Så vil jeg klart anbefale dig at følge bloggen USA Nu, som skrives af Morten Bay og min gode Facebook-veninde Annegrethe Rasmussen, som begge bor og arbejder i USA og som begge har stor erfaring med analyser af tendenser og politik.

Vidste du for eksempel at Obama for første gang i lang tid fører over Mitt Romney i en meningsmåling…

Eller at Donald Trump nu anbefaler Mitt Romney

Jeg selv kan godt få primærvalgs-forstoppelse, men jeg kan alligevel ikke lade være med lige at checke, hvordan det står til – sikkert fordi USA inde i mit hovede (uanset at Kina nu har fået sin egen sektion i Economist) er verdens førende land og fordi jeg stadig bilder mig ind, at det får betydning for verdens-udviklingen, hvem der vinder næste præsident-valg i USA :-)

God læselyst – bloggen er lige her, men pas på, hvis du har en tendens til så liiiige at skulle have alle detaljer med – for dem er der nok af!

Jeg laver især foredrag og oplæg på stribe. De sidste har uger har jeg både fået lov at holde oplæg om Facebook for kommunikatører, kursus om LInkedIn for ingeniører og indlæg om sociale medier som strategisk redskab for biblioteker. Derudover har jeg lavet workshop om at bygge community.

Jeg har også læst en hel masse spændende eksamensopgaver fra mine kursister på Kommunikation 2.0 på Update. Opgaverne handler om social media strategier eller social media kampagne planer. Fredag og mandag skal jeg have dem til eksamen – det er min første og jeg tror jeg er ligeså nervøs, som de er.

Social media strategi til kommune
Derudover har jeg gjort elementer af et social media strategi-proces-oplæg til en kommune færdigt. Jeg har tilføjet nogle beskrivelser af fordele og ulemper ved forskellige sociale værktøjer til et oplæg, jeg leverede i sidste uge – og som havde fokus på, hvordan man finder ud af, hvad der skal være i en social media strategi – og hvordan man tilrettelægger en proces der gør, at strategien også kan føres ud i livet.

Interne uddannelsesprogrammer om sociale medier i større virksomheder
Og endelig har jeg fået lov at nærstudere tankerne om et social media academy i en større dansk virksomhed. De er på rette vej og har gjort sig en masse tanker om, hvad virksomheden skal opnå med at være mere aktive på nettet – og mit bidrag er så nogle overvejelser om, hvordan de konkret får klædt med medarbejderne på til at føre strategien ud i livet.

Hvad kommer der på bloggen i de kommende uger?
Jeg håber meget, at jeg snart kan dele nogle tanker efter at jeg 1. april fik et interview med Vice President for Social Media i Dell Manish Mehta i Round Rock i Texas.

Det var fantastisk spændende at se Dells social media organisation og inspirerende at snakke med Manish Mehta om deres tanker og overvejelser – og som sagt glæder jeg mig til at dele noget af den læring med jer – jeg har seriøst bare ikke et ledigt øjeblik, før jeg er tilbage efter Bededagsferien.

Kort sagt – Trine-Maria blogger ikke, fordi hun har for travlt med at lære andre at blogge – og ha nu et dejligt forår til vi ses på bloggen igen! :-)

Endnu engang TAK for de mange bidrag – det er jo UTROLIGT så hjælpsomme I er! :-)

“@navn” i parentes henviser til den person, der anbefalede mig bloggen. Du kan roligt gå udfra, at den der har anbefalet en bestemt blog, som du synes er spændende, også er relevant at følge på Twitter – og strør om sig med links til andre fantastiske sites.

Jeg har tilladt mig at tilføje nogle af mine egne yndlingsblogs (der hvor der ikke er noget twitter-handle).

God fornøjelse!

Personlige, hverdag, rejser, billeder, webdesign, yoga
Copenhagen Follies (@Jenniecph)
CCTV (@malenehald)
Dooce (@morgenthaler)
Blurbomat (@morgenthaler)
Lisa Risager (@labeet)
Forhistorier (@labeet)
Lone Gunman (@bering)
Joe.My.God (@lpfischer)
Birgittes Yoga (@worsaae)
Eolake Stobblehouse (@TwomasC)
Letters from the end consumer (@jenniecph)
Frank Chimero (@tveskov)
UnderbaraClara (@linnkatarina)
Annika Bäckström (@linnkatarina)
Kammertonen (@TrineLouise)
dSeneste (@LDaugaard) (@tmejer)
Stenstropedia (@jeppeengell)
Slagt en hellig ko

Inspiration, arbejdsliv, talent, ledelse, enterprise 2.0, humanistisk viden, hjernen, social business, jobsøgning, rekruttering,
Human Capital League (@jsaaby)
ELSUA (@jsaaby)
Bloc-Notes de Bertrand Duperrin Fransk! :-) (@jsaaby)
The FASTForward Blog (@jsaaby)
Chief Happiness Officer
Claus Buhl
A Relationship Economy (@jsaaby)
Blogs Version2 (@qedtherese)
Boing Boing (@annaebbesen)
The Obvious
Mind Hacks
Virkeligheden
Notes from Classy
Emme
Media Influencer
Presentation Zen
Jon Lund
Common Craft

Sjov
Wulffmorgenthaler (@qedtherese)
The Oatmeal
Stejl Fart

Film, video
Videogum (@bering)

Feminisme, valg, politik, USA
Feministing (@lpfischer)
The Angry Black Woman (@lpfischer)
Bom & Bjerke (@labeet)

Tech, tech-sladder, gadgets, nye sociale tjenester og tal
ReadWriteWeb (@jsaaby)
Techchrunch (@nitoen)
Sociological Images (@lpfischer)
Techdirt (@tmejer)
Dorte Toft
Daring Fireball (@tmejer)

Design, inspiration, tegninger, fotos, luksus, skønhed
Luxist (@jsaaby)
SwissMiss (@malenehald)
Design Mind (@Sofus)
The Inspiration (@sommerglaede)
Information Is Beautiful
Drawn (@malenehald)
Mush.dk (@malenehald)
Beast Pieces (@malenehald)

Mad
Anarkistens (ægte) Kogebog (@kage_kage_kage)
Kage! Kage! Kage! (@kage_kage_kage)

Politik
Modpress (@LDaugaard)
Jarl Cordua (@jeppeengell)
Søren Pind

Sport
The Tomkins Times (@tmejer)

Du kan se interviewet her:

Og det bringer minder tilbage hos mig, for lige om lidt er det 5 år siden, jeg skrev et blogindlæg med titlen:“Arla blogger og jeg er medskyldig” Jeg skrev blandt andet om min egen rolle som rådgiver – men også om mine forhåbninger:

“Jeg håber, at bloggerne fra Arla vil få en masse godt og spændende ud af at blogge. Jeg glæder mig til fortsat at evaluere og diskutere indsatsen med Arla og med andre – og nu hvor vi er ude i åbenheden vil jeg også prøve at blogge mere løbende om de erfaringer, vi selv gør os undervejs – for jeg synes selvfølgelig det er spændende, hvordan verden tager imod Arlas weblogs?”

Egentlig synes jeg, at de 5 år taler for sig selv. Bloggerne og Arla har fået noget ud af at blogge ellers var de stoppet for lang tid siden. Det ved alle, der selv blogger eller har forsøgt sig med blogging og opgivet!

Årene efter viste os nemlig at blogging er en svær disciplin. En god blogger skal både have noget på hjerte og skal være en dygtig netværker, som selv er tilstede på bloggen, hvis bloggen skal blive et egentligt socialt rum med liv.

Rigtigt mange bloggere fra 2005 har da også sat kadancen betragteligt ned. Måske fordi vi har fået redskaber som Facebook og Twitter, som langt mere effektivt giver os adgang til et netværk og til den dialog, der for mange var det interessante ved blogging?

Facebook gør det let at opdatere de nærmeste venner om udviklingen i stauderne i haven og med mindre man er en super haveblogger, som vitterlig ved noget om stauder og er klar til at nørde igennem om emnet, så rækker det jo fint.

Twitter gør det let at følge mange “bloggere” (folk man kender og folk man ikke kender) som så til gengæld lader være med at bruge så mange ord! Det her blogindlæg ville på twitter blive til: “Arla blogger stadig efter 5 år – sætter minder igang – godt vi har fået flere sociale medier som supplement til blogs!”

Men Arlas blogs startede jo længe før vi fik Facebook og Twitter – og jeg føler mig ærlig talt helt nostalgisk – og en lille smule gammel erfaren! :-)

Betjenten er blevet fyret for at have overtrådt paragraf 266 om nedværdigende og forhånende ord om mindretal og hun hævder til sit forsvar:

at hun ikke vidste, at alle i princippet havde mulighed for at læse hendes udfald. Hun troede, at kun de fem-­seks venner, som normalt læste hendes blog, ville kunne se indlægget.

(ifølge Lorry)

Noget tyder på, at hun forventer at bloggen fungerer ligesom Facebook? Altså at de venner som læser med, er de eneste der kan se hendes “status”?

Og jeg er med på at det kan diskuteres om det er en god undskyldning, men uanset hvad, så understreger sagen her, at politiet bør gøre en indsats for at opdatere medarbejdernes forståelse for, hvordan internettet fungerer og hvad man skal være opmærksom på, når man bruger diverse sociale tjenester på nettet – både privat og i arbejdsmæssige sammenhænge.

Og i dag er også en mærkedag, for det er første gang jeg skriver fra det nye arbejdsværelse, i det nye rækkehus – som ligger ude på landet. Vi flyttede sidste lørdag og der er stadig papkasser overalt, men vi er faldet godt til og er helt vilde med at få plads og lys og luft og natur.

Imens vi er flyttet, har jeg læst det halve af: “Connected: The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives!” af Christakis og Fowler som begge forsker på Harvard.

Flytningen har derfor også givet mig lejlighed til at tænke over sociale netværk fra en ny vinkel. Den der handler om nærmiljø, om at kende ansigterne på gaden, hilse på kassedamen og vide noget om hende – og genkende naboen på gaden.

I følge “Connected” har naboens lykke og glæde og ensomhedsfølelse direkte indflydelse på, hvordan man selv har det. Hvis naboen føler sig ensom, er der ret stor sandsynlighed for, at man selv oftere vil føle sig ensom og vice versa – og jeg finder det fascinerende, at de i bogen siger, at når venner bor tæt på, så har deres følelsesliv større indflydelse på ens egen lykkefølelse, end når de bor længere væk.

Kort sagt er jeg spændt på, om jeg mon mærker mit netværk mere og anderledes herude fra periferien – end da jeg boede midt i det?

Jens Bærentsen er administrerende direktør i Alka forsikring og indtil for 2 år siden benyttede han sig af de samme kommunikationskanaler som alle andre direktører. Han skrev en e-mail til alle 500 medarbejdere i ny og næ – og var selvfølgelig synlig på møder med medarbejderne og i personalebladet, når noget skulle kommunikeres fra ledelsen.

Men i september 2007 startede han en intern weblog, hvor beslutninger og overvejelser og strøtanker kan vendes med medarbejderne – og hvor medarbejderne i de åbne kommentarfelter giver feedback. Medarbejderne finder ud af, hvad Jens går og tænker – og Jens finder ud af, hvad der foregår ude i nogle hjørner af organisationen, som han måske ellers ikke møder så ofte.

I alt er det over de 2 år blevet 100.000 sidevisninger, 91 blogindlæg fra Jens Bærentsen og 492 kommentarer fra medarbejderne. Her af et par enkelte indlæg som har trukket mange kommentarer – men også en gennemsnitlige kommentar-rate på 5,4 kommentar pr. indlæg.

Jens Bærentsen ved idag, hvad der kommer kommentarer til. Han har lært at skrive åbent og at stille spørgsmål, som kan starte debatten. Det er lsær emner som “Socialt ansvar”, “Facebook”, “Omkostninger” “Hvad er bedst, gode tider eller dårlige tider?”, som indtil videre har fået medarbejderne op af stolene. Det har for eksempel været diskuteret om man både kan være omkostningsbevidst og så samtidig kan holde sommerfest for medarbejderne.

Medarbejderne kommenterer – lederne bruger andre kanaler
De ældre medarbejdere er lidt mere tilbageholdende end yngre i kommentarfelterne og han mener både det skyldes, at de unge er mere friske på mediet, men også at det kan hænge sammen med, at de yngre ikke er autoritetstro. Lederne i Alka kommenterer ikke så meget som medarbejderne – og måske skyldes det, at lederne har andre kanaler, hvor de møder direktøren og snakker med ham.

Skriver selv alle indlæg – og følger selv op på kommentarer
Jens understreger at bloggen er autentisk. Han skriver selv alle indlæg. Og når der kommer kommentarer som skal have et svar, så klarer han også det selv. Han har indimellem vendt nogle af sine blogindlæg med Nicolai Kampmann som er kommunikationschef i Alka – inden udgivelsen, men i det store hele er det hans egen dømmekraft der afgør, om et indlæg kommer ud på bloggen eller ej.

Og Jens er stadig begejstret – især fordi han mener, at han får noget ud af bloggen – en form for uformel kontakt til medarbejderne – et rum, hvor han kan lytte på vandrørene og hvor han og medarbejderne lærer hinanden bedre at kende og på den måde opbygger gensidig fortrolighed og tillid.

Selvfølgelig er der medarbejdere, som tror, at alt hvad Jens Bærentsen skriver på bloggen har et formål og er strategisk – og han understreger, at det ikke er tilfældet og at han ofte forsøger at have åbne indlæg, hvor han bestemt ikke har bagtanker – og at det af og til er kommet bag på ham at medarbejderne alligevel er helt sikre på, at der må være en morale de kan udlede af det skrevne.

Webloggen er et supplement
Jens Bærentsen kan godt anbefale andre ledere at bruge en intern weblog som redskab til ledelseskommunikation – men selvfølgelig som et supplement til de fysiske møder og de andre steder, hvor der praktiseres synlig ledelse.

Han understreger, at man skal være klar til at skrive selv og til at stille spørgsmål og være åben for de svar, der kommer – for hvis det bare er meddelelser fra bestyrelsen eller instrukser fra ledelsen, så kommer der ingen respons og uden respons bliver det lidt kedeligt med en weblog.

Bloggen kan sagtens starte med sund skepsis
I 2006 deltog Jens Bærentsen på et af Socialsquares fyraftensmøder om weblogs. Han kunne sagtens se, at der kunne være et potentiale, men som han siger idag, var han også skeptisk. Både overfor, hvorvidt han overhovedet kunne finde tid til sådan en kommunikationsform. Men også overfor om han kunne få medarbejderne med på sådan en dialog-form.

Idag er Jens glad for bloggen som ét kommunikationsværktøj i kassen – og især glad for det rum til ”offentlig samtale” som skaber og vedligeholder virksomhedens uformelle kultur. Jens vurderer at han bruger ca. halvanden time om ugen på bloggen…

Undersøgelsen som hedder “2009 Digital Readiness Report: Essential Online Public Relations and Marketing Skills” er udarbejdet af iPressroom, Public Relations Society of America m.fl og kan – mod afgivelse af en smule oplysninger – hentes her.

I dag er de væsentligste parametre for ansættelse, at man ved noget om sociale netværk, om blogging og om mikroblogging.

Det betragtes som mindre væsentligt, at man ved noget om at fylde websites med indhold eller om, hvordan man optimerer til søgemaskiner.

Rapporten fastslår også, at det er lidt af et paradoks. Andre undersøgelser viser nemlig at indholdet på virksomhedens eget website, opfattes som meget væsentligt for troværdighed og tillid blandt kunderne.

I øvrigt konkluderer undersøgelsen:

Public relations and marketing professionals without new media and social media communications skills
cannot, and will not, satisfy the requirements of today’s hiring decision makers. To circumvent the risk of
obsolescence, communications professionals should seek out social media and new media training opportunities that allow them to rapidly update their traditional public relations or marketing skills-sets.

Og undersøgelsen er selvølgelig amerikansk, så det er ikke sikkert at det står helt sådan til herhjemme endnu? Hvad er dine erfaringer: Hvad leder du efter i en kandidat til et job? Og hvad har du oplevet, hvis du selv er jobsøgende?

I hvert tilfælde viser en ny undersøgelse fra Burson-Marsteller og Proof Digital Media, at 54% af Fortune 100 virksomhederne bruger Twitter (mikroblogging-tjeneste), 32% bruger weblogs og 29% bruger Facebook i form af fansider!

Der er lidt flere informationer om undersøgelsen på Burson-Marstellers egen blog.

Det siger sig selv, at det er svært at planlægge uforudsete hændelser – og at det er en god idé at tænke forskellige scenarier igennem.

Omvendt kan planlægning der ikke tager højde for tempoet og distributionen i sociale netværk på nettet, på weblogs og på tjenester, som Twitter gøre mere skade end gavn – fordi krisen ikke længere bare eskalerer i takt med avisernes udgivelsestidspunkter og tv-aviserne.

Den formelle og upersonlige, distancerede form i pressemeddelelser kan virke som en rød klud, når almindelige mennesker drøfter en sag.

Og krisen kan samtidig vokse eksplosivt på nettet, mens man sidder lukket inde i et war-room og forsøger at få overblik.

Monitorering er selvfølgelig en forudsætning – at man har redskaberne på plads til at følge samtaler “live” på nettet om den sag, der udvikler sig.

Men også gennemtænkte reaktionsmønstre, overvejelser om tempo, at man har et hold på plads, som kan reagere, skrive artikler/blogindlæg, som debattørerne kan linke til, at man retter fejl og sørger for at levere fakta løbende i takt med at man finder dem – og at man har nogen på plads i organisationen som tør deltage i debatten – og som har bemyndigelse – og den fornødne evne til at lytte til kritikken – alt det, er væsentlige detaljer.

Samtidig betyder fremkomsten af nye veje og kanaler jo ikke, at man skal kaste det, man kender og det man ellers gør på bålet. Euan skriver:

You don’t give up your responsibilities or professionalism but you learn to integrate these with the increasing potential of distributed networks close to the ground. Equally you don’t throw away your emergency plans and preconceived communications channels but you start to integrate these with direct engagement in the increasingly viable alternatives.

Hele den gode artikel fra Euan Semple hos internalcommshub.com

Euans blog “The Obvious” kan læses her.