Kan man få penge for at blogge?
Nok ikke i Danmark, men Jason Kottke, som har bloggen kottke.org lancerede for ca. 3 uger siden et eksperiment – han sagde sit job op for at blogge for donationer – og her skriver han så om resultatet, som er bedre end forventet, men ringere end han havde håbet. Interessante overvejelser – også om hvor mange der bidrog og om mulighederne for "gentegning":
"Looking at the numbers, less than 1/3 of a percent of my current average monthly unique visitors contributed to kottke.org…that’s less than 1 in 300. I expected more than that, but I think it’s difficult to "sell" media in an environment where people are increasingly not paying directly for media."
Søren skriver
Jo det kan faktisk lade sig gører i danmark med http://www.semoblog.dk
Thomas From skriver
Ville gerne se hvordan de udregner betalingen for indlæg…
Thomas From skriver
Hej Søren
Kan se at du må være manden som kan fortælle mig mere.
Trine-Maria skriver
Hej Søren (og Thomas) – sjovt at I pludselig sætter gang i en debat på et indlæg der er mere end 1 år gammelt? Kan det skyldes at indlægget ligger højt når man søger på ‘få penge for at blogge’ i Google?
Jeg vil ikke lægge ikke skjul på, at jeg synes det er en afsindig ringe idé at gå i gang med at kommercialisere blogs ved at love folk penge, hvis de blogger om ens produkter.
Jeg vil aldrig råde mine kunder til at benytte den slags metoder og det er min grund-indstilling, at den slags kan gøre langt mere skade en gavn – især fordi jeg ikke ser åbenhed, transperans eller krav om at man som blogger skal afsløre, at man er sponsoreret skribent nogen steder i jeres tilbud?
Det er en længere snak, hvorfor ideen er usædvanligt ringe – men jeg blogger mere om min holdning til det en af dagene.
Søren skriver
Thomas From >> Jeg vil meget gerne svare på dit spørgsmål, men du er nød til at præcisere det lidt mere. Hvis du gerne vil have at vide hvad en virksomhed betaler, kan jeg ikke oplyse dig om dette. En blogger modtager som udgangspunkt min. 40 kr for et indlæg.
Trine-Maria >> Det kan vel ikke overraske dig at vi sætter en debat igang på et indlæg der omhandler det vi laver. Og slet ikke når dit indlæg ligger så højt på google… Mht. at der er gået et år – så vil jeg da bare sige at det vel ikke er forkert at kommentere på noget der er aktuelt.
Mht. krav til den enkelte blogger, har vi netop valgt ikke at stille krav, idet det ville fjerne troværdigheden fra bloggen. Det handler om at bloggeren stadig skriver om sine egne holdninger og meninger.
Jeg glæder mig til at høre mere om din holdning til vores koncept, og jeg er mere end villig til at besvare evt. spørgsmål.
Thomas From skriver
Hej Søren
Det jeg tænkte på, var om alle bloggere får 40,- uanset pagerank og visits? For det kan vel ikke være tvivl om at nogle blogs giver bedre (mere) omtale end andre.
Du skriver at en blogger som udgangspunkt modtager min. 40,- Så må jeg gå ud fra, at beløbet kan variere. Var bare nysgerrig efter hvilke kriterier i bedømmer en blog efter.
Og så må jeg vel acceptere, at jeg ikke kan få at vide, hvor meget jeres kunder betaler 😉
Held og lykke med det