Hvorfor blogger de?
Jeg er i gang med at lave en undersøgelse af danske bloggere og deres motiver – se længere nede. Jeg leder i den forbindelse efter andre undersøgelser af motivation, så jeg kan bygge en ramme og justere mit analysedesign.
Og i dag fandt jeg itkitchens side om, hvorfor en masse amerikanske bloggere blogger! Doc Searls skriver blandt andet:
…because doing cc: world was cooler and more leveraged than doing cc: (some finite group of people). it’s still like that. I literally see blogging as emailing to everybody.
Spændende stof – jeg fandt den via contentius, som min ven Børge Kristensen tippede mig på.
<SIDESPRING>Børge ved, at jeg interesserer mig for podcasting (private radiostationer, hvor man kan hente radioprogrammerne ned på sin iPod (mp3-afspiller fra Apple), derfor kalder de det Pod-casting – fremfor Broadcasting) – og jeg har efterspurgt kvindelige podcastere – og på contentius er der nu en liste over kvindelige podcastere </SIDESPRING>
Hans Henrik skriver
Hej Trine-Maria
Just to let you know…..
Jeg er i gang med et lille setup hvor jeg er ved at planlægge en række podcast’s Du kunne være interessant for mig at lave en lille interview med – i det hele tagert kunne jeg godt tænke mig at få en snak med dig omm hvordan du ser denne udviklings betydning i forhold til traditionel blogging, mediebillede, nyhedsforbrug m.m.
Interesseret?
De bedste hilsner
Hans Henrik
Trine-Maria skriver
Hej Hans Henrik
Jeg stiller gerne op – kontakt mig evt. via responator.dk, så kan vi snakke nærmere om dine ideer med at podcaste – og måske aftale, at jeg kan interviewe dig til min undersøgelse samtidig. Invitationer til min undersøgelse ryger ud i den kommende uge, med flere informationer om undersøgelsen!
Mvh
Trine-Maria