Weblogundersøgelse 2005 – hvad vil du gerne vide?
UPDATE: 30. oktober 2005 – dataindsamling er udsat til januar 2006.
Jeg har tekniske problemer med mine indlæg, man kan hverken bruge permalinks eller kommentere på tidligere indlæg lige i øjeblikket, så nu starter jeg lige den her igen (hvis du allerede har kommenteret, så frygt ej – dine kommentarer er sikre – jeg regner sådan set med, at Typepad bare skal trykke på nogle knapper for at få det hele til at fungere igen!)
Men du kan altså stadig nå at komme med gode forslag til, hvad jeg skal undersøge i min webloganalyse 2005.
Hvad synes du, det kunne være interessant at finde ud af om weblogs?
Hvilke forestillinger har du om, hvem der læser weblogs i Danmark?
Tror du, der er mange webloglæsere i DK?
Hvem tror du, de er?
Hvorfor læser du selv weblogs?
Hvorfor skriver du en weblog, hvis du gør det?
Hvilke antagelser har du om, hvorfor andre folk skriver weblogs?
Kort sagt – jeg efterspørger ikke de færdige spørgsmål – mere nogle ideer til, hvad det i det hele taget er interessant at undersøge?
Jeg rejser på miniferie til London på søndag – og når jeg er tilbage igen, vil jeg lave et foreløbigt spørgeskema i en wiki, som det altså også bliver muligt for dig at påvirke.
God sommer til dem, der er nået så langt!
FlemmingLeer skriver
Hej,
Hvis du stadig bruger den maskine, som du skrev artiklen om Danske politiske weblogs. Så har du en adware kaldet mywebsearch: http://vil.nai.com/vil/content/v_131461.htm
fortæller om den.
Mht. til weblogundersøgelsen, så er emner et oplagt valg. Og hvordan folk finder nye weblogs plus hvilke funktioner en RSS nyhedslæser skal have/mangler ved den de bruger nu.
🙂 Spred glæde (:
FlemmingLeer