#2 Kan man ikke bare ignorere, hvad webloggere i pyjamas skriver om virksomheden?

Mange har en holdning til webloggere, som sådan nogle i pyjamas der sidder derhjemme og kværulerer – med deres mor og deres venner som de eneste læsere. Og det passer givetvis på rigtigt mange blogs, men alligevel kan man ikke ignorere fænomenet af 3 årsager:

Indlæg i weblogs om virksomheden dukker op i søgninger – for eksempel i Google. Man risikerer, at det går som, hvis man søger på Sony + kopisikring. Man får Webbesens historie om, hvordan Sony ikke vil give ham adgang til den musik, han lovformeligt har købt – og dermed får kunderne en webloggers stærkt kritiske version – fremfor Sonys egen historie, hvis de søger efter en forklaring på, hvorfor Sony bruger kopisikring.

Webloggere indgår typisk i netværk med andre bloggere – og via deres netværk spredes information. Selv om der kun er 45 læsere af en weblog, risikerer man altså, at en af dem er journalist – og at en anden er weblogger med mange flere læsere – og dermed flere af ens kunder – i netværket. Og når de har læst historien på webloggen, går de ned i kantinen og snakker med kollegerne om den – eller de sender et link. Man skal ikke undervurdere virus-effekten på nettet. (Se derudover senere # 3 Skal man reagere på alt?)

Permalinks – det vil sige permanente links til indlæg på weblogs – betyder reelt, at indlæg aldrig forsvinder selv om de ryger i arkivet, men kan cirkuleres og leve for evigt. Hvis man vælger ikke at kommentere eller debattere kritiske historier, efterlader man derfor potentielle bomber, der kan eksplodere, næste gang en eller anden skriver en rigtig god søgelinie på nettet.