Al Gore om mediernes tilstand i USA

Al Gore har medbragt hele familien – hans kone er tidligere fotograf. Han ser træt ud – det er nok hårdt at være ex vice-præsident? Han fortæller indledende en anekdote om 1972, hvor han tog et kursus hos AP i journalistik – og de diskuterede om afslørende journalistik var død – og 2 måneder senere brød Watergate-sagen ud!

Han starter med at sige at hans hovedtese er, at det amerikanske demokrati er i stor fare – svært at forklare, men starter med at sige, at vores diskurs er underligt afsporet – der er noget der ikke virker. Det er som om vi er i et andet univers. 3/4 af amerikanerne svarede, at de tror, at det er Saddam Hussein som stod bag 9/11 – i dag tror stadig 50 procent på det. OJ Simpson sagen var et tidligt eksempel på den besættelse, som i stigende grad præger medierne. Kan det passe, at vi torturerer fanger – og at vi ikke er i oprør over det – og at vi ikke diskuterer det. Hvis gabet mellem rige og fattige bliver større – hvorfor er der så mere og mere apati ved siden af denne udvikling. Senator Burns spurgte, da USA gik i krig mod Irak – hvorfor er her så stille? Hvorfor er der ikke larmende debat? Senatorerne var der ikke til at debattere, de var ude og samle penge ind til den næste tv-reklame – og reklamerne er blevet vigtigere end debatten. Lige efter Katrina var der en kort perioder, hvor klarhed og mod slog igennem i medierne.

Der var engang, hvor vi var mere klare og argumenterende. Politikerne gik udfra at offentligheden var informeret og interesseret og ville debattere med politikerne.

En gennemsnitsamerikaner ser tv 4 timer og 40 minutter om dagen. Kun overgået af Japan. Internettet er interesserant og spændende – men det er ikke i nærheden af tv.

Tv blev stort i 1963 – og de næste 20 år så tv ud som aviser – samme standarder og samme indhold. Men antallet af seere steg og steg – og mediet blev vigtigere og vigtigere – også i politik og markedsføring – og det har betydet, at vores markedsplads for ideer er skrumpet ind og ombygget med tv.

Åben debat og åbne fora var vigtige i USA tidligere – 3 vigtigste ting ved Markedspladsen for ideer:

– åbent for alle deltagere – ikke kun så man kunne få ideerne serveret, men også så man kunne deltage selv (I dag er det ikke muligt at deltage – i tvs samtaler – dengang kunne man printe hvad som helst i en pamflet – i dag er tv umulige at komme i nærheden af for offentligheden – masser af information er tilgængelig for mange – men det er en-vejs – produktionen af programmer er centreret på få hænder – ganske få personer styrer, hvad der er i tv. Det forhold at man ikke kunne komme i tv ad de almindelige kanaler opfandt man et nyt medie: demonstrationen – hvor man får tv til at møde op og filme et skilt med få ord der fanger opmærksomhed på den sag man er interesseret i)

– ideerne blev bedømt på deres indhold – gode ideer vandt over dårlige ideer – uanset hvor ideerne kom fra (i dag er markedet for ideer meget begrænset, fordi der er for mange gatekeepers og for få kanaler. Koncentration af kontrol over medierne på få hænder er ikke sundt for diversiteten. TV nyhederne har flyttet sig – journalistikken er ejet af konglomeraterne – profit og overskudsgrader og at tjene penge er vigtigere end at tjene offentligheden. Ærgerligt for journalisterne er dygtigere end nogensinde – bedre uddannet – men mulighederne er begrænset)

– grundantagelsen var at demokratiet var baseret på samtaler der skulle skabe mere mening, fælles mening og informere folk. Idag ved folk at medierne fortæller den historie der giver flest reklamekroner – det vigtigste er at seerne bliver hængende – ligegyldigt med klimaproblemer, globalt udsyn.

Al Gore fortæller, at han engang så nyheder for at høre nyt om en stor begivenhed, men i stedet var hovedhistorien at en mand havde haft hikke i 3 år – og Gore joker, at det VAR interesant for manden kunne ikke få dates, men det var naturligvis endnu mere forfærdeligt, fordi der mangler nyheder om de vigtige ting – og fordi nyheder og underholdning bliver blandet sammen.

Pointen er mener han, at hvis man ikke giver folk nyheder, så kan folk heller ikke holde beslutningstagerne fast i noget. Folk ved ingenting og kan derfor ikke stille intelligente spørgsmål.

Et andet problem er, at reklamer er det vigtigste i politiske kampagner. Man skal købe taletid – hvilket betyder, at folk der vil høres, folk der har en idé, skal bruge al deres tid på at samle penge – i stedet for at bruge tid på deres sag. Det betyder også, at politiske embeder i USA fyldes med rige folk!

TV over kabel og satelit vil stadig være det vigtigste medie i flere år – internettet er ikke klar til at bringe levende billeder ud til alle. Al Gore er involveret i Current TV – hvor målet er at give flere mennesker adgang til TV-mediet – og mulighed for at komme til orde – for at rette op på de problemer som de nuværende strukturer giver i demokratiet.

Meget interessant tale – med meget kant – store spørgmsål om mediebilledet og alvorlige anklager i forhold til mediernes traditionelle selvopfattelse som de der vogter demokratiet. Spændende tale!