Du kan se interviewet her:

Og det bringer minder tilbage hos mig, for lige om lidt er det 5 år siden, jeg skrev et blogindlæg med titlen:“Arla blogger og jeg er medskyldig” Jeg skrev blandt andet om min egen rolle som rådgiver – men også om mine forhåbninger:

“Jeg håber, at bloggerne fra Arla vil få en masse godt og spændende ud af at blogge. Jeg glæder mig til fortsat at evaluere og diskutere indsatsen med Arla og med andre – og nu hvor vi er ude i åbenheden vil jeg også prøve at blogge mere løbende om de erfaringer, vi selv gør os undervejs – for jeg synes selvfølgelig det er spændende, hvordan verden tager imod Arlas weblogs?”

Egentlig synes jeg, at de 5 år taler for sig selv. Bloggerne og Arla har fået noget ud af at blogge ellers var de stoppet for lang tid siden. Det ved alle, der selv blogger eller har forsøgt sig med blogging og opgivet!

Årene efter viste os nemlig at blogging er en svær disciplin. En god blogger skal både have noget på hjerte og skal være en dygtig netværker, som selv er tilstede på bloggen, hvis bloggen skal blive et egentligt socialt rum med liv.

Rigtigt mange bloggere fra 2005 har da også sat kadancen betragteligt ned. Måske fordi vi har fået redskaber som Facebook og Twitter, som langt mere effektivt giver os adgang til et netværk og til den dialog, der for mange var det interessante ved blogging?

Facebook gør det let at opdatere de nærmeste venner om udviklingen i stauderne i haven og med mindre man er en super haveblogger, som vitterlig ved noget om stauder og er klar til at nørde igennem om emnet, så rækker det jo fint.

Twitter gør det let at følge mange “bloggere” (folk man kender og folk man ikke kender) som så til gengæld lader være med at bruge så mange ord! Det her blogindlæg ville på twitter blive til: “Arla blogger stadig efter 5 år – sætter minder igang – godt vi har fået flere sociale medier som supplement til blogs!”

Men Arlas blogs startede jo længe før vi fik Facebook og Twitter – og jeg føler mig ærlig talt helt nostalgisk – og en lille smule gammel erfaren! :-)

Jens Bærentsen er administrerende direktør i Alka forsikring og indtil for 2 år siden benyttede han sig af de samme kommunikationskanaler som alle andre direktører. Han skrev en e-mail til alle 500 medarbejdere i ny og næ – og var selvfølgelig synlig på møder med medarbejderne og i personalebladet, når noget skulle kommunikeres fra ledelsen.

Men i september 2007 startede han en intern weblog, hvor beslutninger og overvejelser og strøtanker kan vendes med medarbejderne – og hvor medarbejderne i de åbne kommentarfelter giver feedback. Medarbejderne finder ud af, hvad Jens går og tænker – og Jens finder ud af, hvad der foregår ude i nogle hjørner af organisationen, som han måske ellers ikke møder så ofte.

I alt er det over de 2 år blevet 100.000 sidevisninger, 91 blogindlæg fra Jens Bærentsen og 492 kommentarer fra medarbejderne. Her af et par enkelte indlæg som har trukket mange kommentarer – men også en gennemsnitlige kommentar-rate på 5,4 kommentar pr. indlæg.

Jens Bærentsen ved idag, hvad der kommer kommentarer til. Han har lært at skrive åbent og at stille spørgsmål, som kan starte debatten. Det er lsær emner som “Socialt ansvar”, “Facebook”, “Omkostninger” “Hvad er bedst, gode tider eller dårlige tider?”, som indtil videre har fået medarbejderne op af stolene. Det har for eksempel været diskuteret om man både kan være omkostningsbevidst og så samtidig kan holde sommerfest for medarbejderne.

Medarbejderne kommenterer – lederne bruger andre kanaler
De ældre medarbejdere er lidt mere tilbageholdende end yngre i kommentarfelterne og han mener både det skyldes, at de unge er mere friske på mediet, men også at det kan hænge sammen med, at de yngre ikke er autoritetstro. Lederne i Alka kommenterer ikke så meget som medarbejderne – og måske skyldes det, at lederne har andre kanaler, hvor de møder direktøren og snakker med ham.

Skriver selv alle indlæg – og følger selv op på kommentarer
Jens understreger at bloggen er autentisk. Han skriver selv alle indlæg. Og når der kommer kommentarer som skal have et svar, så klarer han også det selv. Han har indimellem vendt nogle af sine blogindlæg med Nicolai Kampmann som er kommunikationschef i Alka – inden udgivelsen, men i det store hele er det hans egen dømmekraft der afgør, om et indlæg kommer ud på bloggen eller ej.

Og Jens er stadig begejstret – især fordi han mener, at han får noget ud af bloggen – en form for uformel kontakt til medarbejderne – et rum, hvor han kan lytte på vandrørene og hvor han og medarbejderne lærer hinanden bedre at kende og på den måde opbygger gensidig fortrolighed og tillid.

Selvfølgelig er der medarbejdere, som tror, at alt hvad Jens Bærentsen skriver på bloggen har et formål og er strategisk – og han understreger, at det ikke er tilfældet og at han ofte forsøger at have åbne indlæg, hvor han bestemt ikke har bagtanker – og at det af og til er kommet bag på ham at medarbejderne alligevel er helt sikre på, at der må være en morale de kan udlede af det skrevne.

Webloggen er et supplement
Jens Bærentsen kan godt anbefale andre ledere at bruge en intern weblog som redskab til ledelseskommunikation – men selvfølgelig som et supplement til de fysiske møder og de andre steder, hvor der praktiseres synlig ledelse.

Han understreger, at man skal være klar til at skrive selv og til at stille spørgsmål og være åben for de svar, der kommer – for hvis det bare er meddelelser fra bestyrelsen eller instrukser fra ledelsen, så kommer der ingen respons og uden respons bliver det lidt kedeligt med en weblog.

Bloggen kan sagtens starte med sund skepsis
I 2006 deltog Jens Bærentsen på et af Socialsquares fyraftensmøder om weblogs. Han kunne sagtens se, at der kunne være et potentiale, men som han siger idag, var han også skeptisk. Både overfor, hvorvidt han overhovedet kunne finde tid til sådan en kommunikationsform. Men også overfor om han kunne få medarbejderne med på sådan en dialog-form.

Idag er Jens glad for bloggen som ét kommunikationsværktøj i kassen – og især glad for det rum til ”offentlig samtale” som skaber og vedligeholder virksomhedens uformelle kultur. Jens vurderer at han bruger ca. halvanden time om ugen på bloggen…

Dorte skrev selv om arbejdet med sagen:

For mig selv har hændelsesforløbet givet et fantastik indblik i, hvorledes “brugerdeltagelse” i nyhedsdækning og på blogs kan styrke journalisterne. I tider, hvor medier må skære dybt i den journalistiske bemanding, mens produktionen skal øges, er det en enorm styrke. Kommentarerne hos Computerworld og på Bizzen taler også sit klare sprog herom.

I it-systemudviklingens verden, er der et berømt begreb, der hedder Participatory Design , skabt af en række kendte Århus-dataloger (participate = deltage). Det går på, at slutresultatet bliver langt bedre, når brugerne inddrages, også fordi de ved, hvor skoen trykker.

Hvad dækningen af IT Factory har vist er, at der er behov for et begreb, der hedder Participatory Journalism. At tale om “brugergenereret indhold”, som man gør i dag, er alt for vagt et udtryk, når det gælder om at finde facts og relevante hypoteser til journalisten.

Vend det gode gamle råd vedr. pressen på hovedet – det, der hedder “Man skal aldrig læse i avisen om det, man har forstand på.” Læs det I har forstand på, og gør os, der kun har kort tid til at sætte os ind i alt det, I har brugt år af jeres liv til, klogere. Det er, hvad nettet åbner for, og det gavner alle. At nettet så også giver talerum for tumber, hævngerrige og fanatikere må vi tage med i købet.

Tak for hjælpen.

Og i dag er IT-factory konkurs – og Dorte får ros, men lad os ikke glemme, at det var fordi hun holdt fast, var stædig og blev ved med at spørge til det, der IKKE var indlysende – nemlig, hvor pokker kommer værdien fra?

Ernst & Young har i sidste uge givet virksomheden en pris – og jeg afventer stadig deres forklaring på, hvilke spørgsmål de stillede undervejs i den proces?

Sagen ruller jo alle vegne nu, men hos Dorte Toft på Bizzen er der mange, mange kommentarer i dag!

Tillykke Dorte – det er eddermaneme godt gået!

Til journalisten Michael Solgaard sagde jeg, at jeg tvivlede på validiteten af data – og at jeg personligt har ignoreret undersøgelsen.

Nu har Ernst Poulsen så regnet lidt på statistikken i undersøgelsen – og det viser sig, at 72 ud af 500 bloggere, som Cision sendte en mail til, har svaret.

Det giver en svarprocent på 14. Normalt ville man jo nok ikke referere intensivt fra en undersøgelse med så lav en svarprocent – for de 14% kan jo ikke hævdes at være repræsentative for hele stikprøven på 500 bloggere? (Jeg kan anbefale Preben Sepstrups “En undersøgelse viser …” om brug af undersøgelser og statistik!)

Og man ville som minimum lave en frafalds-analyse? Det kunne jo være det ikke skyldtes tilfældigheder at svarprocenten er så beskeden? Metoden ville typisk være en rundringning til de, der IKKE svarede.

Mit bud på en analyse af “data” bliver på baggrund af Ernst udregning, at 86% af de 500 danske bloggere er fuldstændig ligeglade med PR-branchen! :-)

Læs i øvrigt selv hele Ernst Poulsens opsang til journalister, der ukritisk referer statistiske undersøgelser her.

Bloggen skrives af kommunikationschef Lars Kaspersen og i følge hans første og foreløbig eneste blogindlæg, er det meningen, at Post Danmark på bloggen vil tale med kunderne om udviklingen af virksomheden.

Men det der reelt sker (i de foreløbig 66 kommentarer på bloggen) er, at kunder brokker sig over for sent leveret post og at medarbejdere og tidligere medarbejdere taler frit fra leveren om, hvordan de oplever arbejdspladsen Post Danmark – og de forandringer, der er indført.

Her er for eksempel en kommentar fra et postbud, som ellers har fået en opfordring (fra en anden medarbejder i Post Danmark) om at medarbejdere IKKE skal skrive på bloggen:

Jeg synes nu at vi postbude som er nederst i hierakiet skal have lov til at ytre vores mening på samme niveau som kunderne. De nye tiltag rammer først og fremmest budene og kunderne. Og det at ytre sin negative mening i Nyhedsposten bliver i 9/10 tilfælde besvaret med et ligegyldigt svar fra en leder som ikke selv befinder sig i nærheden af problemet, hvis det da overhovedet bliver besvaret.

Føler desværre ikke at jeg er ansat i en virksomhed hvor lederne lytter hvis man har en mening der ikke lige stemmer overens med deres. Derfor vil jeg have lov til at debattere situationen i Post Danmark på lige fod med kunderne. Jeg har store forståelse for mange af tiltagene, men synes at effektiviseringstiltagende er blevet besluttet hen over hovederne på os det rammer.

Og både kundeklager og medarbejderdebat på bloggen er klassiske eksempler på, at hvis der ikke er andre steder, man kan komme i dialog, så bliver bloggen ventilen.

Vil du for eksempel mene, det er lettest at skrive en kommentar på en blog – eller at klage over for sen post her:

Jeg ved godt, hvad jeg gør, næste gang jeg skal brokke mig :-)

Jeg håber bare ikke, Post Danmark lader sig afskrække? Det er jo en gave rent faktisk at kunne læse om kundernes forventninger (også dem man ikke indfrier) og om medarbejdernes tanker om virksomheden.

Og løsningen ligger efter min mening lige for. Lav nogle flere åbne indgange til Post Danmark.

Lav for eksempel en blog for medarbejdere (eller en anden form for dialog-redskab). Måske på intranettet eller eksternt, hvis man har mod på rigtig åbenhed og gerne vil have både tidligere og potentielle medarbejdere med i debatten?

Start derudover en blog for kundeservice, hvor medarbejdere svarer på kundernes klager og forklarer regler, procedurer og hvad Post Danmark gør for at gøre det lettere/bedre for kunderne at være postmodtagere.

Sørg så for at alle blogs læses af nogen fra ledelsen/ nogen med ansvar, som faktisk lytter, kommenterer og som bruger input fra både medarbejdere og kunder i beslutningsprocesserne. Sikke en reklame for en moderne virksomhed :-)

Tegningerne har meget ofte nogle fantastiske og rammende aktuelle kommentarer.

Og så i dag så jeg den her….

Mellemsjov??????????? No way, men mellemfornøjet – det tror jeg nok, jeg er. :-) Og selv farvel fiskefart!

Søren Holst fra Københavns Universitet har nemlig startet en ny blog om bibelforskning. Den hedder Pergament.

Søren Holst har blandt andet skrevet et indlæg, der hedder Dødehavsrullerne for Dummies – se det er vaskeægte forskningsformidling :-)

Jeg har været en anelse involveret forSocial Square arbejder lige for tiden sammen med Jesper Laugesen som er blogmaster på København Universitet på at sprede rygtet om, at Københavns Universitet nu tilbyder de ansatte blogs.

Planen er blandt andet at holde en stribe workshops for ansatte på Københavns Universitet (næste gang er 5. december), som gerne vil i gang – så der kan blive sat ild i nogle flere spændende forskerblogs, blogs fra administrationen og underviserne.

Han skriver selv om initiativet:

Vær med til at kåre årets weblog 2007. Prisen gives til den danske blog, som flest mennesker synes fortjener æren. Frem til d. 1/12 kan du nominere frit, ved at sende en mail til tip@blogmagasinet.dk med adressen på din nominering og en kort begrundelse for, hvorfor du synes den pågældende blog skal vinde.

Efter nomineringen skal der være en periode med afstemning blandt de 5 blogs med flest nomineringer.

Jeg har allerede nomineret en kandidat til prisen (gad vide om man må nominere flere?). Skriv til tip@blogmagasinet.dk med din kandidat!

Du kan også donere en gave til vinderen.