Kunstmuseet Arken har åbnet en weblog
Kunstmuseet Arken har en weblog. De blogger om deres egne udstillinger- og om nyt fra kunstverdenen omkring dem. Skjult viden der bliver synlig – for selvfølgelig har de medarbejdere der rejser verden rundt og ser på kunst og går til messer og besøger museer.
Stefan skriver
Åh gud, endnu en corporate blog.
Hvis vi skærer ind til benet, giver det her overhovedet ikke mere “samtale” eller “dialog”, men er blot endnu en forøgelse af virksomhedernes markedskommunikative buffer. Med andre ord: More talk, less walk.
palmskov skriver
jeg synes det er en spændende udvikling, at virksomheder er begyndt at tage blogs i brug som kommunikationsmedie. Corporate blogs er da overhovedet ikke noget fy ord.
Hvor ‘normal’ webkommunikation normalt er decideret kommerciel eller salgsrelateret, giver blogs netop firmaer mulighed for at kommunikere på flere nuancerede niveauer.
Trine-Maria Kristensen skriver
Arkens weblog kan åbne deres faglige verden og læserne kan stille uddybende spørgsmål. Så webloggen giver bestemt nye dialog-muligheder med Arken! Men er der noget at gå i dialog om på deres museum og på deres weblog? Er de interessante samtalepartnere?
Jeg mangler foreløbig personlighed – både på forfatterne (hvem er de udover deres titler og billeder) og i sproget:
“Den netop afholdte kunstmesse Art Forum Berlin er et godt sted at tage til, hvis man vil holde sig orienteret om den unge kunstscene.”
“Det har været en sjov oplevelse, og vi har talt med rigtig mange glade mennesker.”
“Fem spændende og intense dage med udpakning, konservatorcheck og ophængning er fløjet af sted.”
Men det bliver jo ikke sandsynliggjort sprogligt. Arken mangler at fortælle HVORFOR Art Forum er et godt sted, HVORDAN det var sjovt og HVORDAN det var spændende og intenst? Don’t write it – show it! Er der mon ærefrygt forbundet med at pakke stor kunst ud? Eller er det, som når vi andre pakker indkøb ud fra Føtex? Og hvordan kan det tage 5 dage at pakke et par billeder ud og hænge dem op? Hvad laver konservatoren?
Så jeg er sådan set enig i, at den her weblog kan blive meget mere interessant – eller kan gå hen og blive helt uinteressant, men nu giver jeg det altså lidt tid – de er jo lige startet 🙂
Jacob Bøtter skriver
Du siger “Skjult viden der bliver synlig”, men hvor synlig er den? Hvor fandt du den? Jeg kigger på deres website men kan slet ikke finde den, har givet op nu.
Ellers spændende udvikling!
Trine-Maria Kristensen skriver
Hej Jacob
Jamen jeg har da aldrig før tænkt over, at Arkens medarbejdere selvfølgelig rejser verden rundt – og ser på kunst og arkitektur og indretning af museer. Og at de derfor, er de helt rigtige at følge med hos, hvis man gerne vil vide, hvilke museer rundt om i verden, der er værd at besøge enten af arkitektoniske årsager – eller fordi de viser gode udstillinger!
Så for mig at se, giver det en mulighed for at skjult viden (som ellers kun ville være til stede lokalt hos medarbejderne på Arken), kan blive synlig for læserne af webloggen!
Igen – jeg indrømmer at eksekveringen kan blive bedre, men jeg er altså ikke rede til at bortdømme eksperimentet før de har været i gang lidt længere 🙂
Gunnar Langemark skriver
Det mest interessante er, at det markant er Stine Høholt, der kan blogge. De andre famler. Man kan sgu heller ikke blogge som “kommunikationsafd”. Stine Høholt har en personlig stemme. Det er afgørende.
Lad nu vente og se hvad der kommer ud af det.
Det gælder også Arla.
Mvh
Gunnar
Rasmus Riemann skriver
“Du siger “Skjult viden der bliver synlig”, men hvor synlig er den? Hvor fandt du den? Jeg kigger på deres website men kan slet ikke finde den, har givet op nu.”
ARKENs blog kan findes fra arken.dk på forsiden.
pia skriver
Tiden vil vise om det bliver godt; umiddelbaart har jeg ikke meget til overs for det. Er dog ellers vild med arken, fede udstillinger, fed kunst. Var inde og se denne http://www.amine.dk/livsstil/fe579617d2cb487bb2dbad931163867c/Sommer_paa_Arken.aspx fantastisk!!!