Valget og weblogs
Lisbeth Klastrup har lavet en særlig walgblog med information om weblogs med politisk/valgkamprelateret indhold – da hun gerne vil se, hvor langt mediet når under valgkampen.
Jeg tror ikke, at det bliver ret stort under denne valgkamp, fordi der trods alt ikke er så mange læsere som er med på bølgen endnu. Politikerne har i stedet fokus på at komme i landsdækkende aviser og på tv, fordi de vil bredt ud med budskaberne – og det er jo forståeligt – de skal være der, hvor folket er.
Jeg er alligevel lidt ærgerlig over, at nogle af de partier, der bruger weblogs ikke udnytter mediets muligheder. Jeg savner RSS-feeds, kommentar-muligheder og permalinks. Se for eksempel Mogens Lykketofts weblog her – og Kirsten Brosbøls her. Det er simpelthen ikke rigtige weblogs – der er jo ingen læsere og ingen debat? Og det er ærgerligt, for Kirsten Brosbøl kunne faktisk godt blive spændende at følge – hvordan er det at være ung kandidat og hvordan er stemningen undervejs?
Hos Venstre er der kommentar-muligheder i deres valgblog, men der er få kommentarer – og jeg ved ikke, om det er fordi der ikke er ret mange læsere eller fordi Venstre sorterer i dem?
Skriv kommentar