Journalister med knuste hjerter?
På Wired skriver de i en artikel om journalister der blogger, at det giver store problemer, fordi journalisterne er nødt til at være loyale overfor de medier, der betaler deres regninger.
Omvendt er der i artiklen også bloggere der mener, at deres blogs er med til at vise at journalister også er mennesker med holdninger – og at weblogs dermed etablerer større tillid mellem medie/journalist og læser.
Jeg tror, nogle historier kunne blive bedre, hvis de blev blogget inden de havnede i avisen. Læserne er klogere end skribenterne – og kan bidrage med flere informationer, andre vinkler og måske den nyeste udvikling. Tsunami-dækningen var klart bedst i de medier, hvor de lod læserne (som var i katastrofeområdet) komme til orde.
Peter Høvring skriver
“Tsunami-dækningen var bedst i de medier, hvor de lod læserne (som var i katastrofeområdet) komme til orde”, skriver du.
Tja, det betyder vel i sin konsekvens, at Tsunami-dækningen udelukkende skulle være med en dansk vinkel – og dermed udelukkende dreje sig om Thailand.
Det ville så betyde, at de rigtig mange mennesker i det nordlige Indonesien, det østlige Sri Lanka og det sydlige Indien – som var de hårdest ramte – helst skulle have blogget deres vidneudsagn. I sig selv absurd.
De historier, som greb danskerne om hjertet og senere i pengepungen, var selvfølgelig betinget af danske vinkler.
Men dækningen i medierne nåede heldigvis så langt ud, at den også dækkede de mennesker, som ikke har rejseforsikring, credit cards og en ambassade, som (ganske vist alt for sent) rykkede ud med assistance.
Mennesker hvis hele livsgrundlag blev skyllet bort på et øjeblik.
Det er godt, at der var journalister, der ikke brugte tiden på at blogge, men som sendte live i døgndrift i de hektiske dage…
Til gengæld vil jeg gerne se de samme journalisters blog i dag, nu da det værste er ved at være overstået. Blogs, som reflekterer over situationen og egen rolle i hele denne begivenhed.
Jeg vil gerne se blogs fra pressen, den prominente vagthund, som i forgangne uge spændte sig selv for en god sags tjeneste – som reflekterer over egen rolle.
På den fede måde, forstås…
/Peter Høvring
Journalist, operativ enhed
Folkekirkens Nødhjælp
Trine-Maria skriver
Det var forkert af mig at skrive, at dækningen var “bedst”, der hvor øjenvidnerne “bloggede”. Jeg skulle i stedet have skrevet, at identifikationen var størst (fordi jeg kunne se mig selv på stranden i Phuket i Thailand) – og at jeg mener, det var godt set af de medier, der valgte at give plads til den personlige vinkel. Tak til Peter Høvring for korrektivet.
Journalister fra aviser og radio og tv – som fortsat dækker katastrofen – spiller naturligvis en enorm rolle for min forståelse af katastrofens omfang og konsekvenser.
Jeg ser ligesom Peter Høvring gerne eksempler på blogs om situationen nu – og jeg glæder mig også til at se, hvordan medierne følger sagen op! Problemet med katastrofer er jo, at de holder op med at være nyheder – selv om millioner af mennesker, fortsat kæmper for at få en tilværelse igen – når journalisterne er rejst hjem – eller videre til andre katastrofer. Og der ville en enkelt velformuleret weblog fra en nødhjælpsarbejders hverdag i området måske kunne gøre en forskel?
Berlingske Tidende skriver i dag, at “Syndfloden kan ændre verden”: http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=528046:fid=100100496/ Lad os håbe, det er rigtigt!