Tillykke til Morten Lund og Areso
Her til morgen skriver Berlingske Tidende, at Morten Lund (i artiklen benævnt "IT-serie-iværksætteren") holdt et par minutters møde med Bill Clinton i går – og at de aftalte et nyt møde i New York. Morten Lund har investeret i Aresa (der har opfundet en plante, som skifter farve, hvis der er landminer i jorden under den)
Morten Lund og Aresa har fået den geniale idé, at deres plante skal være "Open Source" – og så får de brug for ambassadører – og hvorfor ikke stile højt? Alle ved jo, at Bill Clinton er meget interesseret i projekter, der kan løse nogle af de seriøse problemer i verden – og landminer må jo klart være med på listen?
Tillykke – hvor er det flot gjort og godt tænkt – og så glæder jeg mig til at høre, hvordan det går på det næste møde? Mon ikke Aresa skal have en weblog inden, så de kan live-blogge fra mødet? Nej ok, det må man sikkert ikke!
Skriv kommentar