Se for eksempel lidt på det her billede:

Synes du mon ikke, at der er et grønt og et blåt hjerte inde bag de røde striber?

Men det er der IKKE. HJerterne er samme farve – det er striberne der er forskellige.

Hvis du vil se flere vilde eksempler på visuel snyd og bedrag, så er Akiyoshi Kitaoka’s site lige et sted for dig.

Og jeg læste om farveeksperimentet hos Buzzhunt

Kig på billedet og beslut om pigen drejer højre om eller venstre om?

Hvis hun drejer højre om (mod uret) bruger du primært venstre hjernehalvdel. Dette er det mest udbredte.

Folk der bruger venstre hjernehalvdel synes sådan noget som det her er vigtigst:
Logik, Detaljer, Fakta, Ord og sprog, Matematik, Orden, Tryghed

Hvis hun drejer venstre om (med uret), bruger du primært højre hjernehalvdel.

Hos mennesker der primært bruger højre hjernehalvdel, kommer de her ting først:
Følelser, Helhed, Fantasi, Billeder, Symboler, Filosofi, Tro, Risiko

Se mere om forskellen på de 2 hjernehalvdele og læs mere om testen på den svenske hjerne-blog WeMind.

Og gad vide hvad det betyder at hun danser lidt den ene vej og så lidt den anden vej, når jeg ser på hende? Måske min hjerne er ved at kortslutte efter alle de blogindlæg om valget? :-)

I gamle dage kunne man nøjes med at iagttage sin egen og de andres kultur og derefter udsende en korrigerende besked, fx i form af en imagereklame, hvis man så noget, som ikke passede én. Magten til at influere på fortolkningerne lå hos den, som kunne dominere dagsordenen, fx ved at gentage budskabet igen og igen til det var forstået og indgik i folks adfærd. Idag skal man rejse til Nordkorea for at finde sådan en situation.

I resten af den store og lille verden er der ikke én dagsorden, ikke én kultur, ikke ét magtcentrum. Idag er man nødt til at involvere sig i de kulturer, som skaber ens betydninger. At engagere sig i dem og med dem. Og at forholde sig lærende: At tage ved lære af sine stakeholders, og lære fra sig om det, man vil sammen dem.

Læs resten her – det er tankevækkende.

Nu har Cognitive Daily – en blog, som skriver om eksperimenter med kognition – et indlæg, der forsøger at vise, at selv om folk FØLER, at de er helt trygge ved at køre og tale i telefon samtidig, så er det ikke det samme som, at vi andre kan føle os trygge i trafikken.

Især de ældre kvinder, der FØLER at de sagtens kan håndtere det, er tilsyneladende livsfarlige!

Skyts til Rådet for Større Færdselssikkerhed?

Et af de spørgsmål han tager op er, hvorfor pæne ting virker bedre end grimme ting? Eller rettere, hvorfor brugere vurderer at pæne ting, virker bedre end grimme ting. Forklaringen han giver er ret fascinerende:

Når vi ser grimme ting, starter det negative følelser i os. De negative følelser får vores hjerne til at fokusere. Det er en arv fra urtiden – for når noget er negativt, kan det måske være farligt, så vi skal fokusere, finde en løsning, lukke ned for tant og fjas – overleve kort sagt.

Ser vi derimod at noget er smukt, så er det sikkert og trygt – og så åbner vi for de kreative centre i hjernen og går i gang med at udforske.

Donald Normans eksempel er en pengeautomat, som designes i 2 versioner. En grim og en æstetisk, men med præcis de samme funktioner. Brugerne har lettere ved at bruge den pæne – fordi, når der sker en fejl, så prøver de bare igen – de er kreative og åbne for flere tilgange. Den grimme derimod slukker for kreativiteten – og vurderes som sværere at bruge – uanset at det er præcis de samme knapper og funktioner, de 2 maskiner har!

Husk det – alle jer der har grimme kontorer med skramlede møbler til jeres kreative medarbejdere!

Malcolm Gladwell skriver blandt andet om en test, der hedder IAT (det står for Implicit Association Test) – og for eksempel handler det om, at man ubevidst associerer kvinder med husarbejde og mænd med karriere, sorte, gamle og tykke med negative ord og hvide, unge og tynde med positive ord osv.

Harvard har lavet en række IAT tests, som man kan tage på nettet – man kan for eksempel teste om man har tendens til at være diskriminerende overfor ældre, kvinder, handicappede, sorte osv. Prøv selv, hvis du vil se nærmere på dine ubevidste fordomme.

Problemet er selvfølgelig, at hvis man ubevidst diskriminerer ældre, så vil det få betydning næste gang man sidder i ansættelsesudvalget på arbejdspladsen og skal vælge mellem en ansøger på 57 og en på 43.

Malcolm Gladwell hævder, at kun ved at hæve de ubevidste fordomme op på et bevidst niveau, kan vi ændre dem. For eksempel hjælper det med rollemodeller. Testpersonerne scorer mere positivt overfor sorte, hvis man lige har vist dem billeder af Condoleezza Rice, Colin Powell og Martin Luther King!