Analyse af weblogs og webloggere i Danmark
Jeg vil gennemføre en analyse af blogosfæren i DK. Jeg har til en start lavet en liste over weblogs, jeg synes er interessante – og webloggere, som har været i gang i et stykke tid og som har noget på hjerte. Jeg vil interviewe bloggerne om, hvorfor de weblogger (motivation), hvordan de udvælger emner – og hvilke muligheder og begrænsninger de selv ser i mediet. Jeg har i dag gennemført mit første interview med Thomas Madsen-Mygdal. Det interessante i samtalen med Thomas følger jeg op på her snarest.
Jeg vil løbende afrapportere mine resultater her i bloggen, men jeg har også planer om at lave opsummering samt en lidt tungere rapport – der også gerne skulle indeholde nogle kvantitative overvejelser (hvor mange weblogs findes i dk? hvem skriver dem? hvor mange læser dem? hvilke emner blogges der især om? ) Alle tips og ideer og forslag til min undersøgelse hilses velkommen.
Hans Henrik H. Heming skriver
Hej Trine
Jeg vil meget gerne modtage din rapport – hvis den altså bliver offentlig tilgængelig 🙂
De bedste hilsner
Hans Henrik