hovedetpaabloggen.dk

Arla blogger. Det ved alle der følger med her. Og Arla har gennem de sidste 3 år blogget om mange forskellige emner. Udfordringer med mælkepriser, boycot i Mellemøsten, drilske skruelåg – men også om opskrifter, om madtrends og tendenser.

Og nu sker der så igen noget nyt. Arla lancerer nemlig som den første store fødevarevirksomhed i Danmark et sted, hvor eksperter og professionelle “madnørder” kan dele deres visioner om fremtidens måltider med hinanden.

Arla skriver selv om sitet:

“Velkommen til idéportalen fremtidensmaaltider.dk. Her kan professionelle, der arbejder med fødevarer, ernæring, og kommunikation komme med ideer til udvikling af fremtidens måltider.”

Sitet hedder fremtidensmaaltider.dk – og Socialsquare (min arbejdsplads) har bygget det.

Desværre fik siden en meget hård opstart. Vi oplevede nemlig for første gang nogensinde i Socialsquare et alvorligt servernedbrud, der også medførte egentlige datatab. Heldigvis kunne data genskabes og siden er oppe igen – men siden venter spændt på mange flere ideer og input til, hvad vi mon spiser og hvordan vi ser måltidet fremover?

Personligt håber jeg jo ofte på en lille pille, der kan erstatte måltiderne et par aftener om ugen (så jeg kan spare noget tid) :-) og så på meget mere super fastfood, der er sund og ernæringsrigtig – men det er jo lige præcis sådan nogle ideer, jeg fremover kan kigge efter på fremtidensmaaltider.dk.

Vi holder fødselsdags- og sommerfest i Socialsquare på fredag. Vi synes, der er meget at fejre:

Det er i disse dage 3 år siden Socialsquare startede (det svarer vel så til 10 internet-år eller hvad?).

Vi er mange flere ansatte og partnere end vi var – og hvis du kommer forbi, kan du for eksempel møde Natasha Friis-Saxberg som er vores nye direktør, Andreas Lloyd som er vores nye antropolog, Martin Sønderlev som er vores nye ekspert – og så selvfølgelig verdens måske hårdeste (og bedste) projektpilot Magnus Christensson.

Vi har også flere kunder :-) Og vi er bare så glade for alle de mennesker ude i organisationerne, som faktisk tør genopfinde deres kommunikation, deres kurser, deres borgerinddragelse, deres interne processer, deres websites og deres kampagner – og som vælger at samarbejde med os undervejs.

Vi skal have ny identitet – og du kan godt begynde at glæde dig – det bliver SÅ lækkert!

Og vi får nyt website (så jeg har faktisk ikke tid til at sidde her og blogge – det er ren overspringshandling! Selv om vi allerede har besluttet, at sitet selvfølgelig er i Beta på fredag, for der er liiiige et par småting, der ikke bliver helt klar…)

Hvis du har lyst til at kigge forbi til en fadøl og en snak om social genopfindelse, er du velkommen – send mig en mail på trinemaria@socialsquare.dk – eller smid en kommentar her… (og hvis du allerede har meldt dig til, fordi du har modtaget en eller flere spam-mails fra os, behøver du ikke gøre det igen :-)

Nu har vi den interessante situation, at Post Danmark har startet en weblog – hvilket i sig selv ikke er så interessant, men hæng på et øjeblik, så kommer pointen :-)

Bloggen skrives af kommunikationschef Lars Kaspersen og i følge hans første og foreløbig eneste blogindlæg, er det meningen, at Post Danmark på bloggen vil tale med kunderne om udviklingen af virksomheden.

Men det der reelt sker (i de foreløbig 66 kommentarer på bloggen) er, at kunder brokker sig over for sent leveret post og at medarbejdere og tidligere medarbejdere taler frit fra leveren om, hvordan de oplever arbejdspladsen Post Danmark – og de forandringer, der er indført.

Her er for eksempel en kommentar fra et postbud, som ellers har fået en opfordring (fra en anden medarbejder i Post Danmark) om at medarbejdere IKKE skal skrive på bloggen:

Jeg synes nu at vi postbude som er nederst i hierakiet skal have lov til at ytre vores mening på samme niveau som kunderne. De nye tiltag rammer først og fremmest budene og kunderne. Og det at ytre sin negative mening i Nyhedsposten bliver i 9/10 tilfælde besvaret med et ligegyldigt svar fra en leder som ikke selv befinder sig i nærheden af problemet, hvis det da overhovedet bliver besvaret.

Føler desværre ikke at jeg er ansat i en virksomhed hvor lederne lytter hvis man har en mening der ikke lige stemmer overens med deres. Derfor vil jeg have lov til at debattere situationen i Post Danmark på lige fod med kunderne. Jeg har store forståelse for mange af tiltagene, men synes at effektiviseringstiltagende er blevet besluttet hen over hovederne på os det rammer.

Og både kundeklager og medarbejderdebat på bloggen er klassiske eksempler på, at hvis der ikke er andre steder, man kan komme i dialog, så bliver bloggen ventilen.

Vil du for eksempel mene, det er lettest at skrive en kommentar på en blog – eller at klage over for sen post her:

Jeg ved godt, hvad jeg gør, næste gang jeg skal brokke mig :-)

Jeg håber bare ikke, Post Danmark lader sig afskrække? Det er jo en gave rent faktisk at kunne læse om kundernes forventninger (også dem man ikke indfrier) og om medarbejdernes tanker om virksomheden.

Og løsningen ligger efter min mening lige for. Lav nogle flere åbne indgange til Post Danmark.

Lav for eksempel en blog for medarbejdere (eller en anden form for dialog-redskab). Måske på intranettet eller eksternt, hvis man har mod på rigtig åbenhed og gerne vil have både tidligere og potentielle medarbejdere med i debatten?

Start derudover en blog for kundeservice, hvor medarbejdere svarer på kundernes klager og forklarer regler, procedurer og hvad Post Danmark gør for at gøre det lettere/bedre for kunderne at være postmodtagere.

Sørg så for at alle blogs læses af nogen fra ledelsen/ nogen med ansvar, som faktisk lytter, kommenterer og som bruger input fra både medarbejdere og kunder i beslutningsprocesserne. Sikke en reklame for en moderne virksomhed :-)

UPDATE 30.05.2008: Dette indlæg har været offer for servernedbrud i Socialsquare – og er derfor genskabt fra min Bloglines.com konto. Det betyder også, at jeg har tabt jeres geniale kommentarer – hjælp mig med at genskabe dem ved at skrive dem igen – eller ved at skrive en ny kommentar – tak!

Businessweek har et temanummer på vej med titlen “Beyond Blogs“.

Her opdaterer de deres berømte temanummer “Blogs will change your business” fra maj måned 2005.

Erkendelsen hos Businessweek er klar. Weblogs var ikke HELE trenden og det bliver heller ikke weblogs som instrument, der ændrer vores organisationer. Forandringen handler i langt højere grad om, hvad vi kan få ud af, at være sociale på nettet, dele informationer, finde hinanden og blive bedre og smartere til at arbejde sammen.

Og nu vil jeg jo nødig lyde kæphøj, men her er, hvad jeg skrev her på bloggen, da første version af artiklen landede i april 2005 :-)

Jeg mener stadig ikke, nøgleordet er weblogs. Det er jo ikke måden man opstiller sin hjemmeside på, der er afgørende for, om man forstår sin omverden og er i stand til at udnytte at teknologien muliggør nye relationer til kunder, aktionærer, interessenter. Det er jo samtalerne – og indholdet i samtalerne, der gør forskellen. Og samtalerne finder ganske rigtigt i øjeblikket sted i weblogs, men også i debatfora, på malinglister – og de vil givetvis fremover befordres af teknologier, vi endnu ikke har hørt om eller opfundet.

Skægt at læse i dag – tænk at jeg allerede dengang vidste at der ville komme tjenester som Facebook og YouTube (LOL) :-)

BusinessWeek opdaterer også deres artikel på nettet – hvilket er en vældig god idé – for den ligger meget højt i søgningen på Google – hvis man leder efter business og blogging – og det er der jo stadig mange, der gør :-)

(Den opdaterede artikel er her!)

Den nye historie er her med en stribe erkendelser:

Three years ago, we wrote a big story—but missed a bigger one. We focused on blogs as a new form of printing press, one that turned Gutenberg’s economics on its head, making everyone a potential publisher. (…)

But blogs, it turns out, are just one of the do-it-yourself tools to emerge on the Internet. Vast social networks such as Facebook and MySpace offer people new ways to meet and exchange information. Sites like LinkedIn help millions forge important work relationships and alliances. New applications pop up every week. While only a small slice of the population wants to blog, a far larger swath of humanity is eager to make friends and contacts, to exchange pictures and music, to share activities and ideas.

These social connectors are changing the dynamics of companies around the world. Millions of us are now hanging out on the Internet with customers, befriending rivals, clicking through pictures of our boss at a barbecue, or seeing what she read at the beach. It’s as if the walls around our companies are vanishing and old org charts are lying on their sides.

Jeg glæder mig helt klart til nummeret lander. (Og det er så landet for flere dage siden – og jeg synes artiklen er glimrende!)

Jeg bliver tit spurgt hvordan folk finder tiden til al den deltagelse på nettet – og i dag har jeg fået et nyt svar.

Det kommer fra denne gode præsentation af Clay Shirky – og brug lige 16 minutter her – det er bedre end tv – jeg lover det :-):

Her er Shirkys pointe kort fortalt, at når der sker social innovation, der giver nye muligheder, så er det ikke altid indlysende for os, hvad mulighederne er lige med det samme.

Da mennesker flyttede ind til byerne i starten af den industrielle revolution, så hadede de det og de første mange år var en af de drivende teknologier gin – for uden rus kunne man da slet ikke holde den nye verden med alle de mennesker ud. Først senere fandt man ud af at organisere sig, at skabe strukturer og trafikregler og at gøre det til et aktiv at vi var samlet.

På samme måde mener Clay Shirky, at vi i dag har mere fritid end nogensinde og at vi indtil videre har dopet os for at kapere denne nuvundne frihed. Vor tids gin hedder så bare tv-serier.

Hvis den samlede internetbefolkning begynder at bruge bare 1% af den tid der ellers bruges på tv på at dele viden, producere noget, bygge og deltage på nettet, så svarer det til 10.000 wikipedia-projekter OM ÅRET (regnestykket han foretager er som følger – det har taget 100 mio timer at bygge wikipedia – den samlede internetbefolkning ser 1 trillion timers tv om året)

Fascinerende – og jeg ved godt, jeg har lovet en anmeldelse af hans bog “Here comes everybody”- og den kommer lige så snart jeg får lidt mere tid – indtil da skulle du tage bare at læse bogen – den har sin egen blog her…

Jeg er til Web 2.0 arrangement i FDIH.

Lige før talte Kim Elmose som er blogredaktør på Politiken om deres erfaringer med weblogs. Han introducerer løbende nye redskaber for journalisterne og han røber at hans næste forsøg bliver at få flere i gang med at mikroblogge med Jaiku eller Twitter.

Før Kim var Thomas Kragh fra Nykredit på scenen – for at fortælle om deres erfaringer med Web 2.0 – han fortalte om deres weblogs og om deres idé-delings-platform.

Det jeg synes, var mest interessant var, at de i januar introducerede en mulighed for at kunderne kan holde videomøder over nettet med en rådgiver – og at det har været en ret stor succes med mere end 1000 gennemførte videomøder.

85% af de der benytter sig af det er mænd, 60% er eksisterende kunder og virkelig mange er godt tilfredse med formatet – som endda lige nu kræver download af program og installering.

Nu har Nykredit så besluttet at lave en version, hvor man ikke skal downloade noget, altså sådan at videomødet kan afholdes direkte i en player på nettet – og det forventer de sig en del af.

Thomas Kragh kunne også fortælle, at der er udfordringer også på indersiden af en organisation. Som regel ringer kunderne til et call-center med støj og mange mennesker der taler – og det er ikke så velegnet til den initimitet man gerne vil have i et videomøde om et huslån på 4 mio :-) På samme måde er det udfordrende for medarbejderne at de pludselig skal kunne “optræde” på video overfor kunderne – og lære endnu mere.

Senere på dagen skal Natasha – som er vores nye direktør i Social Square (mere om det senere) – tale om vores erfaringer i Social Square – og om vores procesmodel – altså hvordan vi arbejder med genopfindelse af processer og produkter for de virksomheder vi arbejder for. Jeg prøver at blogge lidt om det også :-)

(Dette indlæg kryds-blogges på Social Squares blog)…

Jeg har sagt det før, men det er længe siden :-)

Når vi taler om deltagelse på nettet, så er det en ærgerlig fejl at tro, at deltagelsen kun foregår på det indhegnede område, der kaldes “”vores website”. I mine øjne er det revolutionerende jo netop, at “det brugergenererede indhold” skabes i et distribueret netværk mellem websites – og at historierne bindes sammen af links.

Af samme grund undrer jeg mig over, at det ser ud til at Journalisten.dk ikke anvender trackbacks? Det er den funktion der gør, at læserne kan se alle de blogs/sites, der linker til en artikel.

Resultatet er, at man lige nu faktisk IKKE kan se, alle de brugere, der “genererer indhold” i forhold til Jacob Elkjærs artikel (som jeg lige skrev om her)?

De venligste bloggere har været inde og linke til deres egne blogindlæg i kommentarfeltet (for eksempel Kim Elmose, Jeppe Kabell, og Lars K. Jensen), men Journalisten viser ikke Classy, dSeneste eller Stefan Bøgh-Andersen.

Og Journalisten.dk er ikke det eneste website med deltagelse, som begår den her fejl – og som regel jo med den begrundelse at man vil minimere kompleksitet eller rettere gøre standard-blog-software, der benyttes af 100 mio mennesker bedre! Hvor ydmygt kan man egentlig gå til en ny opgave? :-).

Og nej, det er ikke en forbrydelse og der er ingen ofre – det illustrerer bare med al tydelighed, at vi altså ikke er nået særlig langt i forhold til at udnytte de teknologiske muligheder for at involvere og skabe deltagelse på nettet.

Ovre hos Journalisten har Jacob Elkjær begået et indlæg, der hedder “Stop vrøvlet om en demokratisk revolution“. Overordnet set mener han, at brugergenereret indhold i medierne ikke fungerer og at man derfor skal vende tilbage til de klassike dyder.

Og i Newsweek var der i 1995 en artikel, der hed “The internet. Bah! Hype alert: Why cyberspace isn’t, and will never be, nirvana”.

Og selvfølgelig tilgiver vi journalisten fra 1995 for det var jo delvis rigtigt, men hvis man analyserer det nærmere som Ben McConnell fra Church of the customer handler det måske også om noget andet?:

The big ideas of today, like making all of your intellectual property available for free, or launching a social network for customers or developing an extreme niche like space tourism, are easily dismissed because they’re not safe bets, and they upset the existing balances of power — two additional sources of skepticism.

Og borgerjournalistik, deltagelse på nettet, inddragelse af brugere i frembringelsen af nyheder er klart ikke hverken sikre, kendte stier eller uden konsekvenser for mediernes magt – så mon ikke det i virkeligheden er det Jacob Elkjærs artikel handler om?

Og så glæder jeg mig da bare til at se analysen af Jacob Elkjærs artikel om 13 år :-)

Jeg har smuglæst lidt i Clay Shirkys bog: “Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations” – og jeg håber at blive færdig med den i løbet af ugen der kommer.

Hovedpointen er, at det revolutionerende ved nettet som medie er, at vi kan organisere os uden organisationer – at vi med nettet kan forme grupper – løst og fast – for at tale kort sammen – eller for at starte store bevægelser, der forandrer verden.

Tidligere har det været omkostningkrævende og besværligt at forme grupper og skabe rum for samarbejde – nu er det nærmest gratis og det betyder at vi får et samfund, som er fundamentalt anderledes, end det vi havde. (Clay Shirky mener det er derfor internettet får samme signifikante betydning som den trykte presse fik – samfundet før og efter massedistribution af viden er ikke det samme – og samfundet før og efter “absurd let gruppedannelse” bliver heller ikke det samme).

Men altså mere om bogen senere – her er i første omgang vil jeg gerne dele et link til en 40 minutters video med Clay Shirkys tale på Harvard om bogen – jeg kan varmt anbefale den: Se videoen her.

Bogen har også en blog – selvfølgelig har den det! :-)

Jeg er hjemme fra ferien igen og gik i gang med at læse op på alle de blogs jeg ikke har fået fulgt i ferien. Og så stødte jeg på et fænomen, der kaldes “rickrolling”.

Kort fortalt går det ud på, at man skriver i et link: “Klik her for at se en virkelig cool video” – og så linker man til Rick Astleys “Never gonna give you up” – og så har man snydt folk – eller rettere man har “rickrolled” dem!

Fænomenet bruges nu også af demonstranter, som demonstrerer imod Scientology. (se en stribe eksempler her). De står udenfor kirkens kontorer og spiller Rick Astlay vildt højt – og bruger sangen (som – til de der ikke kender den – er totalt blottet for politiske budskaber eller dybere betydning) som “protestsang”.

Og det er da ret mærkeligt at protestere mod en kirke ved at spille/ synge linier som “never gonna give you up, never gonna say goodbye, never gonna run around and desert you….” – men omvendt oser det jo af ironi.

Og ja – der er selvfølgelig nogen (Los Angeles Times) der har haft fat i Rick Astley for at bede ham kommentere:

For his part, Astley was nothing if not modest about his new cultural role. “If this had happened around some kind of rock song, with a lyric that really meant something — a Bruce Springsteen, “God bless America” … or an anti-something kind of song, I could kind of understand that,” Astley said. “But for something as, and I don’t mean to belittle it, because I still think it’s a great pop song, but it’s a pop song; do you know what I mean? It doesn’t have any kind of weight behind it, as such. But maybe that’s the irony of it.”

Og klik her for at læse endnu mere seriøs information om rickrolling.