Steve Outing 1: Hvad journalister kan lære af webloggere!

Steve Outing (SO) (fra Poynter Institute) som besøgte DONA i november, har i december publiceret 2 artikler om forholdet mellem journalistik og weblogs. Den første artikel handler om, hvad journalister kan lære af webloggere

Åbenhed og dialog med læserne

Journalister kan især lære noget om nyhedsformidling som dialog. De fleste journalister skriver en historie færdig, publicerer den – og går videre til en ny historie. Bloggere publicerer typisk deres historier hurtigere, men de lukker ikke historierne, når de publicerer. Tværtimod bruger bloggerne ressourcer på at diskutere såvel kilderne som sandhedsværdien i de nyheder, de sender i cirkulation. De efterspørger mere viden og flere detaljer og da mange webloggere netværker med andre bloggere -kører historier ofte langt omkring og der fyldes flere detaljer på løbende.

SO citerer Jeff Jarvis for at sige:

… that the most profound thing he learned when he started blogging is this: News is a conversation, not just a lecture. The story doesn’t end when it’s published, but rather just gets started as the public begins to do its part — discussing the story, adding to it, and correcting it.

Den enkelte weblogger har et ansvar for at gøre opmærksom på, hvor informationen kommer fra, hvad han/hun ved om informationen – og om han/hun selv mener, det er sandsynligt at historien holder – men læserne er klogere end webloggeren – og derfor er det ikke farligt at sende rygter i omløb – tværtimod – sandheden om historierne kommer frem i samtalen med læserne. Minder meget om det, vi hørte Dan Gillmor fortælle, da han var her og talte om bogen "We the Media"

Åbenhed om skribenten

Der er mange webloggere, som fortæller åbent, hvad de selv mener, om de emner de skriver om – og mange læsere, der værdsætter den personlige tone. SO giver som eksempel at webmagasinet Slate (ikke en weblog) fortalte inden præsidentvalget at 45 ud af de 49 ansatte ville stemme på John Kerry. Hvorfor må læserne ikke få at vide, hvor skribenterne i Berlingske eller på Weekendavisen står henne inden de skal dække det kommende valg?

Jeg vill personligt ønske nogle af journalisterne fra Børsen og Berlingske generelt ville blotte sig lidt mere i formidlingen. Det er sjovere at læse om webbesens kamp mod dårlig kundeservice – og hans historier siger mere om SONY, Atp, TDC, Politiet mm. end mange avisartikler om forbrugerstof, netop fordi manden åbenlyst er personligt forulempet, og morer sig kosteligt undervejs…

Fejlrettelser
Journalister kan ifølge SO også lære at blive bedre til at sige undskyld, når de tager fejl. Måske laver bloggere flere fejl, fordi farten er højere – men de er også gode til at korrigere fejl, undskylde og linke til mere korrekte versioner af historierne, når de bliver gjort opmærksom på, at de har bragt forkerte oplysninger. Og de bliver gjort opmærksom på fejl løbende, da de jo er i tættere dialog med læserne. Men måske spiller det også en rolle at deres egen personlige integritet står på spil – og at sanktionen ved fejl ikke bare er en trussel om et dementi på side 17 – som alligevel ikke bliver læst???

Brug de kilder der ved noget?
Ifølge SO er mange bloggere nødt til at gå til de ansatte på gulvet fremfor cheferne (fordi de ikke har adgang til direktøren på samme måde som journalister). Det betyder, at bloggerne taler med de ansatte, som ved, hvor skoen trykker – og får bedre historier ud af det. Igen handler det muligvis også om, at webloggerne bruger netværket. Der er ingen avis at gemme sig bag – og nogle gange kommer der så noget godt ud af det… Pointen er at journalisterne skal lære af bloggerne, at direktøren meget ofte ikke ved ret meget om nedbrud i software – eller om dårlig kundeservice – han er jo ofte kun indehaver af tredjehåndsinformation, der er bearbejdet undervejs i organisationen, så det passer til aktionærpleje, pressemeddelelsen og værdigrundlaget.