Måske en idé til det kommende kommunalvalg?
Man tror, det er løgn, men ovre hos Dave Winer kan man læse, at Arnold Schwarzenegger er begyndt at Podcaste (altså at lave et internet-radioprogram, som man kan abonnere på, via sin MP3-afspiller og lytte til når som helst og hvor som helst).
Det er vildt sjovt at høre Arnold snakke om den fantastiske forandring, der allerede er sket med Californiens økonomi og beskæftigelse – det er ren Governator. Men måske burde man ikke være overrasket:
"I went out there not expecting very much from him but I was quite surprised by how he could command a room and how charismatic he was. He could be witty and was quite an eloquent speaker". Alex Cooke, som fulgte Arnolds kampagne til BBC Four
Jeg tror, der er et stort politisk potentiale i de her nye medier. Jeg kan allerede høre Ritt Bjerregaards ugentlige overPodmesterrapport om, hvordan hun har sikret, at alle skolebørn i København spiser mindst et æble om dagen!
Skriv kommentar