At redesigne Valby Station

Dagens indlæg på New Media Days konferencen fredag handlede meget om mobile enheder og om spil – og ingen af delene har min store interesse. Jeg valgte derfor at bruge et par timer fra 13:00 – 15:00 på at deltage i en ekstrasession med forfatteren John Thackara, som holdt oplæg om socialt design torsdag. Torsdag skrev jeg, at han ikke rigtigt kunne engagere mig – fordi skiftet fra teknologi til social praksis, var for svært at engagere sig i.

Valby Station som social oplevelse
Fredag fik jeg mere ud af øvelsen. Opgaven var at redesigne den sociale oplevelse af Valby Station. Kort løs opgaven sådan her:

1. Lær af det der sker i forvejen
2. Lav en liste over situationer, som det er muligt at forbedre
3. Vælg én af dem
4. Lav et storyboard over en ny service eller situation

Og vi startede derfor med at gå ned til stationen og gå rundt og se på de sociale oplevelser, de artefakter som findes på stationen og de muligheder for forbedringer, der kunne være. Plakater med informationer, info-standere, brochure-stativer – pludselig så vi en masse ting, som var ret informative i forhold til den sociale oplevelse af sådan en station.

Ophold på stationen foregår stående
Der var for eksempel næsten ingen, der sad ned på de bænke, der er sat op. Folk foretrak at stå og tale sammen – også når de stod længe og snakkede.

Informationer er spredt
Vi så en lærer med en skoleklasse, som skulle finde nogle togtider og som styrede mod en plakat – vi så folk kigge på skærme og ordensregler (og snakkede om at det kunne være smart med sådan en service, hvor man satte sin mobiltelefon til at "logge ind", når man steg ombord på toget – så kunne ens venner se, at man var der, og man kunne finde venner i samme tog, hvis man gerne ville det – lidt som man kan se ens venner på Messenger)

Lokalområdet Valby
Der var heller ikke meget information om Valby på stationen. Der var ingenting til at give tilrejsende informationer om, hvad det her er for et lokalområde – eller en lokalhistorie. Fint for de lokale, som allerede ved det hele – men mindre fint for en forbipasserende, som måske skal vente her på næste tog – eller som har en time inden han skal være til et møde?

Et rum til bumserne i Valby
Vi lavede en meget lang liste over ting, der kunne forbedres. På vej hjem snakkede jeg med et par andre deltagere om, at man kunne lave et rum for "bumserne" inde på selve stationen. Det er koldt at sidde ude om vinteren og de hører jo alligevel til ved en station. I stedet for at tro, at man kan fjerne problemet eller få det til at gå væk, kunne man jo gøre det til en naturlig del af stationen – give dem deres eget rum – gerne med lys, glas og transparens, hvor de kunne drikke, ryge og råbe!

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om det – synes på den ene side, at det var en interessant tanke bare at give dem noget mere plads – i stedet for som nu at holde dem ude og lade som om, de ikke findes, men jeg synes også, at det i forvejen er en uinviterende oplevelse at gå gennem stationen. Valby station er virkelig ikke et sted, der inviterer til ophold eller pause – (Og man har jo ofte en ufrivillig pause på sådan en station). Og så ved jeg altså ikke lige om et sted til lokale fyldebøtter gør sagen bedre?

Cykeltyveri og cykelparkerings-kaos – nej tak!
Da vi kom tilbage til Nordisk Film arbejdede vi intenst videre med en enkelt af vores ideer – nemlig en cykelparkeringsservice, hvor man kan aflevere sin cykel om morgenen (uden selv at skulle lede efter parkering eller et ledigt sted i det to-etages cykelstativ som findes ved stationen) og hente den igen om eftermiddagen – lappet, pumpet og måske lastet med dagens indkøb.

Man kunne også forestille sig at cykelparkeringsfolket hentede børn i børnehaver/vuggestuer mm, så man egentlig bare skulle køre sin fuldlastede cykel hjem efter endt arbejdsindsats?

Måske kunne man også vælge at leje sin cykel ud i løbet af dagen? Eller i princippet slet ikke eje cyklen selv, men bare få en cykel udleveret, når man skulle hjem eller ud – og hvis servicen fandtes ved alle stationer, så slap man for at gå langt, og tage taxa eller bus ved fremmede stationer!

Selvfølgelig er det en svært realiserbar idé – som kræver at man indtænker den eksisterende infrastruktur – Måske kunne en cykelsmed i nærheden af stationen drive servicen – og måske kunne de der lokale bumser så hjælpe til med at ordne og passe cyklerne – eller hente indkøbene og pakke dem i cykeltasker?

Teknologi i oplevelsen
Og teknologien, hvor blev den af? Dels kunne man have RFID-tags på cyklerne, så de var lette at finde. Vi opfandt også en cykelautomat (som minder lidt om en flaskeautomat), hvor man stiller sin cykel ind og trykker på en knap, så bliver den kørt på fjernlager og når man kommer retur, så trykker man sin kode og vupti, så kommer den tilbage igen! Derudover kunne man jo forestille sig at man havde en smart telefon, som kunne fortælle cykelservice-manden, at nu var man der om 10 minutter – og derfor skulle han køre ens cykel frem – eller at man kunne programmere køleskabet til at sende indkøbslisten direkte til det her sted.

Under alle omstændigheder var det skægt at bruge et par timer på at "se" et fysisk sted på en anden måde end når man bare moser igennem for at komme fra A til B – og det var sjovt at arbejde sammen om idéudvikling og historien om, hvad der sker i sådan en cykelservice i løbet af en dag:

Her er John Thackaras liste over teknologier til samarbejde:

• Comparing
• Exchanging
• Synchronizing
• Sharing
• Ranking
• Guaranteeing
• Sheltering
• Incubating
• Trackning
• Moving
• Shielding
• Locating