeg mange, der ellers godt ved hvordan de skal bruge en pc, søge på nettet, lytte til netradio og begå avancerede ting i et excel og dele det med andre, være noget mere forbeholdne for at køre nyheder via nettet.
De gør det på arbejdet som supplement, men synes at det er besværlig at sammenstykke deres nyhedsbillede selv via rss (hva er det, siger de fleste) og læse det på en skærm. De betaler stadig for at få en redigeret pakke på et lettilgængeligt medie.
Det skal vi bare lige huske.
pollas skriver
God pointe med WEA. Har tænkt over, hvad den øgede informationsmængde gør ved andre trykte publikationer som fx. magasiner. Mens de er udsat for samme pres har de måske en større berettigelse gennem deres eksplicitte ‘magasintid’-form? Det _er_ en luksusvare, design spiller ind, det er overblik, længere artikler etc. Alt det, hvor man kan tale om en reel forskel ift. netbaserede medier. Og de vage pointer med sommerhuslæsning (go Wimax), liggende læsning osv. holder måske trods alt bedre her hos magasiner, ugeaviser mm.
Pudsigt nok har netop Wired overlevet og det lader til der stadig dukker nye magasiner op, produceret af mennesker, der nok forstår nettet, men ikke kan slippe tanken om lækre formater, godt design og større tekstmængder. Måske opererer de i et helt andet marked, et sted hvor hastighed, links og linkbarhed betyder mindre.
Udfordringen for aviserne må så blive at ride på den bølge uden at slippe fokus på det, der gør avisen til avis – hvor de er i hård konkurrence med netbaserede tjenester.
Det der blandt andet holder annoncekronerne i avisernes lommer er de utallige tillæg, der anmelder biler, højhælede sko og kogekedler, spørger ind til købenahavnske restaturatørers valg af svensk sommerhus og laver små baggrundsartikler, der går bag om Swan Lee, sådan menneskerne bag musikken.
Newsflash: Der er bedre – og gratis – livsstilindhold på nettet. For hver velmenende bonderomantisk Politiken Lørdag-skribent er der dusinvis af spidskompetente nichebloggere, der ikke får traditionel løn, men indgår i en reputation economy, hvor værdien ligger et helt andet sted. Konkurrer med det, dagblade.
Engadget er bedre og bedre med på tech. Sko: Det skulle undre mig, om ikke der var en sko-interesseret med sjovere vinkler end en JP København-pige på 20 minutters tur på Værnedamsvej. Osv.
Samme gør sig gældende på sladder-området; vild spekulation og tusindvis af kameratelefoner er svært at konkurrere med, B.T.
Gunnar Langemark skriver
De daglige nyheder som bærer af betalingsaviser? Den holder nok ikke i længden. Urban og Metro beviser det vist lidt. Søndag og lokale gratisaviser. Her i Frederikssund har vi nu to lokale husstandsomdelte ugeaviser, plus en weekendudgave af den ene – hvilket er helt nyt. Virkelig ringe og virkelig lokalt orienterede.
Nationale landsdækkende dagblade? Omnibusaviser?
Jamen de vil da leve i et vist omfang. Men når antallet af abonnenter daler tilstrækkeligt, vil de få svært ved at holde det journalistiske niveau ifht gratisaviserne. De vil få svært ved, at få en god morgenomdeling osv.
Selvfølgelig er vi ikke allesammen nørder. Selvfølgelig har vi ikke allesammen smidt avisen ud allerede (jeg ser forøvrigt heller ikke ret meget tv mere og hører slet ikke radio… 🙂 )
Forandringer i den type af vaner sker langsomt. Heldigvis for de traditionelle medier. Ellers var de endnu mere “fucked”.
Men hvordan er det lige med e-mail, sms osv. Store dele af befolkningen har taget det til sig. Om 5 år har næsten alle mennesker fået installeret en Windows Vista, med indbygget newsaggregator. Den vil blive serveret LIGE NED I SKØDET PÅ DEM!
Om 5 år vil næsten alle mennesker have en telefon, der kan give dem de samme nyheder.
Måske vil den være i færd med at få en ordentlig læsbar e-papir-skærm, der kan trækkes ud og læses på.
Kim har nemlig fuldstændig ret. Der er ingen der gider at læse alt deres læsestof på en skærm, sådan som den ser ud i dag. Den lyser! Den skal ikke lyse, men reflektere. Den skal også have større opløsning, så bogstaverne står skarpt. Papir er MEGET MEGET bedre i den henseende. Men ikke forever!
Andreas Haugstrup skriver
En kort note mht. til gratisaviserne i forhold til de ‘rigtige’ aviser. Så vil gratisaviserne skulle genopfinde sig selv hvis de store dagblade forsvinder. Gratisaviserne lever jo kun fordi de kan snylte på de andres nyheder. Hvis JP, Berlingske, Nordjyske (ja, jeg bor i Aalborg) og alle de andre holder op med at sende citater til Ritzau har gratisaviserne lige pludselig næsten ikke noget indlandsstof.
Gunnar Langemark skriver
Pointen med at “snylte” på andres nyheder er god. Det er den samme udfordring bloggere står overfor. Hvis blogging (guderne forbyde det) skulle “gå hen og” dræbe de gl. medier, så ville der stort set ikke være andet at skrive om, end vores egne navler.
Det er trods alt stadig sådan, at de allerfleste nyheder og andre historier, graves frem af professionelle journalister, der ved hvad de gør og har tid og ressourcer til det.
Det synes jeg er en væsentlig pointe.
Trine-Maria Kristensen skriver
Pollas efterlyser en dansk sko-blog og den er lige her – med links til jeg ved ikke hvor mange weblogs om sko og skomode: http://skofetichisten.smartlog.dk/
Jeg tror heller ikke, at aviserne går en snarlig død i møde. Men jeg tror, de skal igennem en lang sejg proces, før de indser, at deres overlevelse (som kvalitetsmedie) afhænger af deres evne til at forstå de nye muligheder, som nettet (og snart også vores mobiltelefoner) giver for interaktivetet med læserne og for et bredere mediebillede.
Jeg stemmer ikke for, at vi nedlægger redaktionerne og holder op med at bruge journalister – men jeg vil gerne bede om respekt for flere stemmer og større variation. Jeg har fået det lidt med aviser som jeg har det med øl. Jeg synes sådan set en Classic fra Tuborg smager fint, men jeg vil gerne bede om nogle valgmuligheder.
Og nogle af de nye redskaber bliver da helt sikkert mainstream – men måske ikke mainstream, som vi kender det i dag? Jeg kan sagtens forestille mig en verden, hvor nogle grupper bruger mobile læseredskaber til at få adgang til nyheder, andre hører kun podcasts – og atter andre har papir/skærm løsninger i hjemmet. ALLE læser jo heller ikke Politiken eller ser DR2.
Jeg skal ikke nyde noget af at spå om, hvilke dimser, der finder vej til hvem, men det er nok en pointe, at medierne OGSÅ skal forstå, at diversificering bliver et grundvilkår – og ikke nødvendigvis kun på indholdssiden.
Det er korrekt, at ALLE ikke vil bruge RSS, at ALLE ikke gider snakke med os på vores weblogs – og det er korrekt, at ALLE ikke vil se tv på deres mobiltelefon.
Men hvis der ligger omsætning nok til at holde et par mennesker i live i at stille indhold til rådighed på en platform, så vil der komme indhold til den platform!
Og der synes jeg, at Philip Meyers pointe er utrolig væsentlig. De konkurrenter, som de store mediehuse vil være oppe imod i løbet af de næste par år, skal bare have det til at løbe rundt. Mange af dem er drevet af passion og interesse – ikke af trangen til at tjene zilliarder til aktionærer. Og de VED, at det ikke koster noget at eksperimentere, indtil man finder den rigtige model – udover hjerteblod og nattesøvn!
andy skriver
Jeg ser tit MyMissourian gravet frem, når man snakker om aviser, der knytter blog og avis sammen.
Nu boede jeg i netop Missouri sidste år, og må hellere knytte et par ord til det projekt, sådan som det så ud dengang.
Missourian er en avis, der næsten udelukkende er skabt af arbejdskraft fra det lokale universitet. Universitetet er kendt som det bedste sted til at uddanne journalister, så det behøver ikke at være en dårlig ting. Selve blogdelen har dog været svær at få sparket i gang – selv i en by, hvor gennemsnitsalderen er 26 år(!!!).
Der findes et godt eksempel i Hong Kong hvor bloggere er med til at skrive avisen, men jeg synes ikke, at MyMissourian endnu kandiderer til at være et supervellykket projekt, vis erfaring danske aviser kan trække på.
Endelig er der en ting, der er vigtig at huske på her: MyMissourian er SUPERlokal, og ville ALDRIG kunne erstatte landsnyheder. Særligt ikke i et land som USA. Den ville end ikke kunne erstatte de statslige nyheder eller for den sags skyld køre selvstændigt, da man i blogverden slet ikke har den nødvendige koordinering – ensidige magt/ressourcer til at få kørt historierne igennem.
Jeg kan godt lide at læse danske blogs, men jeg må indrømme, at jeg som journalist ikke har set meget, der kunne føre til deciderede historier. Danske bloggere ser det (endnu) ikke som deres stofområde kritisk at fortælle, hvad der sker i deres nærområde.
Vi må ikke blande blogs sammen med journalistik. At en blogger engang imellem forholder sig til det, han har læst i avisen og set på tv, kan allerhøjest sammenlignes med en klumme. Vi er meget, meget langt fra reelle nyhedshistorier. Og så længe vi er det, vil aviser – gratis som ikke gratis – have et eksistensgrundlag. I al fald hvis vi kun kigger på den fare, bloggerverden bliver udråbt til at besidde.
Trine-Maria skriver
Hej Andy
Mange tak for insight på MyMissourian – det er ikke let at se den slags projekter udefra – og jeg synes bestemt også at vi savner nogle gode eksempler på Public Journalism der virkelig letter. Herhjemme har vi Flix, som jo ikke er et nyheds-site og som vist heller ikke selv mener de er konkurrenter til aviserne? I Korea er der OhMyNews, som er stort, men som altså skrives af både læserne og af fuldtidsansatte journalister.
Omvendt siger Pew Internet i en ny analyse, at 50% af teenagerne i USA selv har lavet en hjemmeside eller en blog eller delt filer via billeddeling eller andet på nettet. Jeg tror, at jo mere læserne bliver vant til to-vejs-kommunikation og co-creation – jo mere uinteressant bliver det ukritisk bare at falde ind i modtagerrollen?
Jeg tror derudover, du har helt ret – truslen for aviserne er ikke specifikt blogs.
Jeg tror snarere at truslen er generel medie-diversitet og fragmentering. Og måske også de mange muligheder som moderne medier giver os for at blive en del af et community? Morten Lund fra Bullguard var inde på det på New Media Days hvor han hev steder som scor.dk og dating sider frem, som eksempler på medier, hvor folk både betaler og bruger virkelig meget tid.
Spil og chat tager også tid fra tv og avislæsning.
Så jeg tror ikke journalistik og gode artikler er på vej ud – jeg tror bare det bliver sværere og sværere for dem at holde på abonnenterne, fordi der bliver mere for læserne at vælge imellem – og noget af det bliver så blogs.
De nye platforme (mobiltelefoner, trådløst internet på farten, transportabel video mm), som vil give os ny adgang til indhold i nye sammenhænge kan også få stor betydning. Jeg har en PDA og kan hente nyheder på den. Når det fungerer læser jeg ikke Urban i Metroen. Vi hører ikke altid radio i bilen længere. Vi hører stadig nogle gange radio og nogle gange CDer, men vi tager oftere iPod’en med istedet og via en smart dims kan vi så høre podcastede radioudsendelser fra P1 + podcasts som “For Imediate Release” og indslag fra IT-Conversations på bilradioen i en skøn blanding.
Journalister fokuserer derudover alt for meget på indholdet på weblogs (og på læsertal) efter min mening. Det er netværks-potentialet – mulighederne for at have de her samtaler med læserne, som er styrken ved mediet.
Der er jo ingen mennesker med respek for sig selv der vil foreslå at Berlingske Tidende lukker og erstattes af en weblog. Det jeg opponerer imod er, at de ikke eksperimenterer med at bygge netværk mellem læserne (der vil snakke ledelse eller innovation eller hvad ved jeg) eller til at diskutere historiernes udvikling og proces og inddrage læserne i det.
andy skriver
Jeg giver dig helt ret i, at aviserne burde gøre et langt bedre stykke arbejde med at netværke med læseren. Og at særligt de trykte medier generelt har meget svært ved at finde på applikationer og idéer til, hvordan man opnår en gavnlig effekt af de nye muligheder. Det er alt sammen gamle nyheder.
Korea ER et interessant eksempel, fordi borgerne her fungerer nogenlunde på lige fod med journalisterne. Det er meget radikalt, men er selvfølgelig også langt mere ladsiggøreligt og relevant i et land, hvor man ikke tager ytringsfriheden for givet.
Det høje tal på 50% i den amerikanske undersøgelse giver jeg ikke meget for. Det er målt alt for bredt. At det ikke er flere, der har delt billed eller filer på nettet er faktisk mere overraskende for mig.
Er medierne truede? Selvfølgelig er de det. Særligt den dyre avis, der fylder i entréen, og som alligevel kan findes på nettet eller i gratisudgave i bussen. TV-nyheder har der dog aldrig været flere af, og seertallene er stadig gode. Samtidig kan netradio, podcasts og DAB blive radioens fortsatte redning.
Derfor tror jeg, at det er vigtigt at isolere, hvem der har problemet. Og det er som jeg ser det i høj grad den traditionelle skrevne presse, der bliver presset på alle fronter:
– nyhederne i avisen er ofte gamle for læseren. Enten har det været i tv-nyhederne, eller også har det været i radioen (evt. sakset fra morgenaviserne). Endelig kan det være, at avisen selv har lagt nyheden på nettet før udgivelse – og dermed mistet nyhedsværdi, fordi man også skal promovere sin netdel.
– der bliver stadig større slagsmål om annoncemarkedet med flere og flere tv-stationer, der tilbyder reklamespots, og et stadigt større marked på internet og email – samt via gratisaviser, der gerne donerer en stor del spalteplads til reklamer, og som endda har taknemmelige læsere, der accepterer det.
– distributionen er stadig et problem. Hver gang avisen udebliver, bliver vi klar over, at vi kan klare os uden.
og ja…
– valgmulighederne er flere, og det er i dag langt lettere at nørde på et område end “i gamle dage”, hvor informationsmængden ikke var så tung og alsidig.
Spørgsmålet er, hvordan aviserne kan skabe to-vejs-kommunikation. Og hvor den skal komme fra. At være journalist og skrive eller lave tv er i dag i utrolig høj grad envejskommunikation. Det er forbrugerne vant til. Nyhederne udkommer jo lige meget hvad der sker i verden. Rigtig mange føler åbenbart ikke, at de har noget at bidrage med. At deres historie – eller dét, de har hørt, er interessant nok. Og hvis det endelig kommer, er det fordi, det er deres egen historie. Noget, de selv har helt inde på livet.
Det er helt fair. Men det gør også, at strukturen ikke forandrer sig. Hvis journalister kun kommer i kontakt med borgerne, når disse bliver til “cases”, vil journalister også have svært ved at tro, at man kan bruge sine læsere/seere til andet. Sådan groft sagt.
Skal man involvere læserne, er det som jeg ser det, nødvendigt at give dem en meget høj status. Man skal turde slippe noget af sin egen kontrol – og dermed også risikere en større fejlprocent på fakta og mere subjektiv journalistik, end vi ser i dag.
Samtidig skal læseren geares og trænes i kommunikation.
Her kan det at blogge være en vej til at opnå de skills, der skal til. At læserne selv begynder at opfatte sig som en kilde til nyheder. Men igen – sådan som blogverden er nu, optræder blogsne mere som personlige dagbøger end som et alternativ til pressen. Blogverden herhjemme ser ikke det at viderebringe nyheder som en særlig pligt.
Mit bud er, at det næste avisprojekt, vi kommer til at se, ikke vil være et højtravende “Dagen”, men et græsrodsprojekt, der vil involvere borgeren langt mere, end vi har set det i dag. Det må næsten komme udefra, da et sådan projekt vil kræve meget store ændringer i de nuværende avisers struktur – og brand.
Resultatet af det projekt bliver meget, meget interessant.
Thomas Björklund skriver
Aviserne er nok gode til at overbevise sig selv om at de vil overleve, men de vil alle forsvinde med tiden – er der mon stadig et medie for papyrusruller eller runesten, måske de har fundet en niche?
Læs min fulde replik til NewMediaDays05
http://www.musikplaneten.dk/articleshow.php?id=20
Med venlig hilsen
Thomas Björklund
http://www.musikplaneten.dk