De fleste af deltagerne var fra design-verdenen og fra design-afdelinger i virksomheder – og seminaret var så tilrettelagt med en række talere, panel-interviews og nogle gruppe-sessioner, hvor deltagerne var med til at skrive videre på et “Co-creation manifesto” som var påbegyndt af deltagerne fra lørdagens (mere lukkede tror jeg?) event. Jeg vil tro at manifestet bliver tilgængeligt på websitet?

Min pointe her er fra et interview som blev gennemført med Anna Kirah (antropolog, tidligere hos Microsoft – i dag tilknyttet CPH Design og altid med bruger-centreret fokus til alt, hvad hun laver – meget dygtig – hvis du kan komme til at høre hende tale skal du bare slå til!).

Hun sagde at en af udfordringerne med Co-creation i Skandinavien er, at vi indretter mange af vores processer efter udtrykket: “Lige børn leger bedst” – og så tilføjede hun, at det jo er meget muligt, men tænker vi nogensinde over, at lige børn måske ikke kan lære hinanden noget?

Hvornår har du sidst arbejdet sammen med mennesker fra helt andre fag eller fra helt andre perspektiver? Og har hun ikke en pointe i, at man bare lærer mere af at være sammen med mennesker, man ikke er mage til?

I går valgte jeg derfor at “tage noter” på Jaiku – og det fortsætter jeg med lidt i dag også.
Du kan følge med her: http://trinemariakristensen.jaiku.com/

Jeg synes, det har været et par gode dage – selvom jeg er lidt ked af at næsten alle indlæg er paneler – jeg kommer til at savne lidt dybde – for der er så mange dygtige folk samlet – og nogle af dem kunne helt sikkert godt give mere af dem selv, hvis de fik lov.

Derudover kunne jeg helt egoistisk godt have tænkt mig lidt mere workshop-format – for jeg får mere ud af kloge mennesker som tænker over et eller andet emne sammen – fremfor udelukkende at sidde passivt og stirre på de enorme skærme.

Jeg er hjemme igen i aften – og glæder mig til jeg skal på kontoret i morgen – for der skal jeg forhåbentlig ikke stå i laaaaang kø for at få en kop kaffe :-)

UPDATE: They never got to the interesting question – what are we suppose to do about it if the internet is really ruining our culture? I got really annoyed with the moderator and the debate could IMO have been a lot better if he had been less talkative.

Here are my notes…

David Weinberger is at stage here, at Picnic07 discussing the difference between structuring information on the internet and in the real world. Why is the internet credible – and why is it not fair to think the internet is useless just because there is so much useless information there? (He is not saying exactly that – but we are all anticipating the debate between Weinberger and Andrew Keen – who is the author of “The Cult of the Amateur: How Today’s Internet Is Killing Our Culture and Assaulting Our Economy”).

Weinberger says Wikipedia gets its credibility through debate and discussions – and through the fact that Wikipedia itself says “this article appears to contradict itself” or “the neutrality of this article is disputed” – something that we never see in other places – like newspapers (why can’t an article be marked with “this article appears to be biased”?)

Andrew Keen thinks DW is messing up media and people – he thinks that because DW thinks that the web shows people he thinks we should accept that it will also show faults – and AK disagrees that we need faults – we need clarity.

AK don’t think that media should reflect the world and people – it should simplify and entertain – we don’t know what is going on other places – we need media to communicate the world to us in an understandable way – and AK thinks that the internet is to difficult and that means that we need gatekeepers to make it easier to us – the world is better with experts.

Question from moderator Walt Mossberg (The Wall Street Journal); Don’t AK believe that there are more people than the journalists who are able to communicate and tell stories?

AK answers by saying that people who are good and knowledgeable probably wouldn’t have the ressources to do as good a job as a real writer og a real journalist.

DW says that he doesn’t believe that everyone in the world is capable of doing everything (the debate is turning lame here – the moderator is talking and I don’t get a word DW is saying – sorry!)

The guy who is moderating – Walt Mossberg of The Wall Street Journal – says that his readers want simplicity – not complexity.

DW argues that complexity is what happens when we talk together as people. And that conversations is all about unfolding more complexity. He states that if you need a new camera you go to “the long tail” of people – you don’t just read reviews from magazines and journalists – amateurs are as competent as the best journalist.

Question from WM: How do you know who they are? And what if they are paid to talk about the camera? – and to what extend can you trust the community to “out” people who are wrong?

DW tries to answer – but is again interrupted by Walt Mossberg – who is IMHO not moderating – but talking and interrupting exessively whenever DW or AK is trying to answer…

AK – talks about the entries in Wikipedia about thruthiness (a word coined by Colbert) and thruth and is sad that they are about the same lenght even though truth is very important to our culture – while thruthiness is just some funny word. AK stresses that this illustrates the problem with Wikipedia who has no context – because no one tells us if the content is important or not.

(I don’t understand how this is difficult to encyclopedias in paper? The entry on China is probably longer than the entry on thruth – and so what – if they are both usefull in the context that I am in? Unfortunately there is no time for questions afterwards so I guess will just stay puzzled? :-)

I am in Amsterdam – at the Picnic07 conference. It is great and it has been a good first day.

Some of my favourites were:

Blaise Aguera y Arcas who talked about Photosynth (the link is for a video at Channel9) – a new way of presenting photos – awesome and easy looking at the same time (bought by Microsoft and not available yet).

And then I was amazed by Jonathan Harris who is behind We feel fine and Universe. Both projects are about documenting what we are doing on the net in new ways. Jonathan Harris also shared information on a new project about documentation of a whalehunt, which will be out in a couple of months.

I also really enjoyed David Silverman who gave us a lot of outtakes from The Simpsons – and David Weinberger who was mainly adressing the new order (as in new way of organizing stuff) on the web – but there will be much more about that later.

And BTW the juice is power – not orange :-) I will not be blogging live tomorrow either – there are to few outtakes in the venue – and my old Dell Latitude can not handle more than an hour or two with no juice.

Photos are on the Social Square 23 account – and I will use Jaiku at random.

Hm – næste oplæg (på video) handler om Second Life, hvilket jeg synes er ret underligt, eftersom det er længe siden jeg sidst stødte på fænomenet – og der var hypen aflyst (i øvrigt at de selvsamme medier som byggede den op)!

Det er et interview med Philip Rosedale, der startede Second Life, som taler, mens han går rundt og fortæller om oplevelsen af Second Life – og det der slår mig er, at vi stort set ikke har set andre mennesker i Second Life end ham selv – og de butikker han besøger er gabende tomme – men måske det er pga. tidspunktet for interviewet?

På et dansegulv i en klub er der måske 5-7 personer, der danser, men følelsen det giver mig, er stadig, at der er for tomt og øde – ikke at det er et socialt sted?

Jeg er sikker på, at der findes masser af sociale relationer i Second Life (jeg har Gunnars ord for det :-) – og at nogle mennesker har et godt liv med Second Life og at det kan være skægt at surfe på bølger i en virtuel verden, men den her præsentation overbeviser mig bare ikke om, at vi meget snart kommer dertil, hvor man ikke kan undvære en tilstedeværelse i Second Life.

Konferencier Ola Ahlvarsson siger, at det er cool, men også yesterdays news, så han har måske også selv noget skepsis

Næste taler er Beata Wickbom from 2nd Business, som fortæller om hendes liv i Second Life og om, hvordan hun har købt land og arbejder inde i det her miljø.

Hun mener at om 5 år ser internettet ud som i Second Life – altså være 3D-orienteret – og vi vil alle sammen færdes i miljøer som gør det muligt for os at flyve og bevæge os rundt

Hun viser “Sony world” – som er en 3D verden som er mindre pixeleret og har endnu flottere grafik end Second Life. Beata mener også at flere og flere virksomheder vil have en tilstedeværelse i . Beata viser nogle eksempler

Virtual Laguna Beach (et grafisk chatroom for en soap-opera) fra MTV (se alle deres virtuelle verdner her).

IBM bruger mange penge på virtuelle verdner – i følge Beata er der mere end 200 ansatte som arbejder virtuelt.

Harvard Law School laver undervisning i 3D og så videre.

Adidas og en række andre brands åbner butikker og prøver at lære, hvordan avatarer shopper og hvordan man får sit virkelige liv og sit virtuelle liv til at hænge sammen.

HM bruger Sims – ikke Second Life som deres 3D platform – (på billedet ligger der en af de grimme grå måtter på gulvet – hvorfor dog det? Folk har vel ikke mudder på skoene i en virtuel verden – eller hvad?)

Beata understreger at virtuelle verdner bliver noget der komplementerer vores almindelige liv – ikke en erstatning – og hun taler om en udvidelse af den verden virksomheder ellers tilbyder – altså noget vi gør udover det vi gør i den fysiske verden.

Beata giver gode råd – dels at man skal få børn til at vise en rundt i de her virtuelle verdner – og dels at man skal sørge for at lave noget der er sjovt for folk at være med i – og det er måske også det jeg savner, når jeg ser 3Dbutikker, der bare ligner fysiske butikker?

Jeg skal afsted sammen med Thomas – og Magnus og Steffen fra 23.

Er der andre, der skal med på storby-skovtur – jeg er altid frisk på at mødes?

Det var en god festival - der var masser af spændende talere under temaet “Human?” og en mængde spændende indlæg om at vi som mennesker er generøse, gerne vil dele, gerne vil kunne følge med i hinandens tilværelser og forstå og støtte hinanden. (Jeg er klar over, at det lyder meget hippie-agtigt, men der var bare ikke ret mange talere der tog udgangspunkt i at mennesker i udgangspunktet er nogle sure løg…?)

Jyri Engestrom fortalte om Jaiku:

Vi så prototypen på den 100 dollar computer, som efter planen skal deles ud til verdens børn:

Der var grafisk kunst på skærmen om aftenen:

Og Dave Winer fortalte om at skabe forandringer:

Der er flere billeder fra Social Squares tur til Reboot her.

Og så er jeg begyndt, at microblogge (via tjenesten Jaiku). Stærkt inspireret af Jyri Engeström som understregede i sin præsentation, at det både er hurtige, lettere og billigere end at blogge :-)

Jeg synes, det er en befrielse med max. 150 tegn – og det er rigtig rart at kunne sende noget ud i æteren ved blot at skrive en sms. Følg med her, hvis du er nysgerrig.

Hans præsentation fra Lift siger en hel del om, hvad børn kan selvorganisere og hvordan vi måske kan løse nogle af verdens uddannelsesproblemer – også uden først at uddanne en million ekstra lærere.

Sugata Mitra mener faktisk, at umotiverede lærere skaber dårligere indlæring, så det nogle gange kan være bedre med læring UDEN lærere!

Mere om Sugata Mitras projekter her

Jeg glæder mig til at høre Doc Searls, som åbner ballet her til morgen:

Doc Searls giver inspiration til alle, der befinder sig i en medieudvikling, hvor alternative, uafhængige journalister og producenter bidrager med lige så meget indhold som de etablerede spillere – og hvor tilliden til de store mediehuse langsomt bliver afløst af en større tillid til almindelige menneskers troværdighed.

Og til at høre Thomas Madsen-Mygdal forklare, hvem der er konge i det nye mediebillede (i en session, der skal diskutere om “content er king”?) – jeg er spændt på at høre argumenterne fra deltagerne i panelet.

Måske er sandheden, at vi i endnu højere grad end nogensinde før er et kollektiv, hvor vi er nødt til at arbejde sammen om at skabe de bedste tilbud og tjenester? Kom og vær med til at krone regenten i fremtidens mediekongedømme.

Da jeg jo abonnerer på en idé om mere fragmentering af mediebilledet og distribuerede samtaler fordelt på masser af medier, tror jeg ikke meget på, at der vil foregå en kroning.

Mit billede er snarere, at kronen er ved at blive smeltet om og at alle dem der troede, de var de næste i arvefølgen, får et chock, når ædelmetallet nu bliver fordelt blandt masserne efter nye spilleregler (du skal være relevant, du skal være venlig, du skal ville dialogen – ikke budskabet, du er ikke konge, du er samtalepartner, hvis du er heldig. Vi er ligeglade med din titel og dit arvegods…)

Håber at se en masse jeg kender – og også at møde nogen jeg ikke kender – så kom og sig hej, hvis du også er der!

Jeg forsøger at blogge lidt undervejs – men ikke hele dagen og ikke alting.

UPDATE 12.10.2006: Jeg kunne desværre ikke blogge fra New Media Days i går, da deres wifi ikke virkede. Jeg håber det bliver bedre i dag, torsdag.

En af mine bedste oplevelser i går var et oplæg om OpenDemocracy – hvor Solana Larsen, som er en af ildsjælene i projektet fortalte om, hvordan nye medier og nem adgang til publisering giver mennesker fra hele verden en mulighed for at blive hørt.

Solana introducerede også siden china dialogue, som er et fascinerende to-sproget projekt (engelsk kinesisk), der har nyhedshistorier fra og om Kina. Jeg vil helt sikker skrive mere om det initiativ senere.

Et andet godt indspark var et panel af teenagere fra Øregård Gymnasium, som talte om deres brug af medier og nettet. De var ikke helt typiske fordi de gik på et gymnasium, som laver lektier via podcast (sic!), men det var alligevel skægt at høre dem fortælle om hvordan de er online, når de er vågne, de kan sende 200 sms’er på en dag, drengene bruger sms til beskeder, pigerne har lange samtaler. De bruger chatten til at holde sig i kontakt med vennerne – og fjernsynet kører i baggrunden uden lyd. (En fyr fra OMD sagde i et andet oplæg, at fjernsynsforbruget var stabilt i DK, men er det mon med eller uden lyd – og tæller det, når man kun ser billeder?)

Et af de gode indlæg var Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk, som forsøgte at give os et overblik over, hvor mange blogs, der er i Danmark.

Her er en af Stefans grafer, som jeg har lånt:

På 5 måneder er antallet af weblogs i Danmark fordoblet – og her kan du læse Stefans egne overvejelser om, hvad der sker med antallet af blogs for tiden.

Raymond Kristiansen fra Blogsoft supplerede med oplysninger om, at der er mere end 120.000 weblogs i Sverige og omkring 70.000 i Norge?

Hvorfor er Sverige og Norge foran?

1. Medierne (dagblade og den slags) tilbyder læserne gratis blogs
2. Medierne har tilbudt læserne blogs længe
3. Medierne skriver om weblogs (bruger blogs som kilder)
4. Journalister blogger
5. Politikere blogger
6. Der har været “sager”, hvor bloggere har bidt sig fast i en sag, som så har fået konsekvenser/omtale.

Andre grunde? Stefan foreslog derudover forsøgsvis at der i Norge er længere til forsamlingshuset? (altså at den geografiske afstand mellem mennesker er større?), mens vi er langt mere urbaniserede her i lillebitte Danmark?