Et hurtigt kig ud af vinduet afslører, at det ER i gang:

I de næste 10 dage er jeg nemlig blogger light – ferien skal bruges til offline afslapning (hey – jeg skal læse en bog, der hverken handler om weblogs eller wikis eller internettet!!!!) og til en sidste gennemlæsning og tilretning af manuskriptet til min egen bog om weblogs, som er ganske, ganske tæt på, at være klar.

(PS: Hvis jeg siger ja til at skrive en bog mere, vil nogen så VENLIGST minde mig om, at jeg 23. december 2006 skrev på min weblog, at det tager mere TID, end man lige regner med at skrive en bog – på forhånd tak! :-)

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer, der har kommenteret og udfordret og mailet til mig i årets løb. Det er fantastisk inspirerende at have sådan et netværk. Jeg håber, I allesammen får en dejlig jul og en afslappende ferie – og at 2007 bliver året, hvor endnu flere passionerede weblogs ser dagens lys.

For et par dage siden blev det så afsløret at 2 redaktører fra PC World var indeni Gus Jensen og “han” har derfor skrevet et afskedsindlæg.

Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om “falske weblogs”. På den ene side er det jo interessant at man kan lege med sin identitet og være en anden på nettet – og sådan en som Gus Jensen er i mine øjne uskadelig, morsom, kreativ og harmløs underholdning. På den anden side er gode blogs jo blogs der bygger relationer – og hvis man narrer folk får man vel ikke just opbygget tillid og fortrolighed?

Hvad var der sket, hvis forfatterne til Gus Jensen bare havde fortalt at bloggen var “skønlitteratur”? En roman bliver jo ikke dårlig af at den er opdigtet og et teaterstykke bliver jo ikke ringere af, at det ikke foregår i virkeligheden?

Artiklerne er til tider tendentiøse og fyldt med provokationer for provokationernes skyld, men jeg synes lige så ofte, at artiklerne virkelig kommer i dybden. Her er 4 artikler, som jeg synes var rigtig gode i år:

Wikipedia – Kan man stole på hvem-som-helst
Bag om Arto
Meningen med mælk
Om bloggere og gratisaviser

Kommunikationsforum er et ægte nichemedie med den indforståethed og det nørderi, som følger med – og de bedste medier er altså dem, der ikke forsøger at være noget for alle.

K-forum kan selvfølgelig sagtens blive endnu bedre. For eksempel vil jeg gerne foreslå, at man lader brugerne “tagge” indholdet – altså sætte nøgleord på artikler – og på den måde hjælpe hinanden med at strukturere indholdet på siden. Jeg fik for eksempel ikke artikel nr. 2 (om Arto) op i søgeresultatet, da jeg søgte på Arto på K-forum :-)

En af historierne som Lee fortalte mig om, var historien om den globale advokatvirksomhed Allen & Overy, som arbejder med både weblogs og wikis internt.

Historien om deres erfaringer er beskrevet i denne artikel hos iWR (Information World Review), hvor head of knowledge management i Allen & Overy, Ruth Ward er interviewet:

Ward and her team began by launching three experimental sites. One was for the professional support lawyers’ (PSL) team, the aim being to explore the use of the technology for communities such as cross-border teams who need to collaborate….

The second pilot site was built for a team of environment lawyers needing to build their knowledge on a new EU directive in the environmental area. The idea was to explore the usefulness of the technology for knowledge projects, in particular for improving processes for creating knowledge about new legislation. The third site was used to publish online newsletters at the office level in one of the firm’s jurisdictions.

I dag er der mere end 20 projekter internt, som har weblogs og/eller wikis og næste skridt bliver redskaber, der også gør det lettere at dele viden med kunderne:

Ward is now excited about the next phase of the project, which will involve rolling out a site to the knowledge management teams of key clients. She sees this as an extension of work that Allen & Overy already does. “We spend a lot of time with key clients. We bring them together and have lots of areas of common interest to discuss. It’s not just Allen & Overy telling our clients what we think works and doesn’t work; it’s about clients sharing their ideas with each other.”

I mange virksomheder ville det vel give god mening? Dels at lukke op for at det kunne blive lettere at dele viden internt på tværs af afdelinger – men også at lukke op for at kunderne kunne hjælpe hinanden?

Det hedder Silly String – og soldaterne i Irak har opdaget, at det er genialt til at spore “usynlige” bombesnore med. Inden de går ind i et rum, sprayer de simpelthen med det stærkt lysende Silly String, som så lægger sig ovenpå bombe-snorene – og vupti – soldaterne beholder deres arme og ben!

Af samme grund er en gruppe mødre til soldater i Irak gået i gang med at indsamle Silly String (og andre lignende produkter) og sende det afsted til Irak.

PDMA-blog skriver:

No matter your intended use of a product, there will often be totally unexpected uses that may or may not be an opportunity for additional business growth. In this case, I doubt the makers of Silly String (Just for Kicks Inc.) will want to get into the military supply business. Nevertheless the company is happy to oblige by donating additional shipments of its own to a worthy cause that might save our troops’ lives.

Gad vide om der er Silly String i lommerne på de danske soldater i Irak også?

Mere om samme sag hos Yahoo News.

(Jeg er klar over, at jeg er en dag bagud, men igår skiftede jeg DNS – så forhåbentlig bliver bloggen lidt mere adræt i det nye år :-)

Grunden er selvfølgelig weblogs, wikis, videodeling, podcasting og det forhold, at du er med til at skabe det nye internet:

It’s a tool for bringing together the small contributions of millions of people and making them matter. Silicon Valley consultants call it Web 2.0, as if it were a new version of some old software. But it’s really a revolution.

Web 2.0 begrebet signalerer også efter min mening en alt for let virkelighed. Det er noget med, at man lige skal opdatere fra version 1.7 til 2.0 og så er man med igen. Efter min mening er den mentale opdatering langt vigtigere og langt sværere – og det revolutionerende handler netop om det sociale og mellemmenneskelige, der KAN komme til at foregå med de her redskaber.

For at være med skal man ville dele viden, man skal ville samtalerne og åbenheden og den forandring, som kan følge med, hvis man lukker sine processer op for hele verden.

Og fordi det er nyt og fordi det er baseret på en socialitet, som skal fungere på nettet, ved vi jo heller ikke, hvad der virker endnu. Vi har efterhånden nogle cases og nogle indikationer, men det her nye internet, som du er med til at forme, er altså stadig et eksperiment:

Web 2.0 is a massive social experiment, and like any experiment worth trying, it could fail. There’s no road map for how an organism that’s not a bacterium lives and works together on this planet in numbers in excess of 6 billion. But 2006 gave us some ideas. This is an opportunity to build a new kind of international understanding, not politician to politician, great man to great man, but citizen to citizen, person to person. It’s a chance for people to look at a computer screen and really, genuinely wonder who’s out there looking back at them. Go on. Tell us you’re not just a little bit curious.

Læs resten af begrundelsen for din udnævnelse her.

Læs også Times portrætter af 15 digitale borgere, som skabte nettet i året der gik.

If a blog in a corporate context is to leave ANY impact, it needs to bear the voice of the individual employees who post to it. Otherwise it loses credibility and becomes boring as heck. No one wants to read a boring blog.

Jeg synes, det giver god mening – jeg bruger selv sjældent udtrykket “corporate blogging” og taler mere om “Weblogs i organisationer”, fordi jeg jo stadig synes, at virksomheder og organisationer med stor fordel kan have nogle strategiske overvejelser om, hvorfor og hvordan de skal bruge weblogs?

God fornøjelse!