For det første tvivler jeg på, at de allesammen kan blive enige om at lukke? (Hvad gør DR for eksempel? De nyheder har jeg jo betalt for over licensen?) – og så længe der er gratis nyheder, så tror jeg ikke på at loyaliteten er større, end at vi søger derhen, hvor prisen er 0?

For det andet er jeg spændt på, om mediehusene kan blive enige om en betalingsmodel? ITunes fremhæves ofte som et godt eksempel på en betalingstjeneste, som er accepteret, men iTunes brugte år på at få overtalt musikindustriens mange spillere til at være med? Er mediehusene klar til det? (Måske Frank Rasmussen er mand til at overtale dem?)

For det tredje frygter jeg, at medierne overser at en del af deres trafik også kommer fra det sociale net? Mediehusene har været vældigt gode til at gøre det let for os at dele artikler (på Facebook og blogs) og på den måde er vi som læsere med til at recirkulere nyhederne. Twitter er det seneste eksempel på en tjeneste som nødvendigvis må drive trafik til mediehusene – fordi vi kan lide at dele det, vi læser?

Hvis mediehusene melder sig ud af den økologi, synes jeg det bliver meget spændende, om de så får penge ud af os – eller om vi bare ignorerer dem og fortsætter samtalen om noget andet? (det vi så i tv – det vi læste i et magasin – det vi oplevede til et møde?)

Er du klar til at betale for nyheder?
Hvad tror du, læserne vil betale for?
Hvad tror du, du kan undvære, hvis det koster penge?

Læs hele artiklen hos Comon her!

Klassiske krisekommunikationspointer:
- Indrøm fejl – det går næsten altid galt, når man insisterer på, at man intet har gjort forkert
- Send de rigtige mennesker i byen, med den rigtige attitude
- Vær ydmyg og stil spørgsmål for at finde ud af, hvad folk er sure over
- Sørg for at få facts på plads, inden nogen lader sig interviewe

Klassiske journalistiske pointer
- Man skal ikke fabrikere fakta
- Hvis man alligevel gør det skal man selv fortælle det
- Det kræver talent at blande satire og nyheder (se The Daily Show)

Pointer som handlede om kriser på nettet:
- Twitter og Facebook er weblogs på speed
- Sæt monitorering op, så I kan følge jeres historie
- Nettet er et netværk af mennesker som linker/snakker
- Overvej, hvordan og om I selv kan/skal deltage
- Skriv blogindlæg/artikler med ny viden folk kan linke til
- Husk at det ikke er alle, der er digitale firstmovers
- Husk også at 2 mio er på Facebook

Pointer om Twitter:
- Sørg for at sagen kan opsummeres i 140 karakterer
- 100 mennesker med hver 500 = 50.000 mennesker
- Den der vælger #tag vælger vinklen
- Følg med – også mens du researcher!
- Brug twittersearch

Har du andre pointer om, hvad organisationer kan lære af sagen?

Synes det var rart, at TV2 kunne indrømme en fejl og sige undskyld, så vi kan komme videre! :-)

Og i morgen er der så møde i Socialsquare om, Hvad organisationer kan lære af #tv2wikigate – og jeg mener jo der er meget at lære – for eksempel at man ikke skal sende sin kommunikationsafdeling (her var det så redaktøren) i marken med en udtalelse om at der ikke er noget at komme efter – før man er helt sikker på at der ikke er noget at komme efter! :-)

Der er tilmelding til mødet på Socialsquare weblog.

Og bliver det mon symptomatisk for 2008 – de gamle medier kæmper og har det hårdt og de nye stormer frem og holder fest?

UPDATE: Overskrift.dk har en morsom pointe. Morten Lund har nemlig med købet af Nyhedsavisen også købt sig ind på en 3. plads på Journalistens netop offentliggjorte liste over de mest magtfulde mediemennesker i Danmark (den plads som Jon Asgeir Johannesson fra Baugor Group har). Hvor er det smart! :-)

Med i studiet var også Dorte Toft fra it-bizzen på Berlingske og Mads Thimmer fra InnovationLab – ja og så selvfølgelig værterne Henrik Føhns og Anders Høegh Nissen fra Harddisken.

Vi snakkede både om robotter, om telefoner, om internet-applikationer og om Google. Stemningen var god og der var mange informationer i luften – og derfor skal jeg her lige forsøge at rette lidt op på noget vås, jeg fik sagt :-)

Jeg siger at Google Kort (nok smartere at tale om ‘Google Maps’) er et af de projekter som Google ansatte har udviklet i deres 20%s tid (den tid ingeniørerne har til at arbejde på egne projekter) – og det siger jeg, fordi jeg troede, det var sådan det hang sammen efter i sin tid at have læst denne artikel om Googles arbejdsform i Businessweek.

Men det passer faktisk ikke. Google Maps og Google Earth nævnes ikke i ovenstående og er snarere resultat af internt udviklingsarbejde, kombineret med et opkøb af Keyhole (som lavede forløberen for Google Earth). Den historie kan læses i en artikel fra Wired.

Og faktisk findes der også en dansk udvikler som har været med til at lave koden til Google Maps – og ham har harddisken tidligere interviewet og den udsendelse kan høres her.

Så skulle det vist være på plads – godt nytår!

Men selvfølgelig viser det sig, at der er tale om håndtering af nogle lidt andre medier, end dem jeg kender til, så jeg bliver nok bare hængende her i København :-)

Og nu vi er ved vanskeligheder og medier, så kan debatter mellem læsere også være svære at håndtere.

Jeg skal undlade at gentage dem, men nr. 7 funkler:

7. Stop calling everything “content”. It’s a bullshit word that the dot-commers started using back in the ’90s as a wrapper for everything that could be digitized and put online. It’s handy, but it masks and insults the true natures* of writing, journalism, photography, and the rest of what we still, blessedly (if adjectivally) call “editorial”. Your job is journalism, not container cargo.

Tag den :-) Og tag resten af de gode råd her

1. På internettet kan man IKKE trække et tv-indslag tilbage!

DR har valgt at “trække indslaget tilbage” ved at fjerne det fra deres egen side – hvilket efter min mening er en anakronisme. I dag kan man ikke trække et indslag tilbage, når det først er sendt ud på nettet, for nogen har helt sikkert gemt det og minutter efter ligger det på internettet igen.

Så hvis du gerne vil se indslaget igen (eller var på ferie, da det blev sendt) for at finde ud af, hvad debatten egentlig handler om, er det muligt på YouTube:

På DRs egen side har de temmelig uelegant slettet indslaget, uden at byde på en forklaring – så tv-avisen fra søndag d. 29. ser sådan her ud i oversigten:

Er det bare mig eller virker det sådan lidt mystisk? Hvornår er det måske sidst sket, at tv-avisen først starter 21:03:42 – og er uden introduktion?

2. Pressemeddelelser er ikke længere den eneste kommunikationskanal i krisesituationer
DR har udsendt en kortfattet pressemeddelelse hvor Jeppe Nybroe fortryder, at han har optrådt “uprofessionelt” og hvor nyhedschef Ulrik Haagerups er citeret for at sige:

“Jeg ser meget alvorligt på sagen. Troværdighed er altafgørende for DR, og det må ikke ske igen…”

Pressemeddelelsen egner sig fint til sådan en her og nu fortælling om, at DR er i gang med at løse problemet – og det er svært at være uenig i det der står. Men nu er der gået flere dage og jeg kan stadig ikke finde det sted, hvor DR svarer på de konkrete spørgsmål, som sådan en sag rejser?

En tynd pressemeddelelse er efter min mening ikke information nok om sagen – jeg vil gerne have DR på banen med mere information.

3. Når der opstår en krise er det altså mest hensigtsmæsigt, at man deltager i samtalen om sagen
Men håndteringen giver mig generelt den fornemmelse at DR slet ikke vil være med i samtalen om sagen?

DR (eller Jeppe Nybroe selv?) skriver på Jeppe Nybroes blog, at han holder pause fra bloggen. Altså ingen dialog med det netværk af mennesker, der hidtil har taget ham (og DR) alvorligt?

Jeppe Nybroes blog er imidlertid stadig åben for kommentarer og i de 300 kommentarer diskuterer læserne ivrigt om sagen er en storm i et glas vand eller en katastrofe for DRs troværdighed – og flere deltagere i samtalen efterlyser forklaringer og mere information om sagen for at kunne tage stilling (ligesom der er en del der gætter på mulige forklaringer på Jeppe Nybroes handlinger).

Jeg er helt med på, at hvis man bliver taget i at have løjet i fuld offentlighed, så bliver det ikke de letteste indlæg at skrive på bloggen, når man skal forklare, hvad der skete. Men jeg synes omvendt det er helt oplagt, at det er man være nødt til for at genoprette en form for troværdighed?

Og da bloggen er DRs (og ligger på deres side) mener jeg, at der i det mindste må være en chef, som træder ind og deltager i samtalen, hvis Jeppe Nybroe har meldt sig helt ud/ er blevet sendt hjem med mundkurv på?

De spørgsmål Dr kunne starte med at svare på lyder: Hvordan kunne det overhovedet ske – hvad er arbejdsgangen i sådan et indslag? Var der andre end Jeppe Nybroe involveret – en fotograf eller en redaktør? Og er de så også sendt hjem? Har DR checket om der er bragt andre indslag med samme tvivlsomme tilgang til virkeligheden? Hvilke rutiner ændrer DR nu for at sikre sig, at det ikke sker igen – eller er det slet ikke nødvendigt at ændre noget, fordi det vitterlig var en enkeltstående smutter og hvordan ved de så det?

Håndteringen af denne sag får mig til at tænke på børneremsen: “Den, der hvisker, lyver”. Og det er slet, slet ikke sikkert der er fejet noget ind under gulvtæppet, men den manglende information og dialog, gør det virkelig svært for mig, at beslutte om den her sag er meget alvorlig for DR eller ej – fordi jeg ganske enkelt ikke synes, jeg har fået den fornødne information?

Det drejer sig om at en kandidat i Vejle, Tobias Gräs som har lagt en video om sin politik ud på nettet via YouTube.

Men TV2 linker ikke til selve videoen i deres historie?

DR bringer samme historie – også uden at linke til videoen? (stort set med samme ordlyd som tv2 – tyder på et telegram?)

Nu er videoen efter min mening temmelig uspændende, men det er da alligevel underligt at bringe en nyhedshistorie på nettet om at “nu tager socialdemokraterne et helt nyt middel i brug for at komme i kontakt med de unge” og så lade være med at linke til selve det nye fænomen historien handler om?

Efter min mening er det sådan de traditionelle medier gør sig selv uinteressante – for hvad skal jeg med versionen fra DR eller TV2, når jeg alligevel skal en tur henover Google for at komme hen til videoen?

Man kan nemlig lave noget andet, surfe, checke mails, blogge, tage en færgesejlads eller ligge stille på sofaen eller gå en tur, mens man lige bliver opdateret.

Vi er derudover magasin-junkier. For tiden står den på Economist, Fortune, Time, Wired, Berlingskes Nyhedsmagasin, Weekendavisen, Samvirke, Version2 og et par andre. Problemet er bare, at de kan ligge længe og vente på læsning – for vi mangler tid til at sidde stille og bladre.

I dag kom der så et ret skægt tilbud fra The Economist, som vi bestemt vil teste:

The Economist læst højt. Som i HELE magasinet som lydfil til vores iPod. Aner ikke om det vil fungere, men glæder mig til testen, som starter om et par uger.

Og så overvejer jeg da også lige, hvor de danske eksperimenter er henne? Hvor er Berlingskes Nyhedsmagasin som lydfil? Mandag Morgen? Samvirke? Anyone? Eller findes de mon allerede – uden at jeg har opdaget dem?