Det jeg faldt mest for var DSB-finten – altså at man sætter rigtige ansigter på en virksomhed/branche – og på den måde gør faget personligt.

Jeg var dog meget i tvivl om, hvorvidt det faktisk var chauffører, der synger/rapper – og i dag tog jeg mig så sammen og undersøgte sagen – og alle der er med i videoen arbejder lastbilbranchen – også alle kor-pigerne! :-)

Folkene bag kampagnen har tilmed været så venlige at lave en film om tilblivelsen af filmen, hvor man møder de 3 hovedpersoner Frank, Allan og Kent – som alle 3 virker meget sympatiske:

Selve kampagnesitet giver desværre ikke mulighed for, at man kan dele videoerne på sin blog (og derfor har jeg søgt efter og fundet begge videoer på YouTube)

Til gengæld har kampagnesiden god integration til Facebook – stort set alt kan deles dirkete fra siden.

Kampagnen har også en blog og Franks (den ene af rapperne fra videoen) indlæg om overhaling og lastbiler trækker mange kommentarer og skaber debat. Både på bloggen og i YouTubes kommentarfelt er det tydeligt, at chaufførerne er glade for kampagnen.

Alt i alt synes jeg kampagnen fungerer godt – og jeg synes også den viser, at man virkelig kan få meget godt ud af at bruge rigtige mennesker – og at lade være med at polere dem alt for meget. Lastbilchauffører er jo også mennesker – og hvis den her kampagne passer, så er de tilmed ret flinke! :-)

I følge en historie fra NYT er det nu lykkedes at finde den model – og den er selvfølgelig reklamebaseret:

Hvor YouTube tidligere havde store juridiske problemer med filmselskaber, når brugere uploadede materiale uden copyright (for eksempel et klip fra en tv-serie eller en film – på mit billede er det fra serien Mad Men), så har de i dag indgået aftaler med en række af de store copyright-ejere.

YouTube scanner og finder automatisk indhold som er copyright-beskyttet og sætter så reklamer ind i forbindelse med filmene. De penge YouTube tjener på reklamerne, deler de så med de oprindelige ejere af materialet – og alle ender med at tjene mere – mens brugerne stadig får det de kom efter – underholdning i form af gratis klip fra tv-serier og film.

Til gengæld kan videoer som har fået “reklamebehandlingen” ikke indlejres – mit bud er, at det er filmselskaberne der gerne ser så meget reklameplads som muligt – rundt om filmen:

Hele historien hos NYT kan du læse her: YouTube Ads Turn Videos Into Revenue

Og endnu et hattip til Pernille Tranberg (som er @PernilleT på Twitter) for at dele gode links på Twitter fra morgenstunden!

(Sæt vand over til kaffe og læn dig tilbage – det er 45 55 minutter i godt selskab)

De fleste har nok allerede grinet af Paris Hiltons video-svar til McCain, men for de der ikke er med er begge videoer lige her:

McCains oprindelige kampagne-video mod Obama:

Og Paris Hiltons svar:

Men her til lands har vi skam også vores egen video-dialog i gang.

Sys Bjerre, der synger (meget melodiøst og med sjov tekst) om, hvordan hun har hævnet sig efter at at kæresten har forladt til hende til fordel for “Malene”:

…har fået et temmelig morsomt “videosvar” fra kæresten i form af Mattias Lysgaard, som på samme melodi giver igen:

Kreativt og morsomt – og det man kan lære er vel, at hvis man planlægger liiiige at lave en “sjov” video, så skal man være klar til at få svar på tiltale …

Kort fortalt går det ud på, at man skriver i et link: “Klik her for at se en virkelig cool video” – og så linker man til Rick Astleys “Never gonna give you up” – og så har man snydt folk – eller rettere man har “rickrolled” dem!

Fænomenet bruges nu også af demonstranter, som demonstrerer imod Scientology. (se en stribe eksempler her). De står udenfor kirkens kontorer og spiller Rick Astlay vildt højt – og bruger sangen (som – til de der ikke kender den – er totalt blottet for politiske budskaber eller dybere betydning) som “protestsang”.

Og det er da ret mærkeligt at protestere mod en kirke ved at spille/ synge linier som “never gonna give you up, never gonna say goodbye, never gonna run around and desert you….” – men omvendt oser det jo af ironi.

Og ja – der er selvfølgelig nogen (Los Angeles Times) der har haft fat i Rick Astley for at bede ham kommentere:

For his part, Astley was nothing if not modest about his new cultural role. “If this had happened around some kind of rock song, with a lyric that really meant something — a Bruce Springsteen, “God bless America” … or an anti-something kind of song, I could kind of understand that,” Astley said. “But for something as, and I don’t mean to belittle it, because I still think it’s a great pop song, but it’s a pop song; do you know what I mean? It doesn’t have any kind of weight behind it, as such. But maybe that’s the irony of it.”

Og klik her for at læse endnu mere seriøs information om rickrolling.

Det ved direktøren (Tom Myhren) godt, at medarbejderne bliver sure over – så derfor forsøger han sig med lidt humor i form af en sang – og et spark til en af topcheferne, som i sangen betegnes som en “dick”.

Det lyder SÅ dårligt, men der er point for ideen, som hermed at givet videre!

Det første jeg tænker er, at der ikke er meget liv herinde?

Tag billedsiden – da jeg checkede var der et foto-foto (det vil sige et opstillet foto, taget med professionel distance af en fotograf – i modsætning til et foto taget af mennesker, der deltager selv) af Morten Bødskov og et andet foto-foto af Helle, men der er ingen billeder af liv, valgkamp, medlemmer, deltagelse på gader og stræder?

På billedsiden kan man derfor ikke se, at det her er et parti, der lige nu knokler. (Den information har jeg så alligevel, fordi jeg så dem ovre ved Amagercentret i lørdags med en masse røde balloner!).

Og hvor er dynamikken på tekstsiden? Hvor er medlemmernes hilsner til partiet og ønsker om god valgkamp? Hvor er politikernes løbende sms-beskeder om, at det godt nok er koldt og vådt at stå på gaden i 8-10 timer?

Og viser bog-opslagsformen (med Socialdemokraternes politik fra A-Z) ikke, at Socialdemokraterne stadig opfatter nettet som et sted, hvor man gør det samme som på papir?

Siden mangler derudover steder, hvor jeg kan stille et spørgsmål eller diskutere politik eller melde mig som supporter (hvis jeg altså ikke vil være medlem)? Hvad nu hvis jeg gerne vil have uddybet Henrik Sass Larsens tanker om boligskat?

Siden har godt nok en medlemsportal med debat, men debatten er udelukkende for medlemmer, som skal logge ind for at deltage.

På forsiden er det mest levende et link til Helle Thorning Schmidt på YouTube. Andre har allerede peget på, at hendes videoer ligner nytårstalen fra Anders Fogh (komplet med rumklang og abstrakt kunst i baggrunden).

Dog kan jeg godt lide, at Helle faktisk forsøger at bruge YouTube til at svare på spørgsmål fra seerne (selv om lyden er ringe og jeg ikke forstår, hvorfor vi ikke må se Signe, som stiller spørgsmålene til Helle?):

Helle er også på Facebook.

På Facebook kan man skrive til vennerne, hvad man laver lige nu – derfor står der default: “Helle Thorning Schmidt is …” og så udfylder man selv …

Endelig findes der en blog. Her har Helle skrevet et indlæg d. 25. oktober, hvor første linie lyder “Helle Thorning-Schmidt glæder sig over at være kommet i gang med valgkampen”.

Jeps og “Trine-Maria Kristensen glæder sig til politikere som har en blog begynder at tale om dem selv i første person” :-)

Kommentarerne er generelt meget positive og jeg har næsten svært ved at tro, at det ikke skyldes censur? Der er kommet hele 124 kommentarer – men ingen fra Helle selv? Og det trods for, at hun selv skriver:

Jeg ved godt, at politikere altid siger det; men jeg glæder mig altså til denne valgkamp. Glæder mig til at få taget en meget direkte snak med vælgerne, om hvordan Danmark skal være.

Jamen, så er det da bare med at komme ind på din egen blog og komme i gang?

Opsummerende synes jeg, at Socialdemokraterne skal bygge mere liv ind på deres site. Hvad med en billeddelingskonto og en billedfrise, så vi kan se, hvad alle partisoldaterne render rundt og laver i de her dage?

På YouTube tager jeg hatten af for eksperimentet og jeg synes egentlig bare Socialdemokraterne, skal lave nogle flere små film hver dag – så de vænner sig til ikke at tage det så alvorligt, for så har det potentiale til at blive det mest levende af partiets valgkamp på nettet.

I den forbindelse sidder jeg lige og dyrker lidt statistik på nettet – fordi jeg jo ved, at nogle af de sociale tjenester er blevet kæmpestore.

Her er Alexas liste over de 15 største sites lige nu – jeg har markeret de med fed, som er sociale tjenester.

1. Yahoo
2. Google
3. msn
4. YouTube
5. Windows Live
6. MySpace
7. FaceBook
8. Orkut
9. Wikipedia
10. Hi5
11. Baidu
12. RapidShare
13. Blogger
14. MegaUpload
15. Friendster

Derudover har jeg talt med Jon Lund fra FDIM i dag – og han kunne berette, at hvis man ser på FDIMs topliste over trafik, så ser billedet herhjemme mere traditionelt ud (trafik-tallene er kun for FDIMs medlemmer som har valgt at være med) – med Krak, Dr og Tv2 som største sites osv.

Men hvis man i stedet kigger på sidevisninger – og altså på et tal der indikerer, hvor længe brugerne bliver hængende på siderne – så ser top 5 sådan her ud:

1 arto.dk
2 dkbn.dk
3 tv2.dk
4 dating.dk
5 jubii.dk

Så selv om vi endnu ikke har tal for, hvor mange danskere der bruger de udenlandske tjenester som Youtube, MySpace, Blogger, FaceBook eller LinkedIn (Jon Lund mente at den statistik ville være klar omkring årsskiftet), så er tendensen til, at internetbrugere tilbringer deres tid på sociale tjenester på nettet også synlig herhjemme.

(Alexas danske liste er lige her til sammenligning).

Videos are then screened before being placed on the sites and selected for the presenter-led TV show.

“The regional channels, like all news agencies, have reporting guidelines. We also have similar guidelines, so there is some level of training,” a spokesperson for Endemol told Journalism.co.uk.

Mere om konceptet her.

Konceptet er udviklet af Endemol, som også skabte “Big Brother” – og det bliver da spændende om der kan komme noget begavet ud af det. Langt de fleste amatør-videoer – for eksempel på YouTube – egner sig efter min mening ikke ret godt til tv – heller ikke selv om de er fantastiske i YouTubes format. Hvad tror du?

Og hvis du følger dette link og også ser nogle af de relaterede videoer, kan du se en række andre eksempler også.

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg synes, skønhedsidealerne og manipulationen har taget overhånd og jeg tror ikke, der er ret mange, der bliver lykkeligere af, at vi sætter overliggeren helt derop?