I den forbindelse har han lavet en søgning på Twitter (ikke svært, han har bare søgt på @ungekidd) for at se, hvad dem der følger @Ungekidd på Twitter, mener om sagen. Og i hans skærmbillede i blogindlægget kan man så se navngivne twitterprofiler, som i varierende grad støtter Kidd, forsvarer ham – og mener, han bare siger, hvad alle tænker.

Jeg tør godt afsløre, at jeg har en farmor-attitude til grimt sprog. Jeg synes det betyder noget hvilke ord man tillader sig at bruge om andre mennesker og jeg er gammeldags, når det gælder respekt – også for politikere man ikke er enig med. Det er bare ikke det mit blogindlæg handler om! :-)

Spørgsmålet der poppede op var, om Tom Jensen kan tillade sig at klippe samtaler ud af Twitter og lægge dem ind som illustration i et blogindlæg?

Blandt nogle af dem jeg følger på Twitter, kom der denne debat ud af det:

Så skal man egentlig sløre deltagerne i en samtale på Twitter i et skærmdump?

Jeg tror ikke, man skal juridisk? Twitter er som Tom Jensen siger helt åbent og det man skriver, kan ses af alle – uanset om man føler, man sidder i en lukket boble eller ej. Og det lærer man jo som Tveskov er inde på, aldrig at forstå, hvis man aldrig oplever, at tweets cirkulerer og lander steder de ikke var tiltænkt?

På den anden side synes jeg, der er en ufølsomhed i bare at udstille mennesker, som måske ikke har tiltænkt deres samtaler til min sammenhæng? Jeg er opdraget med at kommunikation afhænger af det sociale rum og derfor synes jeg ofte, det er ufuldstændigt at tage tweets eller statusopdateringer ud af rummet for at pege fingre?

Jeg gør selv meget ofte (men ikke altid) det, at jeg slører de mennesker og samtaler som jeg ikke selv deltager i. Hvis jeg finder gode eksempler på folk der er stiktossede på en virksomheds væg på Facebook, så beholder jeg måske fornavnet, men slører billede og efternavn – for jeg ved jo godt, at vreden ikke er lukket ud for at mine studerende skal sidde og analysere den.

Hvis folk derimod skriver noget sødt, smart eller klogt – eller hvis jeg selv kender dem, der skælder ud og taler dunder, så forekommer det mig mere naturligt at lade dem stå utilslørede?

Hvis du bruger eksempler og skærmdumps, hvad gør du så – slører eller viser frem? Og hvordan afgør du, hvornår hvad er passende?

Update: For en god orden skyld – jeg synes det er nemmere med Facebook venner – fordi der er tilliden jo kun til dem der er accepteret som venner. Jeg ville aldrig bruge debatter med nogen form for kontroversielt indhold fra mit feed uden at sløre identiteter. Men virksomheders sider – inklusive det folk skriver der – er jo åbne?

250 mio Facebook-brugere er blevet undersøgt for at finde ud af, hvad de deler og hvad de ikke deler og hvordan nyheder bevæger sig rundt i vores netværk. Det er Eytan Bakshy, som er PhD i informationsvidenskab og som arbejder i Facebooks eget datacenter, som har lavet undersøgelsen.

Undersøgelsen er også beskrevet i kort form og med gode illustrationer, hos Facebook selv under overskriften “Rethinking Information Diversity in Networks”

Illustration fra Facebooks egen artikel og underteksten lyder: “Figure 1: We are connected to core groups of strong ties that we interact with frequently and weak ties that we interact with infrequently. Granovetter’s hypothesis about the “strength of weak ties” states that weak ties facilitate information flow from disparate clusters of people”

Kort fortalt viser studiet, at vi selvfølgelig primært deler links og nyheder fra mennesker, som er tæt på os. Når mine venner allesammen sidder og griner af en artikel fra Ekstrabladet, så griner jeg med – og tænker at andre af mine venner også vil finde den sjov – og så trykker jeg “del”.

Denne mekanisme er en af hovedårsagerne til at internettet og sociale medier og måske i særdeleshed Facebook ofte beskrives som et ekkokammer. Vi sidder allesammen og recirkulrer de samme pointer, vi bestyrker hinanden i, at vores kulturelle billeder er de rigtige, vi opretholder hinandens spejl-billeder af, hvad der er “normalt”.

Det nye er, at studiet her viser, at vi OGSÅ deler links og informationer fra det, der kaldes “weak ties” (herhjemme ville man måske sige “flygtige bekendte”?).

“… here’s Bakshy’s most crucial finding: Although we’re more likely to share information from our close friends, we still share stuff from our weak ties—and the links from those weak ties are the most novel links on the network. Those links from our weak ties, that is, are most likely to point to information that you would not have shared if you hadn’t seen it on Facebook.”

Hvis en jeg kender flygtigt deler noget spændende, så læser jeg det, selv om det måske er fra en kilde, jeg aldrig selv ville opsøge. Og måske deler jeg det videre. Fordi jeg så kan være “først” med noget, som ingen andre har delt før eller fordi jeg synes min nyopdagelse bør deles med mine venner tættere på. Det handler måske om selvfremstilling, for meget af det vi gør i sociale netværk, handler jo om at gøre os selv mere interessante – og der virker det måske bedre at fortælle noget nyt, end at linke til endnu en historie fra Berlingske?

Det jeg synes er mest interessant, er at fordi Bakshy i undersøgelsen har haft mulighed for at “lukke” af for links fra løse/fjerne forbindelser, så kan han faktisk med en vis kraft konkludere, at hvis vi IKKE får disse nyheder, links, input fra de fjerne ender af vores netværk, så er der historier, vi går glip af. De fjerne forbindelser leverer ganske enkelt frisk luft fra kilder som vi ellers ikke kommer i nærheden af. De flygtige bekendtskaber udvider vores horisont og gør hele netværket klogere.

Jeg synes resultatet er opløftende. At nettet ikke er så klaustrofobisk som vi måske ellers gik og troede.

Og to tanker melder sig hos mig: Den første er at jeg vil opmuntre flere til at lukke Facebook mere op – få nogle flere flygtige bekendtskaber og lær noget nyt :-) Den anden er, at jeg synes Facebook skal bruge den nyerhvervede viden til at blive et mere åbent og nysgerrigt netværk. jeg vil gerne bede om en knap der hedder “Jeg er nysgerrig” som sætter mig i forbindelse med andre der har læst samme historie – eller som viser mig, hvad de ellers linker til af gode historier. Eller måske bare en funktion, der giver mig mulighed for at se “hvad taler mine venners venner – og deres venner om lige nu”?

Læs selv artiklen hos Slate her
Eller læs mere om studiet hos Facebook

Der skete store ryk i forhold til den tid og opmærksomhed sociale medier og især Facebook fik i virksomheder og i medierne og det betød masser af sjove opgaver for mig og mange spændende samtaler med folk om online identitet, om virksomheder der smisker for kunderne på Facebook, om værdien af Twitter og LinkedIn i jobsøgning og om det er rimeligt at slette kommentarer, hvis bølgerne går højt – for bare at nævne nogle få eksempler.

For at takke for alle samtalerne og snakke lidt om, hvad 2012 mon bringer holder jeg nytårskur i Hvalsø Bio onsdag d. 18. januar, kl. 19:30 og jeg ville blive glad for at se dig.

I Hvalsø Bio starter vi med at se filmen “The Social Network” om Facebook og Mark Zuckerberg, som vakte stor debat da den havde premiere i 2011 – fordi ikke alle var enige om, om det var den “sande historie” om tilblivelsen af Facebook.

Efter filmen tager vi en kort snak om Facebook. Jeg siger noget i ca. 10-15 minutter om året der gik. Danmarks førende Facebook-ekspert Mikael Lemberg (som nu er ansat af Facebook i Dublin og derfor flytter pr. 1. februar) siger noget om Facebook i 2012. Bagefter er der tid til lidt fælles refleksion over året der gik, filmen, facebook og fremtiden og jeg giver et glas champagne!

Hvis du vil med og ikke har fået en direkte invitation fra mig, kan du sende mig en mail på trinemaria@gmail.com – jeg har ca. 10 fribilletter tilbage. Alternativt kan du selv købe en billet på Hvalsø Bios website til filmen som kun vises d. 18. januar (og for 65 kroner kan du så stadig både se film, overvære oplæg, deltage i snakken og få et glas champagne)

PS: Jeg ved, at Hvalsø Bio virker som meget langt væk for nogle af københavnerne, men som serviceoplysning kan jeg fortælle, at man kan tage toget direkte fra Kbh H kl. 18:36 og være i Hvalsø 19:18 – og hele vejen i toget kan man jo checke twitter, facebook og læse blogindlæg på sin smart-phone :-) Håber at se mange af jer!

Historien handler om, at TelePrisTjek.dk, som er en service, der gør det muligt at sammenligne priser på telefoner, mobilabbonnementer og bredbånd online – og som også har en Facebook-side til debat – har oplevet at Telenors medarbejdere anonymt og uden at fortælle, at de arbejder i branchen, har deltaget i debatter på Facebook (formodentlig med fordelagtige informationer om Telenor) og at de senere har slettet selvsamme indlæg og debattråde.

TelePrisTjeks version af historien kan du læse her

Og Facebook-siden ser lige nu sådan her ud:

I den slags tilfælde er det selvfølgelig svært at sige, om de pågældende medarbejdere selv har fundet på at blande sig (frustrerede medarbejdere som er trætte af at deres virksomhed ikke bliver forstået kan jo godt koge over) eller om der er andre i organisationen, som har lagt en taktik og bedt medarbejderne om at lægge facebookprofil og ry og rygte til.

Uanset hvad, er det ikke smart. Anonyme forsvar/forklaringer, der viser sig at komme fra virksomhedens egne medarbejdere kommer altid til at fremstå ret patetiske. Især fordi gode selskaber, med gode produkter og god service typisk har RIGTIGE kunder, der tager dem i forsvar – og det virker ligesom mere troværdigt! :-)

Historien fik mig til at tænke på 3 evigt aktuelle gode råd til Social Media Politikken:

1. Vær dig selv
Det vigtige er, at understrege overfor medarbejderne, at når de taler om noget som helst, der har en eller anden sammenhæng med deres arbejde, så SKAL de gøre eksplicit, tydeligt og klart opmærksom på, hvor de arbejder. Alt andet vil blive opfattet som forsøg på manipulation – og dette gælder både, hvis man har noget pænt at sige om sin egen virksomhed og hvis man har noget mindre pænt at sige om andres. Hvis man bliver fanget i at debattere virksomheden, branchen, konkurrenternes produkter eller andet arbejdsrelateret anonymt (og det bliver altså ofte opdaget) kan det sætte virksomheden i et dårligt lys.

2. Vær venlig
Masser af debatfora er fyldt med sure hønisser der skælder hinanden ud og kalder hinanden og hinandens produkter ved navne. Det er derfor forståeligt, hvis medarbejdere af og til bliver trætte af kritik, de ikke føler er fair. Men som ansat i en virksomhed, skal man ikke deltage i debatter, hvor man ikke kan være venlig eller hjælpsom. Det betyder ikke, at man ikke kan blande sig i kritiske debatter, men det skal være fordi, man høfligt og venligt kan bidrage med information, fakta eller viden, som kan gøre debatten bedre – ikke for at råbe bandeord efter de andre.

3. Lad være
Hvis medarbejderen ikke kan være venlig, for eksempel fordi han er rasende, synes de andre i debatten virker som idioter eller er træt, så er det vigtigt at understrege at det er bedst, at lade være med at blande sig, hvis man er i dårligt humør.

(Bemærk – dette gælder arbejdsrelaterede emner. Hvis man har lyst til gensidig hovedafrivning på Nationen, når man er kommet hjem, så er der ytringsfrihed i Danmark og man skal bare give den gas. Dog er det en fordel at være klar over at potentielt kommende arbejdsgivere kan finde på at Google dig – og hvis du er typen der ofte skriver “Nazist”, når det du mener er “Jeg er uenig”, så kan det godt skade dit personlige omdømme, men det er et andet blog-indlæg!)

4. Spørg chefen
Hvis det er grim kritik, som medarbejderen mener, der skal reageres på, uden at han lige ved, hvordan, er det vigtigt at understrege i politikken, at der er en chef, en ansvarlig for sociale medier eller en kommunikationschef, som kan hjælpe. Det er af samme grund ikke en god idé at overlade ansvaret for kommunikationen i sociale medier til en enkelt medarbejder eller 2.

Har du andre gode råd, så del dem meget gerne i kommentarerne!

Her får en fyr, der hedder goobie55 på YouTube “leveret” en ny computerskærm med FedEx:

Han optager episoden og skriver følgende som kommentar på YouTube:

“Here is a video of my monitor being “delivered”. The sad part is that I was home at the time with the front door wide open. All he would have had to do was ring the bell on the gate. Now I have to return my monitor since it is broken.”

Videoen er set 4 millioner gange og har mere end 16.000 kommentarer – og FedEx har af samme grund været nødt til at reagere med en video, hvor de undskylder og også forklarer, hvordan de bruger videoen til at blive bedre:

MEN bemærk venligst at selvom FedEx har lavet et video-svar 2 dage efter den oprindelige video – så er deres svar altså kun set 4000 gange. Der er meget langt op til de 4 mio. visninger og det der vil stå tilbage er at nogle FedEx-ansatte er ligeglade med de varer de skal levere.

Jeg hæfter mig derudover ved at Mathew Thronton fra FedEx siger at manden ikke længere arbejder med kundekontakt – men ikke at han er fyret.

Personligt synes jeg det er voldsomt, at fyre folk der begår en enkelt fejl. Jeg tror på, at man får bedre medarbejdere ud af at finde ud af, hvad der foregår i deres hoveder og få dem til at hjælpe med at fikse problemerne, hvis man kan. Jeg siger ikke det altid kan lade sig gøre – og jeg aner ikke hvorfor FedEx manden smed skærmen indover hegnet. Men hvis der nu var en (god) grund, at han havde for travlt, at han lige var blevet bidt af en hund eller overfaldet af en sur kunde, at trafikken var desperat – eller et eller andet andet seriøst, så kunne det måske tilmed virke stærkere at fortælle, hvad der foregik – i stedet for at sende chefen på gaden med højtlæsning af en pressemeddelelse?

Hvis manden derimod virkelig bare hader sit job? Så er der jo god grund til at få det ud i lyset og opfordre ham til at finde et andet :-) for ansatte i service, som virkelig hader at udføre service, fungerer bare ikke!

Casen er fundet på Whale Oil Beef Hooked

Det mest interessante er efter min mening, at forbrugerombudsmanden understreger, at man principielt ikke må bruge konkurrencer eller andre former for fordele til at få sine fans til at “like” eller på anden vis sprede budskaber “via elektronisk post”:

“3.3. Erhvervsdrivende må ikke præmiere eller på anden måde belønne brugerne af det sociale medie for at foretage handlinger, som medfører, at den erhvervsdrivendes markedsføring videresendes eller spredes til andre personer, der ikke har anmodet om den kommercielle henvendelse, ved brug af elektronisk post(13).

Selvom en brugers handling medfører, at den erhvervsdrivendes markedsføring spredes på anden måde end ved brug af elektronisk post, bør den erhvervsdrivende ikke præmiere eller på anden måde belønne brugerne af det sociale medie for at foretage sådanne handlinger.”

Spørgsmålet er så, hvad der definerer “elektronisk post” og her er forbrugerombudsmanden ret grundig i beskrivelsen af blandt andet Facebook:

“12. På det sociale medie Facebook har erhvervsdrivende mulighed for at sende beskeder til brugernes indboks eller slå meddelelser op på brugernes profil (væggen). Sådanne meddelelser må anses for at være elektronisk post.

Bannerannoncer kan formentlig ikke anses for at være elektronisk post, da meddelelserne næppe lagres indtil de hentes af modtageren, og da de formentlig heller ikke kan anses for sendt til en bestemt modtager.

Meddelelser, som viser sig på facebookbrugerens ”startside” under ”nyheder”, bliver formentlig som følge af Facebooks tekniske indretning hentet af modtageren. Det kan derfor give anledning til tvivl, hvorvidt sådanne meddelelser kan anses for omfattet af definitionen på elektronisk post:

Beskeder til startsiden kan komme i form af opdateringer fra en erhvervsdrivende, som brugeren tidligere har tilkendegivet at ”synes godt om”. Sådanne beskeder, som formentlig ud fra en teknisk betragtning må anses for hentet, kan brugeren undgå at modtage ved, at brugeren fjerner sin tilkendegivelse. På den baggrund kan disse opdateringer ikke anses for at være omfattet af definitionen af elektronisk post.

Beskeder til nyhedssiden kan også komme fra brugerens venner, når vennerne selv eller andre slår noget op på deres væg. Når vennerne fx ”synes godt om” en erhvervsdrivende eller deltager i konkurrencer eller lignende på Facebook, vil en besked herom vise sig på vennernes væg, hvorfra det spredes til brugerens startside. Brugeren kan naturligvis undgå at få sådanne opdateringer ved helt at udelukke den pågældende fra vennekredsen. Men hvis brugeren ikke ved hjælp af egne indstillinger kan sortere i meddelelserne fra vennekredsen for derved at undgå at få kommercielle meddelelser, må sådanne kommercielle meddelelser, som brugeren ikke kan undgå at modtage, efter de nordiske forbrugerombudsmænds opfattelse, formentlig anses for omfattet af reglerne om markedsføring ved brug af elektronisk post.

Anvendelse af delefunktioner mv. til spredning af kommercielle budskaber synes imidlertid almindeligt accepteret. På den baggrund vil de nordiske forbrugerombudsmænd indtil videre have fokus på de mere aggressive former for spredning, hvor spredningen ikke alene beror på brugerens ønske om at videregive budskabet, men hvor den erhvervsdrivende skaber et særligt incitament til at sprede det kommercielle budskab ved fx at belønne brugeren for at dele. Se mere om præmiering under pkt. 3.3.”

Jeg læser det sådan, at forbrugerombudsmanden og de nordiske kolleger primært vil gå efter virksomheder der i forvejen bryder Facebooks regler – for Facebook tillader jo principielt heller ikke at man laver konkurrencer hvor deltagelsen foregår ved at man “liker”, kommenterer eller på anden måde skal spamme sine venner med deling.

Hvis du er interesseret i flere detaljer om Facebooks konkurrence-regler er der informationer hos:

Hans Tosti som har en Facebook-side om konkurrencereglerne her

Konfo, som har udarbejdet en guide til reglerne

Wangs hovedpointe er, at masser af virksomheder måske nok er i gang med at oprette sig på sociale netværk, men de får ikke nok ud af indsatsen, fordi de ikke går systematisk til værks.

Jeg er enig med mange af hans overvejelser – også selv om jeg måske synes, han på klassisk konsulent-facon overdriver farerne ved at lære at køre bil ved at gøre det. (Personligt har jeg det sådan, at uanset hvor meget træning og hvor mange kurser du tager afsted på/ sender medarbejderne på, så kan du ikke lære at ride ved at læse bøger om heste – heller ikke selv om jeg er læreren!)

3 ting er efter min mening især væsentlige, når virksomheder skal planlægge deres indsats:

1. Find forretningsmæssige mål, som understøttes af sociale medier.
Lad være med at lave en Facebok strategi. Du har heller ikke en Power Point strategi og Facebook er en platform – ikke en strategi. Find i stedet de processer og de mål, hvor Facebook kan understøtte jeres arbejde.

Vil I have flere loyale kunder? Vil I sikre at det er synligt, at I har super kundeservice? Vil I innovere mere sammen med kunderne? Vil I sikre at de kunder, der er vilde med jer får en aktiv rolle som ambassadører? Vil I gøre jer selv mere synlige overfor specifikke målgrupper? Der er masser af målsætninger som kan nås ved brug af Facebook, men hvis I ikke aner, hvad I ønsker at opnå, bliver det svært at måle, om det I gør er det rigtige.

2. Lav træning og måske et sæt guidelines
Sørg for at de medarbejdere som skal smide sig for løverne og være jeres ansigt udadtil er trygge ved situationen. Det bliver de primært ved, at de ved hvad der forventes og hvad de skal lave. Det hjælper også at de har prøvet det i en sandkasse og ved hvordan de kan slette et svar der ikke lige blev helt færdigt – eller en åndsvag kommentar fra et brokkehoved der har drukket for meget snaps.

Guidelines er efter min mening kun smarte, hvis de udarbejdes i en proces sammen med dem der skal efterfølge dem. At lave guidelines med løftede pegefingre og smide dem på intranettet som et eller andet regelsæt som direktionen har vedtaget, har ofte en kedelig bi-effekt. Medarbejderne tænker at det er lettere ikke at nævne noget med arbejdet på sociale medier, for så gør man stensikkert ikke noget forkert. De positive, gode guidelines handler om, hvad man søger at opnå og hvad man synes medarbejderne skal være opmærksom på.

3. Team og ledelse
Sæt et hold. Hvis der kun er en enkelt medarbejder, som forstår sociale medier, er det både ærgerligt for virksomhedens relationer, hvis han/hun forsvinder – og ærgerligt for personen at skulle bære opgaven alene. Sørg som minimum for at medarbejderen er med i et netværk af andre social media ansvarlige fra andre virksomheder, så der findes nogen at tale problemstillinger og løsninger igennem med.

Sørg i samme ånd for at ledelsen bakker op. Gerne synligt. Hvis chefen siger det er vigtigt, så er det nok vigtigt og hvis chefen belønner gode resultater og begynder at opstille mål, der skal nås her også, så stiger værdien og interessen som regel også.

Og når alt det er sagt, så synes jeg jo bare at mange flere virksomheder skal overveje, om ikke der er noget, de kan gøre smartere for/ sammen med deres kunder ved at være mere synlige og mere til stede i sociale kanaler.

Relaterede links:

Jeremiah Wangs præsentation er også tilgængelig på Slideshare – find den lige her.

Derudover er der masser af præsentationer fra hele Le Web tilgængelige på deres website.

Og endelig læste jeg tidligere i dag denne interessante artikel hos Forbes om, hvorvidt sociale medier er det samme som social business? Her er IBM case og der er gode pointer.

Og denne er da virkelig god.

Det starter med den her grimme video af en betjent, der bruger peberspray mod studerende, som om var det saftevand:

Og så er der nogen, der begynder at bruge betjenten kreativt i Photoshop:

Og pludselig er han alle steder, i mange situationer – og alle med det formål at vise, hvor absurd hans opførsel er:

Men det stopper ikke der, for her tager dette meme en ny drejning.

En nyhedsoplæser på Fox News, Megan Kelly forklarer at Peberspray jo egentlig bare er en slags fødevare (!) – og straks går internettet i gang med at lade hende bortforklare alt muligt andet:

Der er mange flere detaljer om udviklingen hosKnow Your Meme, som også har alt om mange andre memer.

Og et meme som har kørt i årevis er jo LOL CATS som du finder lige her i stride strømme: http://icanhascheezburger.com/ (men pas på – det er seriøst nemt at spilde lang tid på den side!)

Den handler blandt andet om at de fleste unge (69%) overvejende mener sociale netværk er rare steder at opholde sig, men at en del (20%) faktisk oplever at deres netværk mest er ubehageligt – 11% siger “det kommer an på”.

Så ingen tvivl om, at mobning, intriger og ungdomsproblemer også har fået plads online (min umiddelbare tanke er at det liv man har online spejler det liv man har andre steder – og de fleste teenagere oplever vel konflikter med veninder og venner og kærester og ex-kærester, mens deres personlighed er på raketfart mod modenhed?)

i en bisætning får undersøgelsen så nævnt, at der er flere voksne end teenagere, der oplever at sociale netværk på nettet er rare steder:

“At the same time, in a similar question asked of adults 18 and older, 85% of social media-using adults reported that people are mostly kind to one another on social network sites, while just 5% felt that people are mostly unkind.”

Det må da siges at være gode nyheder at så mange melder tilbage fra internetfronten, at de mennesker, de er gode venner med i virkeligheden også er gode til at være venner på Facebook.

Eller omvendt – dejligt at det kun er 5% som har fået lukket deres dysfunktionelle familiemedlemmer og kedelige kolleger eller ondskabsfulde intrigemagere indenfor i varmen. Skønt, at det trods alt ikke fylder mere.

Og mit lille tip, hvis en af dine venner på Facebook opfører sig træls, er at du bruger følgende funktion (undskyld Gunnar – du er ikke skjult – du statuerer bare et eksempel):

Du kan enten vælge kun at få de mest vigtige opdateringer – eller du kan helt afmelde abonnementet = holde op med at se personens opdateringer.

Og nej der bliver ikke sendt en mail til personen. Den eneste måde han/hun opdager det på er, når de aldrig hører fra dig og hvis de er tilstrækkeligt selvoptagede eller har meget travlt med at bygge intriger, så tror jeg ærlig talt ikke de opdager, at du er forsvundet.

Det er altså den slags grovsortering, man bare ikke kan lave juleaften eller på en bar en sen fredag. Måske er det derfor de fleste af os er så glade for Facebook?

Og ja – hvis du fortryder og GERNE vil se din svigermors opdateringer igen, når du er kommet dig over julen, så går du ind på hendes side og klikker “Opret abonnement” og vupti har du hende igen i dit newsfeed… og nej – det får hun heller ikke en mail om… :-)

For det første bruger jeg Endomondo. Det er en applikation som jeg har på min iPhone og altså i lommen, når jeg løber. Endomondo hjælper mig med flere ting. Den tegner mine ruter på et kort, holder styr på hvor langt jeg har løbet og fortæller mig i hovedtelefonerne når jeg har løbet 1 km og i hvilket tempo, hvilket får mig til at løbe (lidt) hurtigere. Endomondo hjælper mig også med at se hvor langt jeg har løbet i denne uge, i denne måned og siden jeg startede for 80 løbeture siden.

For det andet har jeg koblet min badevægt (som har indbygget wifi og selv kan opdatere Twitter og Facebook med hvad man vejer) op på Endomondo, så jeg får grafer over min vægt også.

Det mest motiverende for mig er imidlertid at mine venner på Endomondo kan give mig “peptalks”. De kan se at jeg er ude og løbe og svede og så kan de indtaste en sætning (på engelsk) som Endomondo-damen så læser højt for mig ude midt i skoven. Som regel lyder en peptalk noget i retning af “if you run 10K I will buy you a beer” eller “go go go – you can run faster”. Ikke stor poesi, men lige akkurat det, der skal til for at jeg griner og løber lidt længere, hurtigere eller bare lidt mere.

En af mine venner på Endomondo har her i oktober 2011 startet “Lejremesterskaberne” som en udfordring/ challenge på Endomondo. Det er meget enkelt. Alle der bor/løber i Lejre Kommune kan deltage (man melder sig ind via Endomondo) og målet er at løbe flest mulige kilometer i oktober. 1. november mødes vi så ovre ved Ledreborg slotspark og uddeler præmier.

For det andet bruger jeg Twitter. Mange af mine løbekammerater på Endomondo har jeg nemlig mødt på Twitter. Det udvider radius for løbevennerne betydeligt, for vi har også en konkurrence på Endomondo nemlig “Twitterchallenge”. I al sin enkelthed går den ud på at løbe flest muligt kilometer i 2011. Jeg er langt bagud og det er fuldstændig lige meget. Det der er sjovt er at vennerne på Twitter følger med i løberiet og at jeg har fået mange flere løbevenner, end jeg har på stierne.

Det er jo er de færreste der ligefrem hænger ud dagen lang på Endomondo, men på Twitter opdager man oftere når nogle af løbevennerne starter en løbetur (man kan sætte Endomonodo op til automaitsk at smide det på Twitter, når man starter applikationen) og så kan vennerne se, at det er nu, de kan lave peptalks og efterfølgende kommentere på, hvor ufattelig langsomt det går!

Omvendt er jeg helt med på at det er irriterende for alle, der ikke løber og som er ligeglade med, at jeg igen spæner rundt i skoven – og derfor bruger jeg også kun den automatiske dele-funktion til Twitter her i oktober (mens vi løber Lejremesterskaberne) så pr. 1. november stopper jeg med at vælte #Endomondo snak ud på min twitter-profil igen.

God efterårsferie og god løbetur i skoven, hvis du er til den slags!