Kommentarer på weblogs og i dagligstuen?
Hvordan skal man reagere, hvis man får urimelige og sure, personlige kommentarer på sin weblog?
Det evige mantra i blogosfæren lyder, at man da bare skal lade dem stå, for det er vigtigt, at man kan tåle kritik og at man ikke censurerer, det gæsterne skriver.
Jeg har ikke selv oplevet, at få ubehagelige kommentarer – men jeg har tænkt en del over det – og jeg mener ikke, det er en pointe i dialog eller opbygningen af relationer til andre, at man skal finde sig i sure opstød eller personlige angreb.
Og nu er jeg så blevet introduceret til en dagligstue-doktrin" (via Tom Peters weblog) og jeg kunne ikke være mere enig :
7. Comments and the “Living Room Doctrine.” I consider my blog to be a virtual extension of my living space. As such, any comments that I would find threatening or offensive if said to me in person in my living room will be deleted. It’s fine to disagree with me (I allow that in my living room).
Jeg synes nogle gange, at nettet indbyder folk til at være usædvanligt grove – måske på grund af ansigtsløsheden? Og netop derfor kan man med fordel sætte grænser op? Eller hvad synes du?
Joachim skriver
Jeg blev stillet det samme spørgsmål da jeg var gæst i Blogradio – og min holdning er den samme som dengang: jeg sletter hvad der passer mig.
http://www.blogradio.dk/audio.html
Det er min weblog og netop som der pointeres i dit indlæg, så er den en del af min sfære og min sfære bestemmer jeg over. Om det så er offline eller online – dagligstue eller weblog.
I sagens natur er det naturligvis nemmere (og fuldt ud lovligt) at skrive kommetarer på min weblog, end at komme til at sidde i min dagligstue og åbne munden, men netop derfor forbeholder jeg mig også retten til at slette.
Jeg har heller nogen puritansk indstilling til mine egne indlæg; jeg sletter og redigere i dem lige så tosset som jeg lyster. Lige så meget som min weblog er et impuls- og øjebliksmedie for mig, lige så meget repræsenterer den en redigeret udgave af virkeligheden, per definition.
Og om der bliver redigeret før eller efter at min impuls er blevet eksekveret, gør ingen forskel for mig.
Mine hidtil to eneste kriterier for sletning af kommentarer er:
1) Kommentarer som kommenterer på dele af mit privatliv som jeg ikke har omtalt på min weblog
2) Kommentarer fra personer (med weblogs) som jeg ikke ønsker på nogen måde skal optræde på min weblog med navn eller kommentarer på grund af deres overordnede (politiske) “holdnings-branding” på deres egen weblog
Hvad angår 1), så har jeg i løbet af 3 år slettet et par håndfulde indlæg som jeg anså for private.
De har alle uden undtagelse (og det kan vel ikke undre) være forfattet af folk jeg kender privat.
Hvad angår 2), så har jeg indtil videre ikke haft den slags skrivende besøg, men ville ikke tøve med at slette deres kommentarer og efterfølgende via en mail bede dem lade være med at kommentere på min weblog.
For at blive i analogien med dagligstuen, så er disse personer mennesker som jeg ville afvise ved døren.
Et scenario jeg kommer til at tænke på i forbindelse med at skrive dette, er om jeg kunne finde på at redigerer i en andens kommentar på min weblog.
Min umiddelbare holdning var nej – men efter at have tænkt lidt videre over det, kunne jeg godt finde på det.
Hvis en kommentar indeholdt både noget med relevans og noget jeg ikke ville have offentliggjort på min weblog, kunne jeg sikkert finde på at fjerne det sidste og lade det første stå.
Dog ville jeg gøre opmærksom på at kommentaren var blevet modereret af mig.
Endelig ville jeg efterkomme ethvert ønske fra en kommentator, om at få fjernet en bestemt kommentar som vedkommende havde skrevet.
Jeg synes at det er en menneskeret både at dumme sig og blive fuldt tilgivet 🙂
Liselotte skriver
Jeg er nok overordnet meget enig med Joachim, men skelner dog ikke mellem personer, men fokuserer i langt højere grad på sprogbrug. Jeg har plads til holdninger som er anderledes end mine, men jeg forlanger, at man forholder sig sagligt og ordentligt til emner og sine medmennesker.
Jeg har endnu ikke haft brug for det, men skulle tilfældet være, at personer ikke respekterer mine regler for besøg hos mig, vil jeg overhovedet ikke have skrupler i forhold til at ip-banne dem. Dog vil jeg informere om konsekvensen af den manglende respekt for min “dagligstue” i samme åndedrag.
Jeg betragter min weblog, som MIT sted og dermed har jeg carte blanche til at gøre lige hvad der passer mig. Jeg kan altså slette og redigere som jeg lyster og gør det med mellemrum.
Omkring kommentarer, så ville jeg formentlig også slette de, som ville blive for personlige. Det er mig, som bestemmer hvor meget I ved om mig. Ikke andre.
Jeg sletter altid kommentarer, hvis jeg bliver bedt om det. Jeg har det helt som Joachim; det er en menneskeret at dumme sig og blive fuldt tilgivet 🙂
Sussi skriver
Jeg synes det er helt fantastisk, som nyintroduceret til blog fænomenet, at emnet overhovedet er en diskussion. For hvad er et weblog egentlig?
Som Tom Peters bliver citeret og som jeg af bedrevidende er blevet forklaret – en slags offentlig dagligstue, hvor alt af interesse kan diskuteres med en mere eller mindre defineret offentlighed.
Jamen hvori ligger diskussionen så? Med mindre man på sin blog påkalder sig videnskabelighed og søger at bevise et socialt fænomen, så ser jeg den ikke.
I min dagligstue (og det er jo netop det behagelige ved den) diskuterer jeg såmænd ikke med nogen, hvorvidt jeg bestemmer, hvem der må komme ind eller ej eller hvad jeg vil høre på. Det forekommer mig at være så naturligt at al diskussion er overflødig.
Så med stor respekt for mediet og muligheden for cyber-kaffeslabberas på alle niveauer, går min undren egentlig på, hvorfor det overhovedet bliver interessant at definere normer for andres dagligstuer?
Joachim skriver
“Så med stor respekt for mediet og muligheden for cyber-kaffeslabberas på alle niveauer, går min undren egentlig på, hvorfor det overhovedet bliver interessant at definere normer for andres dagligstuer?”
Andres dagligstuer?!
Hér debaterer vi normen på egen weblog.
Og dén dagligstue er offentlig tilgængelig og fuldt lovlig at betræde og ytre sig i – derfor en relevant diskussion om hvad vi tillader og ikke tillader.
Rasmus skriver
Jeg har ført blog siden 1998, haft en kommentarfunktion siden 2001. Indtil videre har jeg kun slettet to typer indlæg: Spam, og indlæg af typen “BØSSER!” eller “fuck hvor er i klame” (sic) fra diverse anonyme fjolser.
Jeg har aldrig slettet en kommentar fordi jeg var uenig i den. Jeg har skrevet en del indlæg hvor jeg har forsøgt at være debatskabende/provokerende, og i den forbindelse har jeg reddet mig en del tilsvininger, nogle mere velformulerede end andre. Dem har jeg så pænt svaret tilbage på, så konstruktivt og velargumenteret som jeg har formået, uanset hvor uenig jeg ellers har været. Så længe en given kommentar har en eller anden forbindelse til det jeg har skrevet, så synes jeg at det ville være forkert at slette den.
Når man lader sin blog være åben for kommentarer, så mener jeg også at man (i større eller mindre grad) forpligter sig til at lade eventuelle kommentarer stå uberørte – hvorfor ellers lade den være åben? Når man udstiller sine tanker og ideer på den måde, er det vel være fordi man er klar til at tage imod andres reaktioner? Hvis man ikke kan klare mosten, kan man jo bare lade sin blog være lukket, for nu at sige det groft. Dagligstue-analogien forstår jeg ikke rigtig – hvis man driver en offentlig weblog kan den jo netop ikke have karakter af en privat sfære.
Joachim skriver
Nja Rasmus – jeg forstår din pointe.
Men det er jo *dig* der driver en weblog – og spørgsmålet er jo netop hvordan vi hver især definerer “offentlig” i denne hér sammenhæng.
Jeg har så valgt at definere det som værende en weblog der er åben og tilgængelig, men tilgengæld er det mig som har oprettet den.
Derfor har jeg også udvidet beføjelser.
Hvis jeg havde startet en tråd i et debatforum, og der blev skrevet ting som jeg ikke brød mig om, så ville det ikke være op til mig at censurerer tråden.
Det ville helt og holdent være op til den der udbød forummet.
Vores weblogs er til offentlig beskuelse og anvendelse, men strækker offentligheden sig så langt at vi bare ikke må censurere?!
Rasmus skriver
Selvfølgelig har man ret til at slette i sin blog som man lyster – spørgsmålet er i mine øjne om man også har grundlag for at gøre det. Hvis man ikke er intersseret i at høre hvad folk har at sige, hvorfor så overhovedet give dem mulighed for at sige det?
Sussi skriver
“Hér debaterer vi normen på egen weblog.
Og dén dagligstue er offentlig tilgængelig og fuldt lovlig at betræde og ytre sig i – derfor en relevant diskussion om hvad vi tillader og ikke tillader.”
Ja du har ret. Den er offentligt tilgængelig, og lovlig at ytre sig i. Den er også et glimrende medie. Jeg er helt enig.
Men:
Hvis udtryk som “man” og sætninger som “Det evige mantra i blogosfæren lyder, at man da bare skal lade dem stå, for det er vigtigt, at man kan tåle kritik og at man ikke censurerer, det gæsterne skriver.” fremgår, så lyder det i mine ører til at vi er ude i en normdefinition udover det individuelle plan. Ergo defineres det, hvad der er “rigtig” blogging-style og hvad ikke er. Og dén del af diskussion finder jeg overflødig, da jeg finder det helt naturligt, at det er individets ret at bestemme over egen dagligstue.
Tænk over det: Hvor ofte har du diskuteret din ret til at bestemme over husreglerne hjemme hos dig? På en udefrakommende virker det lidt som en naturlighed og en pudsig ting at debattere.
Robert Piil skriver
Jeg er som udgangspunkt enig med Rasmus, hvis man lader sin blog være åben for kommentarer, så bør man også lade dem stå.
Alligevel ville jeg nok i praksis udøve Joachims 2’er. Jeg er så træt af at ekstremistiske synspunkter og åbenlyst idioti kan få lov til at stå ukommenteret i fx TV-Avisen, at jeg ikke synes de skal stå andre steder – og livet er for kort til at diskutere med den slags tåber.
Nicki Brøchner skriver
Hmm personligt kan jeg ikke rigtigt lide denne dagligstue analogi medhensyn til blogs.Primært fordi at når det er man placere noget indhold på nettet bliver det jo nettop flyttet fra ens private domæne til det offentlige. Om det så er det samme som at man også derved fraskriver sig retten til at rette eller slette kommentarer der bliver knyttet til ens indlæg…
Min første tanke var et klart og tydeligt Ja! Hvordan kan vi tillade os at redigere i det offentlige rum? Hvorfor ville vi redigiere i det offenlige rum? Vi som skribenter bør da ikke prøve at forme debaterne der forgår på vores sider. En debat der forgår i det offentlige rum bør forgå fri og uhændret. Mest af alt fordi at når en debat forgår i et fri rum er det først at alle faseterne kommer frem.
Men okay det er jo utroligt nemt at være ideologisk når det er at man står på afstand fra problemstilingerne. Hvad gør man når man står over for en kommentar man ville ønske ikke var skrevet. Ja det tænkte jeg så lidt over og jeg kom frem til at det er meget farligt faktisk. Fordi jeg ville uden tvil slette kommentarer der har Spam karakter eller den før nævte ”Bøsse” osv. Men hvor går grænsen for at en kommentar bare irrelevant til at den bringer en pointe jeg ikke bryder mig om til at personen der har skrevet den besider en anden politisk holdning end jeg gør.
Min konklusion må være, hvilket er skrevet i sikkerhed over at jeg ikke får nogle kommentarer 😉 at jeg heller ville efterlade en kommentar end slette den. Faktisk tro jeg den eneste kommentar jeg ville slette uden at tænke så meget over det ville være en spam kommentar. Der er ikke nogen der skal tjene pengen på mit arbejde uden min tilladelse 😉
Men i bund og grund er det jo op til den enkle blogger selv at deffinere hvad vedkommende ønsker der skal ske på sin side, og så er vi tilbage til om hvor vidt det er at en Blog er offentlig eller ej.
/many skriver
Fordi min blog er tilgængelig for offentligheden, og jeg lægger navn til sitet, bærer jeg ansvaret for det, som publiceres. Derfor er jeg til tider også nødt til at fjerne visse kommentarer. Nogle bliver fjernet helt (spam, private meddelelser), andre fjerner jeg kun vokalerne på (gå-efter-manden-og-ikke-bolden-kommentarerne).
Lasse skriver
Rumlige betegnelser for internettet er ikke noget nyt, bare tænk på det allerede lidt antikviterede ord “cyberspace”. At bruge dagligstuemetaforen for sin weblog synes jeg personligt ikke er helt tilstrækkelig. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle forhindre folk i at se på min weblog, mens jeg godt kan forhindre dem i at komme ind i min dagligstue og blænde mine vinduer så de ikke kan kigge ind. Men ok, en weblog er selvfølgelig også et valg, hvis man ikke vil have folk til at “kigge ind”, kan man jo bare skrive noget for sig selv. Gad vide om begrebet “showroom” ikke er mere dækkende. Man lægger jo også en redigeret version af sig selv online? “Stadsstue” måske?
Hvad angår kommentarer så tilstræber jeg om muligt ikke at slette kommentarer. Jeg har gjort det én eller to gange, på grund af vulgært sprogbrug, men mest ud af vrede og ikke på grund af princip. Holdninger til mennesker og politik der er ude på et overdrev synes jeg at man skal imødegå ved at besvare dem, og ikke ved at slette dem. Det er vigtigt at modsige eksempelvis stærkt højreorienterede eller homofober. Eventuelt kan man bruge humor og ironi som våben. Dertil skal selvf. siges at mængden af sådanne kommentarer er minimal hos mig. Måske vil jeg få en anden holdning hvis der pludselig kom mange flere kommentarer af den slags?
Men hvordan man så end vil behandle kommentarerne er selvfølgelig helt op til den individuelle blogejer. Folk har forskellige grænser.
Trine-Maria Kristensen skriver
Tak for de mange gode kommentarer – jeg forsøgte at blande mig i går, men jeg blev nægtet adgang til at skrive i mit eget kommentarfelt (sic!)
Sussi har selvfølgelig ret – det er på en eller anden måde meningsløst, at diskutere om man selv vil bestemme hvad der skal foregå i ens egen dagligstue – men det er også langt ude overhovedet at tale om en dagligstue, når den er så offentlig tilgængelig som en weblog. Alligevel kan jeg godt lide analogien, som egentlig bare siger, at værten i sidste ende er ansvarlig for rummet.
Min foreløbige konklusion på debatten her bliver da også, at om man må slette kommentarer “kommer an på” – og som jeg er inde på ovre hos Oschlag:
http://oschlag.dk/weblog/akdUkOYhn6gtT5f.php?id=600_0_1_0_C
– kommer det måske især an på, hvilken kontekst man blogger i?
En blogger, der definerer sin blog som et privat sted kan nok tillade sig at slette flere kommentarer end en blogger, der definerer sin blog som en virksomhedsblog og som sidder og skriver på Aarstidernes weblog – eller hos HP, Sun, IBM eller Microsoft? I hvert tilfælde, hvis målet med bloggen er at give kunderne et sted, hvor de kan dele deres oplevelser med andre?
Derudover er jeg i denne diskussion faldet i format-fælden – og det undskylder jeg! Format-fælden er den fælde, hvor man bliver så optaget af blogs, at man glemmer at blogs jo bare er hjemmesider – og ligesom man kan lave en god hjemmeside på mange måder, kan man også lave en god blog på mange måder.
Om kommentarerne skal censureres hårdt eller blødt – eller slet ikke – må jo komme an på, hvem man er – og hvad man vil med kommentarerne/ bloggen/ hjemmesiden/ dialogen!
Tak fordi I kom ind i min stue!
/Trine-Maria
Liselotte skriver
Åh, selv tak da 😉
Kim Elmose skriver
Meget godt sagt, det med at det kommer an på konteksten som bloggen fungerer i. En blog om privatsfæren – “hej til familie og venner” bloggen behøver ikke at være karrig med, hvilke kommentarer, der ryger ud til højre.
En prof-orienteret blog som denne, ja , der må man jo kunne klare seriøse kommentarer, når kommentarfunktionen er slået til – også i den karske ende – sålænge sprogbrugen ikke er ekstrem krænkende.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i politikken med at fjerne indlæg fra folk eller sites, som jeg ikke vil have til at figurere i min blog – ex. racistiske eller ekstremt højreorienterede blogs/sites. Nu er det aldrig sket – så derfor er det et teoretisk anliggende so far, men ….jeg ville sgu nok slette det, fordi hey, I my own boss.
Nicki Brøchner skriver
Ja personligt er jeg MEGET imod at man slette en kommentar pga. indholdet i kommentaren eller bloggen skulle være “ex. racistiske eller ekstremt højreorienterede blogs/sites.” … Det lugter for meget af censur til min smag.. 😉
Men det er jo selvfølgelig en smags sag..
Steen skriver
Generelt sletter jeg ikke noget…generelt!
Jeg havde en større debat med ‘en-af-de-racistiske-bloggere’ på et tidspunkt, og jeg var lidt i et dilemma, om jeg skulle slette det.
Problemet løste sig selv. Jeg havde lidt bøvl med bloggen, og slettede derfor alt – og startede helt forfra.
Derefter jeg jeg oprettet en ekstra blog, til brug for lige præcis racistiske meninger og udsagn – som normalt ikke er af de begavede slags.