Ny virksomhed: Social Square
Jeg er involveret i en ny virksomhed, der hedder Social Square. De andre involverede er Thomas Madsen-Mygdal og Hans Henrik Højberg Heming.
Virksomheden hedder Social Square, fordi vi vil sætte fokus på det gode købmandsskab, som det blev praktiseret på torvet, før vi i industrialiseringens og effektiviseringens navn skar mange af direkte relationer til vores kunder væk. På torvedagene stod producenten ansigt til ansigt med kunden – og der var kontant afregning, hvis leverancen forrige torvedag ikke levede op til forventningerne. Torvet var naturligvis en afsætningskanal, men med en tydelig social faktor.
Kom ud på torvet og snak:
- om varerne
- om naboens varer
- om udviklingen af nye produkter
- om dine oplevelser på torvet i nabobyen
Sagt på en anden måde vil Social Square lære virksomheder, organisationer og medier, at det kan være både udviklende og fornuftigt for forretningen at bruge internetteknologi til at opbygge relationer ved at dele viden og føre samtaler med kunderne.
Vi holder en lille lancerings-event på torsdag d. 9. juni kl. 16:30. Hvis du er nysgerrig og gerne vil deltage, er du velkommen til at sende mig en e-mail. Vi giver også en øl!
Jacob Bøtter skriver
Jeg kan desværre ikke torsdag, men glæder mig til at høre mere. Det er ikke meget Hans Henrik at ville sige 🙂
Det er dog pudsigt at bemærke at I har .dk, .co.uk og .se men ikke .no eller .com – men som sagt, må man vel vente at høre hvad der kommer ud efter jeres event.
Ikke desto mindre skal der lyde et stort held og lykke herfra, og håber jeg får rig mulighed for at samarbejde med jer, det lyder som et spændende koncept.